Jeg skrev i mit første indlæg om grøn grød at en del af glæden er at spise alle regnbuens farver. I dag fik min grød så en farve der ikke er i regnbuen: Muddermørkegråbrun 🙄
Det er det, der sker, når man vil lave blid banangrød med kakaosmag, men kun har chiafrø der er udblødt i blå sommerfugleærteblomst-the og ikke nogen der bare er udblødt i vand. Det viser sig at halvgennemsigtig blå + uigennemsigtig brun + blomkål + banan ligner noget man har gravet op af en muddergrøft. Men det smagte godt 😊
… Jeg tror dog jeg vælger at lave grøden uden det blå islæt næste gang 😂
In other news: Jeg har fået bevilget orlov også næste skoleår – sikken en lettelse 😌😃
Den sidste håndfuld dage har jeg fået det markant dårligere ved 14-tiden. Selvom jeg bare lå helt stille på sofaen, og gardinerne var rullet ned, var der alt for lyst til at haltehjernen kunne fungere, og jeg endte flere gange med at ligge og hutle med hænderne foran mine lukkede øjne. Jeg tænkte skiftevis at jeg måske havde overgjort det om formiddagen, at det måske bare var en af de dårligere dage, at jeg var træt efter at have haft min Mor på et mikrobesøg og alt hvad jeg nu ellers kunne finde på af mindre og mindre troværdige forklaringer efterhånden som dagene gik.
Men den, der ager med haltehjerne, kommer ind imellem også frem. Og i går kom jeg frem til at downloade en app der måler lysintensitet. Sofaen, hvor jeg ligger, står med hovedenden lige under to skråvinduer. Og selvom de har rullegardiner, så er de lyse i farven og bare tænkt til at tage af for direkte sol. Lysintensiteten ud for mit ansigt om formiddagen, (hvor solen er på den anden side af huset):
Lysintensiteten når klokken er lidt over to:
Ti gange større! Så tror pokker den lysfølsomme haltehjerne ikke synes om at opholde sig der 🙄 Jeg placerede mig et andet sted i rummet, og gjorde det fluks af med klokken-lidt-over-to-sygen.
Bonusrunden: Da min Far kom forbi til et mikrobesøg i dag havde han hjemmelavet lemon curd med fra Karen 😋 Her er en mad jeg smurte klokken lidt over to – hvor jeg ikke havde det værre end ellers 😎
Det er en grød lavet på smagssammensætningen jordbær-basilikum-balsamico, og jordbærrene gør den en dyb lilla. Vi kom den blå spirulina i lidt for sjov, men overraskende nok så afrundede den blide umamismag smagen helt perfekt. Indtil videre den bedste hjemmelavede opskrift, med en fin, kompleks smag 😎
I forsøg 4 kommer den blå farve ikke fra spirulina, men fra en kraftig te af sommerfugleærteblomster. Derfor er den ikke turkis, men mere indigo i tonen, næsten på vej mod lilla.
Denne her er blid-blid-blå-banangrød til vrede maver (min medicin er i perioder ret ond ved maven). Den består af grundigt blancheret blomkål (ingen helt rå grøntsager til mavemonstret i denne uge, tak), banan, yoghurt, havremælk og chiafrø udblødt i sommerfugleærteblomst-te. Ingen komplekse smagsnuancer her, men bare en enkelt-smagende blid grød, som det endda lykkedes mig at spise uden ubehøvlede kommentarer fra maven 😍
Sommerfugleærteblomst-te er en pH-indikator, den bliver lilla når den kommer i kontakt med noget surt. Jeg pønser på en grød der udnytter det, men har indtil videre ikke fundet på ingredienser der helt lyder som om de passer godt sammen. Forslag?
Heldigvis har vi til hjælp placeret et internationalt anerkendt oversættelsesredskab på den. Kan du se hvad der er på menuen i dag? 🤔😉
In other news: Der er ikke andet nyt… Jeg forsøger at ligge stille med min lydbog og vente længe nok til at komme mig lidt, mens dagene på kalenderen flagrer forbi. Jeg glæder mig sådan til at kunne gøre noget igen! Mine computerøjne er usædvanligt ringe for tiden, så derfor er der ikke sket så meget her.
Der findes åbenbart blå spirulina, der kan man bare se. Jeg troede spirulina kun kom i algegrøn. Men efter anbefaling fra Line (herbalist_line på Instagram) om at lave blå grød med blå spirulina måtte et forsøg fluks iværksættes!
Jeg er åbenbart ikke den eneste, der ønsker mig blå mad, se bare dette fine produkt (ud af en hel stribe tilsvarende i andre af regnbuens farver), primært til at farve smoothies og is med (det smager ikke rigtig af noget), men med de sunde egenskaber, her fra spirulina, i behold.
Den første grød vi testede det i, havde også broccoli på ingredienslisten. Ikke overraskende så blev resultatet blågrønt (lyset på dagens billeder er ikke helt godt, den var mere intens i farven i virkeligheden)
I forsøg 2 testede vi en grød med blomkål som kål-ingrediensen og fik en fin lys turkisblå farve (igen var den mere kraftig i virkeligheden end på billedet nedenfor). Som bonus på billedes ses det dejlige brev fra Far jeg fandt i postkassen 🥰 Det bringer glæde, og ekstra på de rigtig dårlige dage som jeg desværre har flest af for tiden.
Jeg spår flere farve- og smagseksperimenter i min nærmeste grødfremtid 😋🌈
Per d.d. har vi fået ny adresse. Vi bor nu på Høgevej 66 (selvom vi ikke er flyttet).
Kommunen har besluttet at omlægge vejnavne og -numre efter at vores lille vejkryds er blevet permanent spærret, så vejforløbene bliver mere logiske og post- og pakkefirmaer (og alle andre, antageligvis) så forhåbentlig får nemmere ved at finde det rigtige hus at aflevere pakkerne.
Det føles mærkeligt invasivt at få vores adresse ændret uden at vi selv har bestemt det. Heldigvis er 66 jo et rigtig godt husnummer (åbenlyst, eftersom 12 er det bedste tal), så mon ikke jeg hurtigt vænner mig til det 🙂
Dagens husflid – primært udført af Ingrid, min tilstand er kun til at se beundrende til lige nu – har været at spraymale vores gamle ’82’-skilt først hvidt (fordi vi havde hvid spraymaling til overs fra et tidligere projekt), og derefter sort (det er bestemt det grunder til Warhammerfigurer er tænkt til, ikke sandt?) gennem en ’66’-stencil. Jeg elsker når man kan få noget nyt man har brug for ud af noget man allerede har 💖
Ingrid havde printet stencilen ud i tre forskellige skrifttyper så vi kunne se hvilken der var bedst. Som I kan se blev det en oldie-but-goodie der vandt. Bonuspoint for at kunne navnet på fonten 😃
Vi har fået en ny grøn dille herhjemme. Eller måske snart ikke længere helt ny. Det begyndte da vi først på året så en omtale af bogen “Grøn Grød“.
Eksempelopskrifterne så spændende ud, og det virkede som en nem måde at spise flere grøntsager på.
Idéen er at blende en kombination af kål, grøntsager og frugt, med et udvalg af kerner, nødder, tørret frugt og andre smagsgivere så det får konsistens som grød (dvs. ingen opvarmning involveret). På den måde bliver de grove (og andre) grøntsager lettere at få spist mere af. Det lød som et koncept der kunne virke for os, så vi købte bogen, og gik fluks i gang.
De første erfaringer vi gjorde os var:
Gorm Wisweh (som er kok) har mange interessante smagskombinationer i bogen, og det er tydeligt at han ved noget om at matche ingredienser så de giver komplekse og sammenhængende smage. Han er dog også særdeles glad for tang, ingefær og for bitre smagsgivere (matcha, moringa, …). Og det er jeg ikke! Heldigvis kan man jo udelade ingredienser 😉 Og når Ingrid (som elsker ingefær) savner den, er den nem at tilsætte grøden i tallerkenen i form af den koncentrerede ingefærdrik hun laver til at blande i danskvand.
Det er essentielt med en god blender. En del af spiseoplevelsen er helt klart den lækre, cremede konsistens som mange af grødopskrifterne giver når alle ingredienser findeles helt, også rodfrugter, kålstokke, nødder, frø og andre hårde madvarer. Heldigvis gav gode venner os en “Will it blend?”-blender i bryllupsgave, og den blender cirka alt (tørrede abrikoser lader til at være undtagelsen, dem kan man af og til finde små bidder af i den færdige grød – jeg mistænker de er tilpas gummiagtige til at lave elastiske sammenstød med blenderkniven i stedet for at blive skåret når de er små nok).
Vi er ikke lige så glade for kål i den hardcore og bitre ende af skalaen (grønkål, palmekål, …) som forfatteren er, men heldigvis er de blidere varianter som spidskål, broccoli, blomkål og spinat også sundt, og opskrifterne er tænkt til at man kan erstatte ingredienser efter lyst og smag 🙂 Her ses grøn grød med spinat, ærter og spidskål.
Nu, efter omkring tre måneder med dillen, er vi blevet lidt klogere på hvad der virker og ikke virker for os.
Portionerne i bogen er store. Der står de er til en person, men i så fald tror jeg det skal være en både velvoksen og sulten person – portionerne passer typisk med at Ingrid og jeg får en stor tallerkenfuld hver. Jeg har ikke haft held med at lave halve portioner, for så er der ikke nok til at blenderen kan få ordentligt fat. Heldigvis kan grøden sagtens gemmes et par dage i køleskabet og stadig smage godt 🙂
Når man justerer en opskrift (aldeles fiktive eksempler kunne være for at slippe af med selleri eller tang, eller for at få det til at smage mere af mango 😉) skal man passe på ikke at fjerne for mange ingredienser. Opskrifterne i bogen har typisk 7-10 ingredienser, som understøtter hinanden og tilsammen giver nogle velsammensatte og komplekse smage (om end efter kokkens hoved). Men smagsbilledet går fløjten hvis der kun er få ingredienser, og så ender man med noget der smager kedeligt ferskt og mest som om man har blendet sin kålsalat 🙄
Det er ikke nødvendigt med toppings. Alle bogens opskrifter har smækre billeder med forslag til toppings, men de fleste af de opskrifter vi har prøvet (efterhånden måske halvdelen) har en så velsammensat smag og cremet lækker konsistens at vi foretrækker dem uden noget ovenpå.
De opskrifter der inkluderer “vandede” grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt vi har prøvet har ikke været nær så tilfredsstillende. Vi forestiller os at de måske bliver mere attraktive i sommervarmen.
Min og forfatterens mening om de bedste smagsgivere at tilsætte sin grød er ikke specielt kompatible. Bogens opskrifter bruger chili, tang, ingefær, moringa og andet i samme boldgade. Lige så stille, efterhånden som jeg får bedre begreb om hvordan en grødopskrift strikkes sammen, finder jeg ud af hvordan jeg i stedet kan inkludere frisk basilikum, balsamico-eddike, kokosmælk, soltørret tomat, kardemomme, frisk gurkemeje, sesam osv. 😋
Frostgrøntsager og -frugt er et hit når der skal laves grød, for alt hvad der ikke p.t. er i sæson. Frostvarer er alle høstet på det tidspunkt hvor de er bedst, der er ikke noget der skal skrælles eller skæres væk og den del man ikke bruger med det samme kan opbevares uden at ligge og blive slatten eller dårlig til den skal bruges næste gang. Den eneste undtagelse indtil videre er spinat – smagen af frossen spinat er ikke et hit hos hverken mig eller Ingrid.
Vi får bestemt spist flere grøntsager end før, ikke mindst de grove. Kål glider overraskende nemt ned, når det ikke skal tygges. Dillen er flyttet ind, det ligner den har tænkt sig at blive 🐊😃
Derudover, så skal man ikke undervurdere glæden ved at spise hele regnbuen 🌈
… Eller i hvert fald næsten hele regnbuen. Det er ikke lykkedes mig at udtænkte en grød der bliver blå. Den eneste rigtig blå fødevare jeg kender er sommerfugleærteblomst-the, der (i min mund) smager som en blanding mellem grøn the og rå tørrede ærter. Forslag til en grød hvor den smag passer ind, eller til andre blå fødevarer, modtages med kyshånd 😊
I denne weekend er Ingrids forældre på besøg i kolo, så de sammen kan gøre den klar til sæsonen. Jeg suger grådigt den blide forårsluft ind på min korte tur ud i vores egen have. Jeg kan holde til at sidde på terrassen cirka lige så lang tid som det tager at spise min frokost af gulerod, peberfrugtskiver og en mad. Undervejs rejser jeg mig op og kigger over mod kolo, fuld af længsel efter at være med. At kunne deltage, gøre noget, føre en samtale med nogen, bidrage, fylde sanserne med verden. Men haltehjernen befaler at jeg skal gå ind, lægge mig og lukke øjnene. Igen. Med eller uden længsel i brystet 🦋
Jeg rejser mig og kigger over hækken på min kapable Ingrid, som fra stigens top og med motorsav i hånd er i gang med at skære et af kolos træer ned, der er blevet for højt (den øverste halvdel af træet er allerede fjernet på billedet ovenfor). Og længslen i mig må dele pladsen med taknemmelighed. Over at være partner med sådan en lad-os-gå-i gang-duelig, udholdende, omsorgsfuld og stærk prinsesse, som har hænderne skruet helt rigtigt på. Som da toilettet endnu engang truede med at stoppe i går (kloakeringen i vores hus er fra da det blev bygget i 50erne) smilede til mig og sagde “Det skal du ikke bekymre dig om – jeg har styr på hvordan jeg fikser det, hvis det stopper helt til”. Som laver the til mig, når det er så skidt at jeg ikke kan selv, fortæller mig at det nok skal blive bedre og holder alle haltehjernestrabadserne ud sammen med mig ❤🙏
Det er Ingrid der har købt ind for os de sidste år mens jeg har været syg. Sidste vinter kan jeg godt huske hun begyndte at tale om prisstigninger på stort set alle varer, men mælken hun kom hjem med forleden overraskede mig alligevel 😲 Gryn med mælk til morgenmad er åbenbart ikke længere en billig spise 😉
In other news (og grunden til at der har været meget stille her): Det går ualmindeligt ringe med helbredet. Baglæns hele marts, og indtil videre ligger jeg stadig med lukkede øjne og kan ikke noget. Ingrid fortæller mig at det kommer til at blive bedre igen 🥰 og jeg lytter til hende med al mit håb, og ligger stille og venter.
Det er svært at skrive her, når det ikke går godt. Det føles flovt, som om det på en eller anden måde skulle være min egen skyld, og ikke sygdommens. Men nu gør jeg det alligevel, om end kort, for ressourcerne er meget små lige nu.
Jeg måtte stoppe brat op og hvile i begyndelsen af marts. Midt på måneden, som det ellers lignede at det begyndte at gå lidt fremad igen, var der et par praktiske ting, som haltehjernen ikke var med på (skorstensfejer-besøg, mobillab der kom og skulle tage blodprøver og ekg) og som fik det til at gå i stå igen. For et par dage siden var der så endnu en snublesten og resultatet er, at nu er jeg igen der hvor jeg kun kan ligge stille med lukkede øjne. Ingrid er på familiebesøg, og selvom jeg savner hende, er det fint at her er absolut ro.
Så her ligger jeg, og prøver at være i det. Prøver at lade være med at spekulere på om der var noget jeg kunne have gjort for at undgå det, på hvor meget bedre det var for en måned siden, eller på hvor længe jeg mon skal ligge her, om vi tæller uger eller måneder. Prøver at forsvinde ind i lydbogen så tiden går. Vi ses på den anden side.
