I april tog jeg hvad der lignede en spinkel chance og skrev en ansøgning om en plads til ESAs årlige kursus for lærere. Alt muligt om at undervise med baggrund i vores udforskning af rummet, leveret af vaskeægte eksperter der arbejder for det europæiske rumagentur. Ikke til at stå for
Jeg var heldig og fik en plads! De 3 dage På ESTEC i Nordwijk i Holland i juli var som forventet både vilde og inspirerende 🙂
Kurset bestod dels af oplæg og dels af af workshops med konkrete forslag til undervisningsforløb, aktiviteter og øvelser udarbejdet af ESAs undervisningsafdeling.
Det var ikke det hele der var relevant for min undervisning, men meget var, og derudover var det overvældende hvad de havde fløjet ind af eksperter til at holde oplæg for os – en astronaut, en af lederne af Ariane-raketprogrammet og et væld af forskere i alt fra rummad til kriterier for valg af landingssteder til den næste Mars-mission.
Da jeg havde spørgsmål til udstyret til et eksperiment og hvordan man kunne anvende det hjemme med forhåndenværende materialer fik jeg besked på at de da lige ville kontakte ingeniøren der havde designet udstyret. Senere på dagen dukkede manden op og svarede entusiastisk på mine spørgsmål :-O
Det meste foregik i High Bay hvor prototyper af opsendt og kommende udstyr er udstillet.
Her er det et Mars-køretøj forrest, og Columbus-modulet fra den internationale rumstation i baggrunden. En af de primære aktiviteter ESA har på centret er test af satellitter, rumfartøjer og videnskabeligt udstyr til ISS, så der var nok at se på i pauserne 😉
Langs de fleste af væggene var der porte og luger til spændende sager. På dag 2 var en port rullet op og man kunne se Planetary Robotics Lab bag den
Værsågod – det er vist så tæt man kan komme på at være på Mars.
Der var også adskillige interessante døre som vores sikkerhedsbadges ikke rakte til at gå igennem.
Så må man tage hvad man kan få. Hvis man går op ad trappen så man kan se ind i Columbusmodulet og med lidt held vinkle et “jeg har været på rumstationen”-billede 😛
Der var et par workshops jeg især tænker at udsætte kommende fysikhold for.
Først en øvelse hvor man modificerer et webcam til kun at se i den infrarøde del af spektret.
Det anvendes i praksis til at se forskel på sund og syg vegetation fra satellitter, men virkede også godt til at demonstrere forskel på hvad der stopper forskellige bølgelængder af elektromagnetisk stråling. Det infrarøde kamera kan f.eks. se en tændt lighter gennem en flaske cola, selvom øjet ikke kan.
Den sjoveste workshop handlede om at afgøre om forskellige “jordprøver” kunne være fra Mars. Pointen var bl.a. at formidle den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Øvelsen var tiltænkt elever lidt yngre end mine, men modificeret ser den ud til oplagt at kunne bruges i det naturvidenskabelige grundforløb i begyndelsen af 1.g.
På billedet er vi igang med at inddampe vand jordprøven har været skyllet i forsøget på at afgøre om den er saltholdig.
Blandt de mere praktiske tips og trick synes jeg godt om illustrationen af Keplers 2. lov (en planetbane overstryger samme areal i et fast tidsrum uanset hvor i kredsløbet planeten befinder sig) med glaskugler og en ellipse af reb. Det virker som en god måde at arbejde med hvad loven betyder for planetens hastighed forskellige steder i banen (for hastigheden kan man beregne hvis man måler længden af snoren glaskuglerne ligger inden for).
Der var et biologiforsøg med spirulina, fra en forskergruppe der arbejder på at udvikle anlæg der kan gro spirulina ombord på rumfartøjer ud fra skibets affaldsprodukter. Spirulina er særligt egnet da det udover at være protein- og næringsrigt gror i et basisk miljø – modsat de fleste uønskede menneskelige bakterier.
Elevøvelsen var mest relevant for biologilærere, men jeg havde en privat fest over at vi lavede de små spirulinakugler med samme teknikker som i molekylærgastronomi – dette var ikke et forum hvor jeg havde ventet at få brug for viden fra min tid på teknisk skole! 😉
Vi byggede tågekamre ud af akvarier, filt, alkohol og tøris.
Den fine skrå streg cirka midt i billedet er sporet af en alfapartikel som får den overmættede alkoholdamp til at fortætte i dens kølvand.
Der var oplæg fra chefen for Ariane-raketprogrammet som lærte os at høre forskel på raketter med flydende og fast brændstof. Vi lærte også om udfordringerne med at gøre rumfart rentabelt – firmaer der skal have sendt satellitter op vælger den billigste sikre løsning – og om forskellene på hvordan man angriber design og opsendelser henholdsvis i Rusland (IKEA-design: brug hver del mange steder og ændr kun en lille ting ad gangen over lang tid), hos ESA (lav specialdesign og brug samme raketmodel længe) og hos bleeding-edge firmaer som SpaceX og Blue Origin. (Jeg vidste godt at SpaceX havde landet nederste del af deres raket, men Blue Origin er åbenbart kommet et skridt videre og har genopsendt deres genlandede raket.)
Slående i den sammenhæng er at russernes fremgangsmåde har givet dem 1863 opsendelser siden 1957 med 96% successrate. Den der ager med stude springer sjældent i luften??
Af oplægsholderne var den mest fantastiske helt klart Elliot Sefton-Nash fra ESAs Directory of Science. Han talte om missioner til udforskningen af solsystemet og pludselig var det overhovedet ikke længe at sidde stille og lytte i halvanden time.
Han arbejder med at afgøre det bedste landingssted for del 2 af ExoMars-missionen (første del sendt op i år, del 2 i 2020) og formåede på samme tid tydeligt at lade det skinne igennem at dette var hans baby, og samtidig gøre det “de-bedste-scener-af-en-god-film”-spændende. Den bedste foredragsholder jeg har hørt i årevis!
Vi fik en masse materiale med hjem, en del af det regner jeg med at kunne bruge mere eller mindre direkte. Men mindst lige så godt var inspirationsværdien – masser af gode idéer til hvordan rummet kan bruges som kontekst for undervisning i naturvidenskab, men især også masser af entusiasme og wow-faktor, den samme fornemmelse af hvor vildt spændende det er, fra da jeg var 9 og sad med “Atlas over verdensrummet” og drømte mig langt væk 🙂
ESA prioriterer ansøgere der ikke har været med på deres kurser før, så eftersom det ikke skal være mig næste år, skal det måske være dig? De får i hvert fald min varmeste anbefaling.
Og nu til noget helt andet:
Intet besøg i fremmede lande uden supermarkedseventyr. Jeg kan afsløre at “pap” lader til at være hollandsk for grød.
Man kan få afkølet havregrød i supermarkedets mejeriafdeling. Umiddelbart virker besværet ved at bære den hjem større end ved at lave den selv, men hvad ved jeg. Det smagte cirka som at stikke tungen ud ad vinduet på en klistret dag.
Jeg hørte senere, at det jeg skulle have prøvet var småkage-smørepålægget “Speculoos”. Pokkers!
