Igår var der åbent hus på Høvelte Kaserne, hvor Christoffer aftjener værnepligt hos Livgarden. Daniel, Lotte, Ingrid og jeg var kørt derover for at se hvad vores unge mand egentlig går og laver.
Vi overnattede på Bella Sky, og var alle enige om at her kunne vi godt komme igen.
Nemt at komme til lige fra motorvejen, lækre værelser med super udsigt over byen og overdådig morgenmad. Ikke helt billigt, men man får godt nok meget – ikke mindst følelsen af at være på eventyr – for de sidste par hundrede kroner man betaler for et hotelværelse 🙂 Jeg er klar til en weekend i København snart!
Lørdag morgen tidligt gik turen mod Høvelte. Brat sceneskift til stråtækte huse langs snoede landeveje. Der stod i indbydelsen at arrangementet var populært, men det var alligevel en overraskelse at se så mange mennesker i alle aldersklasser gå langs vejen mod kasernen (parkeringen var en kilometers penge væk) kvart i ni lørdag morgen.
Da vi kom op til indgangen vrimlede det med unge mænd i grønt tøj, og det virkede helt umuligt at lede efter Christoffer – på afstand lignede de alle hinanden. Heldigvis fandt han os 🙂
Vi blev vist rundt på hans stue, og så hans meget nydeligt ordnede skab med mange slags grej.
Her hører vi forklaringen på hvordan man skal lægge stropperne på sin taske (højre eller venstre øverst) alt efter om det er en lige eller en ulige måned. Militæret er i sandhed et mærkeligt sted!
Derefter var der stueeftersyn, med befalingsmænd som hundsede rundt og fik rekrutterne til at gøre ekstra rent, stryge skjorter og detslige – vist mestendedels for vores morskab, Christoffer afslørede senere, at til hverdag er de ikke altid helt så stride. Jeg tænker også at hvis de skulle bruge ekstra tid hver eneste dag på at lægge tøj sammen som de overordnede havde hevet ud på gulvet, gøre rent oven på lamperne og genstryge skjorter så nåede de nok ikke ret meget reel uddannelse 😉
Efter morgenappel og et besøg fra Livgarden (de huer ser altså ikke praktiske ud – men varme er de nok) viste Christoffer os rundt. Delingerne havde forberedt forskellige ting og vi så bl.a. modeshow (der er godt nok mange slags forskellige uniform til brug i alle mulige situationer). Det meste af tiden så de unge mænd omkring os meget institutionelle og alvorlige ud, men til showet skinnede det pludselig igennem at de jo er vores 3.g-ere året efter – nogle generte, nogle scenevante, mange af dem klar til at spille op til publikum.
Christoffers deling havde stillet et køkken op hvor vi fik lov at smage på deres feltrationer. Det var ikke så skidt igrunden. Den varme mad smagte meget af færdigret, men resten var helt tilforladeligt og passende nærende, omend meget sødt og kalorieholdigt. Men sådan skal det vel være – når man skal spæne rundt udenfor og være skarp hele dagen på hvad der kan være i en lille æske, er det ikke nok med fibre og protein, der skal sukker og ka-oomf til oveni.
Undervejs kom vi forbi et mærkeligt skilt – forklaring ønskes:
Ingrid og jeg nåede også ud at køre i pansret mandskabsvogn i øvelsesterrænet. Jeg kan godt forstå, det er friske unge mænd de stopper i den slags når det gælder, for det var godt nok noget af en rystetur. Djurs-Sommerland-fornøjeligt når det bare var for en kort tur, men mine mavemuskler og lår synes da de havde været på arbejde bagefter, bare for at holde mig oprejst.
Sidste billede er fra afslutningen, lige inden de blev trådt af og fik weekend. Kan du finde Holger (altså Christoffer)?
Jeg kan afsløre at han har ikke stribet trøje på, men han bærer noget andet der er stribet. (Du kan klikke på billedet og se en større version.)
Jeg lover han er der! Se selv:
Han sad i smørhullet på bagsædet mellem mig og Ingrid hele vejen hjem til Aarhus og fortalte og fortalte, reflekterede og fortalte mere. Det var spændende at se hvor hans hverdag er nu, og interessant at se hvordan det egentlig foregår med egne øjne – men det var næsten lige så dejligt at høre det hele gennem hans øjne, lunt på bagsædet mens Daniel kørte os hjem 🙂
Familie • Rejser •
Skrevet 02. October, 2016 •
