Kattens Rejse

Orlov, dag 509: Det…er…slimegrød!🥣🤨?🐌???

Mel: Risengrøds-sangen fra Nissebanden

Det er slimegrød 
Der kan lindre nød. 
Grøden den betød
Jeg i sengen flød
Uden svien, kramper eller mén.

Det er slimegrød
Der mit påskøn nød.
Soyamælk bli'r strøed
Det gør grøden sød,
Men sæt ikke skeen i den før
End slimegrøden den er kølet lidt mer' af!

Hvad gør du når maven syder som en fæl vulkan?
Og hvad gør du når bobleriet stiger til orkan?
Spiserøret svier og tarme krymper sig,
Haltehjernen kokser ud og tager slemt på vej?

Spis mer' slimegrød!
Den gør maven sød 😊
Bedre end tørt brød,
Det gir øjne glød.
Grøden skal vær' slimet som en snegl.

Det er slimegrød
Der mavesyren snød.
Soyamælk bli'r strøed
Det gør grøden sød
Men sæt ikke skeen i den før
End slimegrøden den er kølet lidt mer' af!

Slimegrød: Tynd, slimet havregrød, der med lidt held lægger sig som en hinde øverst på mavesækkens indhold, og forhindrer den boblende ondskab under i at ætse åbningen af spiserøret og forårsage smerter, kramper og alskens andre trælse symptomer. Tricket har jeg fået af en gråhåret og erfaren vagtlæge, som lakonisk sagde “jeg ved at havregrød lyder som et meget gammeldags husråd, men det virker ofte”.

Og mavesyren. Tja, den har jeg det meste af mit voksne liv døjet med i stressede perioder. Eftersom haltehjernen har været akut stresset flere år i træk nu, så er min mellemgulvsvulkan af episke dimensioner. Det hjælper heller ikke just at mavesyrebøvl er en bivirkning ved min medicin, det gør snarere vulkanen mere eller mindre resistent overfor alle medicinske midler til at slukke den.

Så jeg spiser masser af slimegrød 🐌🥣🎅

Mad • Syg • Skrevet 21. December, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag 499: Rap december

En af de få opgaver i husholdningen jeg stadig kan udføre er at udtænke den kommende uges madplan. Det kan man nemlig godt gøre med lukkede øjne og haltende hjerne. Denne december har jeg besluttet at der skal and på menuen hver uge denne måned, og ikke kun juleaften.

Dels fordi and er lækkert (nam!) og dels som et led i vores længerevarende omlægning hen mod mere plantebaserede og bæredygtige kostvaner. Som det ser ud nu, så er vores aftensmåltider i gennemsnit vegetariske 50-70% af ugens dage. Men der er ingen af os der har nogen planer om at blive vegetarer. For selvom der er en del retter hvor vi uden at give køb på smagen har udfaset kød helt (præmieeksemplerne er lasagne og chili) så er der andre hvor vi ikke har lyst til at undvære det. Men måske nogle af de retter som normalt er med lam eller okse kunne laves med fjerkræ? Det hjælper jo også på bæredygtigheden 🌞

Den første erfaring fra projekt “Rap december” var at marokkansk gryde (andebryst, løg, squash, kikærter, svesker, mandler, lune krydderier som bl.a. kardemomme, allehånde og nellike, simr det hele til alting er supermørt, spise med brød) er lige så lækkert et hit med and som med lam og okse. 😀

Denne uge har Ingrid været i det græske fusionskøkken og lavet juvetsi med and. Det smager godt – ikke mindst på dag to, hvor det har simret ekstra længe – men scorer ikke helt så højt på wow-skalaen som den marokkanske gryde. Det spiller dog nok også ind at vi ikke havde mere hjemmelavet andefond denne uge.

Næste uge tror jeg det skal være noget thai-inspireret med citrongræs, galanga, limeblade og kokosmælk.

Hvad med dig? Har du gang i lignende justeringer af hverdagskosten hos dig/i din familie? Eller tænker du “Det bliver mine børn og børnebørns problem/det nytter alligevel ikke” og nyder glad din daglige bøf? Måske noget midt imellem? Fortæl mig om det, jeg vil gerne inspireres 😊

Mad • Skrevet 11. December, 2024 • 1 kommentar

Orlov, dag 491:Aaargh…*KADUNS*…Av!🤕 x 2

Nå. Jamen så faldt jeg ned fra linen. To gange lige i træk endda (hvilket hver gang er faren: når først jeg er blevet slået nogle skridt tilbage er det i tiden lige efter endnu nemmere at komme til at gøre et-eller-andet der er for meget og derfor slår mig endnu længere tilbage). Nu er jeg helt tilbage nede i bunden af hullet igen hvor haltehjernen slet ingenting kan.

Længden af mine streaks er ikke så opmuntrende som jeg kunne ønske: 32 dage, så 10, 8, 22, 6 og så 2 for den streak der lige er begyndt. Hm 😟

Fun fact: Chatty synes at kvinder der ligger på jorden mens der regner killinger ned over dem skal se unge og begejstrede ud på trods af adskillige prompts om det modsatte.

Der er ikke andet at gøre end at huske på at jeg igen er blevet lidt klogere end før (ikke nogen 5-minutters besøg de næste måneder + mine hviletidspunkter på dagen er hellige og det koster dyrt at afbryde dem når der sker noget spændende eller uventet omkring mig som jeg liiiige kunne reagere på eller deltage i) og at det ikke er min skyld at jeg er syg eller at det går dårligt (det er Ingrid heldigvis rigtig god til at minde mig om. Og derefter så sørge for at anvende min nye viden som jeg samler åget op, klatrer op på linen igen og starter forfra.

December er en måned fuld af tællemagi og juletrylleri. Mon der er en måde at få det til at hjælpe mig med at lave en streak der varer hele resten af måneden?

Syg • Tanker • Skrevet 03. December, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag 478: Frostvejr!

Morgenluften dufter skarpt og sprødt af frost, da jeg åbner soveværelsesvinduet for at lufte ud. Den aftagende halvmåne hænger på en stjerneklar morgenhimmel og der er små istapper på vinduets nederste kant ❄ Hvor forunderligt at den nye årstid hver eneste gang de skifter fremkalder en sådan glæde i mine sanser 😊😘

Lidt senere, da det er lysnet og skyer (monstro med et løfte om lidt sne senere?) dækker himlen træder jeg ud på det sprøde græs for at beundre frostens værk. Sidste års juletræ, som inden længe skal blive dette års juletræ, har fået et fint hvidt lag på de øverste grene. Årets græskarhøst og skrankepaven står side om side og skutter sig lidt forbløffede over at halloween allerede er forbi. Georginens grønne grene og flammefarvede blomster er brat visnet væk og højbedets brune månelandskab af jord fra drivhusets plantesække er dækket af rimfrost.

I eftermiddags pakkede Ingrid græskarlysestagerne væk, og pillede skelet og blodige håndaftryk ned fra vinduerne (de uhyggelige øjne er så seje at de får lov at hænge lidt endnu og blive venner med julepynten 😈). Det er blevet tid til lyskæde i hækken og blomstrende amaryllis på køkkenbordet.

Velkommen vinter!

Haven • Tanker • Skrevet 20. November, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag 475 : Gengæld af den bedste slags

Da jeg for 20 år siden rejste til Langtbortistan sendte jeg pakker hjem til Christoffer – som på det tidspunkt var otte år – med mærkelige amerikanske ting. Ost på spraydåse, tandtråd med kanelsmag, candy corn og en masse andet mærkeligt eller sjovt slik. Senere blev det ting fra New Zealand og så Japan.

I dag er der så gengæld. Hans fødselsdagsgave til mig i år var en pose fuld af engelsk slik og snacks. Posen viste sig at indeholde lidt fra alle kategorier:

Chokoladebarer, cookies, tiffins (har endnu ikke smagt hvad det mon er), vingummier, chips… Og et brev (ses foldet i øverste højre hjørne, skrevet på det åbenbart forhåndenværende brevpapir 😄 Billedet viser også en chokoladebar som jeg genkendte, og sultent overfaldt, før billedet kunne nå at blive taget 😋 Når jeg selv har været i London har det første jeg har købt som regel været en chokoladebar, for de har nogle særligt gode nogen som man ikke kan få herhjemme – det ved jeg ikke om jeg har fortalt Christoffer, eller om gaven her er et ekstra heldigt sammentræf.

Mit job de kommende uger er nu at forberede en grundig rapport, så Christoffer ved hvad han skal satse på til januar, hvor han rykker til England i tre måneder med sit arbejde.

Gengæld af den allerbedste slags 🥰

Familie • Mad • Rejser • Skrevet 17. November, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag anerdetikke: Jeg er her endnu

Det var en meget hård sommer. Og de tre fjerdedele af efteråret der er gået har ikke været meget bedre. Jeg kan stort set ingenting, og det mindste får haltehjernen til at gå i selvsving.

Det forgangne år og lidt til har været som en rutchebanetur. Med frustrerende langsomme og møjsommelige strækninger opad, håbløst fortvivlende hurtige strækninger nedad og masser af bump, vrid og dyk undervejs. Og nu er jeg så tilbage ved starten af rutchebanen og kan begynde forfra (der er desværre ikke mulighed for at stå af, eller skifte til et andet tog 😞 ).

Jeg er blevet klogere undervejs, og har fået den hjælp medicin kan give, men der er stadig mange, mange meters asen op til et funktionelt helbred, og mine muligheder for fremskridt måles i en millimeter ad gangen.

Men jeg er her endnu. Jeg kæmper stadig.

Også selvom opgaven der venter er som at gå på line med et åg med kattekillinger over nakken. Jeg er godt nok faldet ned af den line mange gange og har tabt mange killinger ud af mine spande. Men jeg bliver ved med at kravle op igen og forsøge, og før eller senere så bliver jeg så god til det, at jeg får krammet på denne her sygdom. Basta!

… Og nej, kvinden på billedet ovenfor går ikke på line. For hver gang jeg forsøgte at prompte Chatty til at få hende til det, så tilføjede den enten andre, uønskede ændringer til motivet, som f.eks. svævende killinger:

eller zoomede billedet så langt ind, at det ser ud som om det er hendes knæ der går på line.

Jeg har vist brug for at øve mig noget mere i at prompte Chatty 🤔

For ikke så længe siden overtalte Ingrid mig til at købe en ny kop (selvom guderne skal vide at jeg bestemt ikke mangler thekopper, de står i lag i skabet). Den smiler – og når nogen smiler, så er min første reaktion at smile tilbage 😊

Den kop er hver en øre værd 😊🥰

Hjemme • Syg • Skrevet 11. November, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag 401: Tordenvejr!

I eftermiddags lå jeg under de åbne skråvinduer og lyttede til de første regndråber og ventede, mens jeg smagte på luften, der langsomt skiftede karakter. Og så kom den, tordenen. Først i det fjerne, før regnen blev kraftig og den buldrede tættere på ⛈😀 Jeg nød det i fulde drag, der under de åbne vinduer, tilpas i læ til at kun enkelte støvregnsdråber nåede min hud, men tilpas tæt på til at mine sanser kunne nyde det i fulde drag fra mit leje 😊

Når det tordner, så kommer jeg tit til at tænke på min mor. Ved sit forbillede lærte hun mig at elske tordenens bulder og brag, at nyde regnvejrsgåture og at opdage glæden ved at danse i regnen 🕺🌧

Mange gange i løbet af mit liv har jeg tænkt at jeg vist aldrig bliver helt voksen. Når tordenvejret fylder mig med en nærmest barnlig glæde er et af de tidspunkter jeg kommer i tanke om at jeg vist ikke har det fra fremmede 🥰

Familie • Hjemme • Skrevet 04. September, 2024 • 1 kommentar

Orlov, dag 385: Ny yndlings-sommerpizza

Jeg fik ikke taget noget billede mens pizzaerne var hele, for før vi spiste dem, vidste jeg jo ikke hvor gode de var. Så her må I nøjes med et ikke-helt-så-fotogent billede af Ingrids frokost dagen efter. Pizzaen er med squash (se nedenfor hvordan squash kommer til at smage dejligt på pizza 😎), citron, hvidløg, mozzarella og gedeost og vi er begge to helt vilde med den.

Et bedre billede kan ses her, hvor vi fandt opskriften. Vi brugte en færdig forbagt pizzabund og glemte purløget, men ellers var den eneste ændring at Ingrid brugte al hvidløget til at marinere squashen i stedet for at komme noget af det direkte på pizzaen.

Haven producerer stadig squash i vildskab, men nu er endnu en opskrift med squash føjet til vores samling og den er hermed givet videre med vores ivrige anbefaling 🍕=⭐⭐⭐⭐⭐👍

Mad • Skrevet 19. August, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag 375: En matematiklærermad

Jeg ved godt at jeg savner mit arbejde. Meget endda. Eleverne, kollegerne, selve det at undervise,… Min underbevidsthed ved det tydeligvis også, at dømme efter det hint den smider efter mig hver dag. Ovenfor ses afbilledet min daglige thetids-ostemad. Først i dag lagde jeg mærke til at det er en rigtig matematiklærermad. Kan du også se det?(Kig lige efter igen 😀) Ellers kommer forklaringen nedenfor…

Min ostemad viser et geometrisk bevis for regnereglen “Første kvadratsætning”, som lyder sådan her:

(a+b)2=a2+b2+2ab

I matematik er et bevis et stringent argument for at noget passer, altså i dette tilfælde en argumentation for at de to sider af formlen ovenfor faktisk er lig med hinanden. Lad os se hvordan det passer med ostemaden:

Kald sidelængden af det lille kvadrat for a og sidelængden af det mellemstore kvadrat for b. Så må hver side af ostemaden være a+b lang: (kig på billedet herunder, og overbevis dig selv om hvorfor det må være rigtigt før du læser videre.)

Lad os nu se på arealerne. Arealet af hele ostemaden må være de to sider ganget sammen, altså

areal af ostemad = (a+b)*(a+b)

Når noget er ganget med sig selv, så plejer man at skrive “i anden”, altså f.eks. 3*3=32 eller 27*27=272. Altså kan jeg skrive arealet af hele ostemaden som

areal af ostemad = (a+b)2

Bemærk at det er præcis venstre side af vores regneregel “Første kvadratsætning” som jeg gerne vil bevise er sand.

En anden måde at finde arealet af ostemaden er at finde arealet af delene af den hver for sig, og så lægge dem sammen til sidst. Hvis vi ser på billedet nedenfor, så kan vi se at arealet af det lille kvadrat er a*a=a2, at arealet af det lidt større kvadrat er b*b=b2. De to rektangler er ens, og deres areal er a*b. (Kig igen på billedet herunder, og overbevis dig selv om at det er korrekt).

Lægger jeg de fire dele sammen så får jeg altså at

areal af ostemad = lille kvadrat + større kvadrat + 2rektangler = a2+b2+2a*b

Men ostemaden er jo lige stor, uanset om jeg beregner arealet på den første, eller på den anden måde. Så de to udtryk jeg er kommet frem til er lig hinanden. Altså får jeg, når jeg sætter de to udtryk ind, at:

areal af ostemad regnet som en hel mad = areal af de fire dele lagt sammen

(a+b)2= a2+b2+2ab

Og det er jo præcis den regneregel jeg gerne ville bevise 😎

Ahhhhhh 😊 Det føltes godt! Kunne du følge med hele vejen? Hvor faldt du eventuelt af? Fortæl mig om det i facebook-kommentarerne, for jeg er vældig nysgerrig 🤩

Uncategorized • Skrevet 09. August, 2024 • Ingen kommentarer endnu

Orlov, dag 366: Begyndelsen af overfloden

Hov, dag 366. Det er åbenbart skudår i år. Der kan man bare se 🤨 Nå, men det var egentlig ikke det, det skulle handle om.

I lørdags var den første squash plukkeklar.

Igår plukkede jeg disse:

Da jeg vandede her til aften så jeg tre squash mere, som formentlig er klar til plukning i morgen.

Tre datapunkter, der oven i købet ligger tæt sammen i tid, er ikke meget som basis for en regression, men det ignorerede jeg flot. …Jeg håber virkelig ikke det viser sig at være en eksponentiel udvikling 😅

Haven • Skrevet 31. July, 2024 • Ingen kommentarer endnu