I eftermiddags lå jeg under de åbne skråvinduer og lyttede til de første regndråber og ventede, mens jeg smagte på luften, der langsomt skiftede karakter. Og så kom den, tordenen. Først i det fjerne, før regnen blev kraftig og den buldrede tættere på ⛈😀 Jeg nød det i fulde drag, der under de åbne vinduer, tilpas i læ til at kun enkelte støvregnsdråber nåede min hud, men tilpas tæt på til at mine sanser kunne nyde det i fulde drag fra mit leje 😊
Når det tordner, så kommer jeg tit til at tænke på min mor. Ved sit forbillede lærte hun mig at elske tordenens bulder og brag, at nyde regnvejrsgåture og at opdage glæden ved at danse i regnen 🕺🌧
Mange gange i løbet af mit liv har jeg tænkt at jeg vist aldrig bliver helt voksen. Når tordenvejret fylder mig med en nærmest barnlig glæde er et af de tidspunkter jeg kommer i tanke om at jeg vist ikke har det fra fremmede 🥰
Jeg fik ikke taget noget billede mens pizzaerne var hele, for før vi spiste dem, vidste jeg jo ikke hvor gode de var. Så her må I nøjes med et ikke-helt-så-fotogent billede af Ingrids frokost dagen efter. Pizzaen er med squash (se nedenfor hvordan squash kommer til at smage dejligt på pizza 😎), citron, hvidløg, mozzarella og gedeost og vi er begge to helt vilde med den.
Et bedre billede kan ses her, hvor vi fandt opskriften. Vi brugte en færdig forbagt pizzabund og glemte purløget, men ellers var den eneste ændring at Ingrid brugte al hvidløget til at marinere squashen i stedet for at komme noget af det direkte på pizzaen.
Haven producerer stadig squash i vildskab, men nu er endnu en opskrift med squash føjet til vores samling og den er hermed givet videre med vores ivrige anbefaling 🍕=⭐⭐⭐⭐⭐👍
Jeg ved godt at jeg savner mit arbejde. Meget endda. Eleverne, kollegerne, selve det at undervise,… Min underbevidsthed ved det tydeligvis også, at dømme efter det hint den smider efter mig hver dag. Ovenfor ses afbilledet min daglige thetids-ostemad. Først i dag lagde jeg mærke til at det er en rigtig matematiklærermad. Kan du også se det?(Kig lige efter igen 😀) Ellers kommer forklaringen nedenfor…
Min ostemad viser et geometrisk bevis for regnereglen “Første kvadratsætning”, som lyder sådan her:
(a+b)2=a2+b2+2ab
I matematik er et bevis et stringent argument for at noget passer, altså i dette tilfælde en argumentation for at de to sider af formlen ovenfor faktisk er lig med hinanden. Lad os se hvordan det passer med ostemaden:
Kald sidelængden af det lille kvadrat for a og sidelængden af det mellemstore kvadrat for b. Så må hver side af ostemaden være a+b lang: (kig på billedet herunder, og overbevis dig selv om hvorfor det må være rigtigt før du læser videre.)
Lad os nu se på arealerne. Arealet af hele ostemaden må være de to sider ganget sammen, altså
areal af ostemad = (a+b)*(a+b)
Når noget er ganget med sig selv, så plejer man at skrive “i anden”, altså f.eks. 3*3=32 eller 27*27=272. Altså kan jeg skrive arealet af hele ostemaden som
areal af ostemad = (a+b)2
Bemærk at det er præcis venstre side af vores regneregel “Første kvadratsætning” som jeg gerne vil bevise er sand.
En anden måde at finde arealet af ostemaden er at finde arealet af delene af den hver for sig, og så lægge dem sammen til sidst. Hvis vi ser på billedet nedenfor, så kan vi se at arealet af det lille kvadrat er a*a=a2, at arealet af det lidt større kvadrat er b*b=b2. De to rektangler er ens, og deres areal er a*b. (Kig igen på billedet herunder, og overbevis dig selv om at det er korrekt).
Lægger jeg de fire dele sammen så får jeg altså at
areal af ostemad = lille kvadrat + større kvadrat + 2rektangler = a2+b2+2a*b
Men ostemaden er jo lige stor, uanset om jeg beregner arealet på den første, eller på den anden måde. Så de to udtryk jeg er kommet frem til er lig hinanden. Altså får jeg, når jeg sætter de to udtryk ind, at:
areal af ostemad regnet som en hel mad = areal af de fire dele lagt sammen
(a+b)2= a2+b2+2ab
Og det er jo præcis den regneregel jeg gerne ville bevise 😎
Ahhhhhh 😊 Det føltes godt! Kunne du følge med hele vejen? Hvor faldt du eventuelt af? Fortæl mig om det i facebook-kommentarerne, for jeg er vældig nysgerrig 🤩
Hov, dag 366. Det er åbenbart skudår i år. Der kan man bare se 🤨 Nå, men det var egentlig ikke det, det skulle handle om.
I lørdags var den første squash plukkeklar.
Igår plukkede jeg disse:
Da jeg vandede her til aften så jeg tre squash mere, som formentlig er klar til plukning i morgen.
Tre datapunkter, der oven i købet ligger tæt sammen i tid, er ikke meget som basis for en regression, men det ignorerede jeg flot. …Jeg håber virkelig ikke det viser sig at være en eksponentiel udvikling 😅
Mandag morgen drog Ingrid til Norge for at besøge sin søster og familie i Oslo, og tage på fjeldtur med dem. Jeg tror det bliver godt for hende med et tiltrængt eventyr 😀
Man kan ikke altid vide med eventyr, om de giver loot. Men i dette tilfælde er jeg sikker på at Ingrid har loot med hjem, for i sidste uge modtog vi dette billede fra Grækenland, hvor den norske familie ferierede.
Hvis du skulle være i tvivl om beskaffenheden af vores loot, så er det, du ser, vores niece Ida, som på den allersidste tur til stranden fandt den “meget store pose græsk oregano” som vi havde ønsket os 😀 (Red: Den oregano man kan få i danske supermarkeder kan ikke måle sig i smag med den ægte, græske vare og da det snart er tre år siden vi sidst kunne rejse har vi længe været løbet tør. Nu kan vi – måske – klare os til vi om et par år forhåbentlig kan rejse igen 😋🥰)
Imens Ingrid er på norsk eventyr er jeg alene herhjemme denne uge, hvilket på sin vis også er et eventyr – om end et stationært et.
For selvom Ingrid omsorgsfuldt har sørget for et grundigt lager af yndlingsmad, medicin, toiletpapir og andre fornødenheder, så er det alligevel noget helt andet at være alene hjemme selv end når hun er her med mig. Også selvom normalen denne sommer, grundet af haltehjernens insisterende uvillighed til at kapere mere end et minimum af stimuli, har været at ligge stille ved siden af Ingrid som spiller computer, læser, etc.. Men når man er alene i længere tid (eller i hvert fald når jeg er, jeg ved ikke med jer), ligesom når man rejser alene, så begynder sanser og refleksioner at folde sig ud i højere grad end de gør i dagligdagen.
Jeg har brugt formiddagen på at have ondt. Mine medicinbivirkninger kommer og går i bølger og efter et par gode uger med bølgedale, så har de de sidste dage været på vej opad mod formiddagens forstyrrelser af fordøjelsessystemet i hvad der (håber jeg! 🤞) er toppen af denne bølge.
Ingrid var gået i kolo for at mødes med sine forældre og jeg tilbragte kvalitetstid med Alminox, en lydbog, en varmekat og mavekramper. Kort efter går døren op igen og hun kommer storsmilende tilbage med en armfuld fantastiske blomster 😀 Jeg lyser op og siger “Wow, du har fået blomster!”, men hun retter mig fluks: “Nej, du har fået blomster” 😁”.
Smukke gladiolus fra Sus og Hekges have. Leveret med muligvis utilsigtet, men helt perfekt timing 😍🥰
Jeg elsker burgere. Eller – nok mere præcist – jeg elsker hakkebøffer, og burger er min yndlingsmåde at spise dem på (i meget tæt konkurrence med brasede kartofler og ketchup).
Men jeg – eller rettere vi, for Ingrid er også med – er på en årelang mission om gradvist at spise mere og mere plantebaseret. Og i ingen af de år vi indtil videre har været i gang er det lykkedes mig at finde en plantebaseret bøf jeg gad spise i en burger. Ikke på restaurant, ikke hjemmelavede, ikke færdige plantebøffer fra supermarkedet. Ikke før nu.
Den smager ikke af ko, denne bøf. Selvfølgelig gør den ikke det. (Det sker nok ikke før vi kommer dertil hvor laboratoriekød bliver udviklet nok til at være en realistisk erstatning, og så vil det jo smage af ko fordi det er ko 😉). Men bøffen har en rigtig god, solid umamismag og en krydring der passer godt til burgere. Smagen gør sig bedst når der også er noget syrligt i burgeren, som f.eks. syltede rødløg eller syltede agurker. Ingrid havde lavet den med ca. 1/3 kogte belugalinser og 2/3 revne grøntsager, så der var også fin struktur, da belugalinser jo ikke koger ud.
Vores eneste anke er, at sammenhængskraften af den færdige bøf ikke var så god som ønsket – men Ingrid kom undervejs i tanke om at hun havde vejet forkert af, så der var for lidt mel/kryddermix i til mængden af grøntsager og linser. Altså må fastheden komme an på næste test. For der kommer helt sikkert en næste gang 😋
Posen på billedet ovenfor er et mix (herfra) der skal blandes med revne grøntsager og evt. kogte bælgfrugter, formes og steges.
Det består kun af rigtige ingredienser:
Alt i alt fire-en-halv stjerne samt en varm og ivrig anbefaling fra mig ⭐⭐⭐⭐(⭐/2)🤩
Den blide (om end nogle gange ret intense 😉) lyd af controllerknapper der trykkes ned lyder ofte i stuen, især om formiddagen og vores PS5s lune og konstante ånde varmer stuen i ankelhøjde.
På sin daglige gåtur efter småting vi står og mangler, typisk brød eller en pakke der skal hentes, kommer Ingrid hjem med tasken fuld af overordentligt godt loot 🥳 Ovenfor et eksempel på hvad tasken indeholdt den anden dag – dog var bakken fuld af nektariner, kirsebærrene havde et kilo venner og Snøffel-isen glemte jeg at få med på billedet 😍😋
Først var det Hr og Fru Solo der lærte sig at hænge fast i fuglekugleholderen og spise fra den da sneen dækkede jorden i vinter. Lidt senere på vinteren kom skovskaden også forbi. Her i forsommeren har jeg flere gange set en skade forsøge, men uden det store held. Og nu, de sidste par uger har alliken her lært sig samme kunst. Den er fast daglig gæst først på eftermiddagen og synes åbenbart at fuglekugler er mindst lige så lækre som biller, snegle og orme 😋
Haltehjernen halter og snubler noget så eftertrykkeligt i disse uger, så det kan helt sikkert ikke skade med en taknemmelighedstorsdagspost, så jeg får mindet mig selv om at der også gemmer sig gode ting at sætte pris på rundt omkring i hjørnerne.
Sommerbrisen, der smyger sig ned gennem skråvinduerne over sofaen og dufter eventyrligt og indtrængende af jasminen som blomstrer. Dens blade ligger som silkesne på græsset, og dens smægtende spor i luften giver selv mit alt-for-velkendte leje på sofaen et hint af noget eksotisk 🍃💮
Ingrid, der støtter og elsker og hjælper selvom hun selv efterhånden er segnefærdig. Som altid har en hånd at holde i når det er allerværst, og som sørger for at de ting jeg helst vil spise er klar i køkkenet ❤
Vores dejlige, svale hus, som altid er tempereret selv når solen skinner hedt udenfor. Med mulighed for gennemtræk fra alle fire verdenshjørner og for afskærmning for de mest direkte solindfald. Ahhhh 😎
Jordbær! De smager mig fantastisk i år og vi spiser dem så tit vi kan. Med yndlingsmælken (den fra koen, altså) og knasesukker. Blid sommerglæde for smagsløgene 😃 Nam 🍓🍓🍓
Duften af sommerregn, lige når den først rammer jorden og nedslaget får alle duftene til at stige op, fulde af grøn frodighed og midsommerminder 🌧
Da Ingrid kom hjem og fortalte om hvordan hun og kollegerne havde sendt Susanne, vores rengøringschef, godt afsted på pension. Jeg ville ønske jeg kunne have været der. Hende kommer jeg til at savne når jeg engang bliver rask nok til at gå på arbejde igen (og det gør jeg, om så jeg selv skal transplantere mig en ny hjerne!). Så det var dejligt at høre hvordan hun blev sendt afsted med sjov og gaver, afgangsbevis og studenterhue, kram og en lille hilsen 🥰
Store, modne, solvarme solbær. Direkte fra busken og i min mund, som længes så indtrængende efter dem, at det får mig til at snige mig ud i haven – bare to minutter – efter grådige håndfulde af de sorte skatte, indtil jeg må krybe tilbage på sofaen og hjernegispe den næste halve time af stimulioverload. Da jeg var barn lærte min mor mig at når ens mund længes overvældende efter noget (og slik gælder ikke), så er det nok fordi der er noget i det, som kroppen mangler. Der er tydeligvis noget i solbær som min krop mangler 😍🍒
Nu er det din tur. Fortæl mig, i kommentarerne på facebook, hvad du er taknemmelig for i disse dage.
