Kattens Rejse

Når dæmonerne danser

Når jeg bliver for mæt, så danser dæmonerne.

Jeg står i midten af ringen og normalt hutler de i mørket i hjørnerne. For år tilbage vandt jeg den store kamp og står levende og hel tilbage, sejrrig og med mit våben hævet over hovedet.

Det er kun de usle rester af deres engang umenneskeligt stærke hær der stadig skulker rundt derude. Resten har jeg besejret, sønderrevet, talt, levet, spist og sultet(!) ihjel.
Jeg ved godt jeg aldrig slipper af med de sidste rester – og jeg er bestandigt på vagt – men det meste af tiden er de slået tilbage.

Men når jeg bliver for mæt, kommer de til kræfter og puster sig op. Slår truende ud med deres snoede og tornede lemmer og danser tættere på. Sår smerter i min mave og får mit sind til at slå knuder på sig selv.

Jeg kender deres trin og tricks. Jeg ved jeg kommer til at vinde den kamp. Igen. Hver gang. Fordi jeg _vil_ det, fordi alternativet er uacceptabelt.

Alligevel er det udmattende, hver eneste gang. Det er aldrig nemt, selvom det er velkendt.

Et projekt af passende omfang

Jeg har længe tænkt at det kunne været rart at komme igang med noget håndarbejde. Men reelt har jeg ikke haft overskud, så det er mest blevet ved tanken. De projekter jeg har lyst til virker lidt for uoverskuelige at få begyndt på.
Så gælder det om at finde et mindre projekt, hvor opstartsfasen og kravene til tålmodigheden ikke er så store…

Vi er kattesittere for Ingrids nevø-kat Andersmis. Da vi besøgte ham igår gik han helt amok over en snor med knuder og avispapir.

Idag er det tid til at opgradere lidt 😉

Så får vi se hvor længe der går før han får splittet den nok ad til at komme ind til det der rasler i midten af den 😛

Efterårssysler

Søndag morgen, solskin og blå himmel. Træet på den anden side af gaden er begyndt at skifte til efterårsfarver.

Vi samlede nedfaldsæbler op i kolonihaven igår og da de fleste var blevet til most fik de sidste en tur sammen med den sidste lilla gulerod.
Det blev nydeligt lyserødt.

Morderisk rødt synes Ingrid i baggrunden 😉

Æblemost

Der sker ikke meget. Jeg ligger syg med feber og snot på fjerdedagen og prøver at lade være med at tænke over arbejde der hænger og venter og kvantefysik som er svært.

På den gode side bliver der den smukkeste æblemost af nedfaldsæblerne i kolonihaven netop nu. Og kølig æblesaft er slet ikke så tosset i min overophedede hals 🙂

Sorten er rød i skrællen og efter en tur i saftpresseren fås den fineste gyldenbrune og syrlige most 🙂

Vi fik lækre, hjemmedyrkede gulerødder fra Mette og Mortens have forærende i søndags. Nogle af dem er af den lilla sort – jeg er lidt fristet til at se hvilken farve saften af sådan en bliver, men nænner det ikke helt.

Eksperiment udi det polske køkken

Da Christoffer og jeg var i Krakow i sommerferien spiste jeg i flere omgange pierogi – en slags store polske ravioli med forskelligt fyld. Som dem i forgrunden her:

De var overraskende gode, selv på dette noget rustikke og superbillige (28 kr for suppe og hovedret!) spisested primært frekventeret af studerende fra universitet der lå lige om hjørnet.

Min favorit er pierogi ruskie, hvor fyldet er lavet af kartofler, løg og friskost. Efter hjemkomst lokkede jeg opskriften ud af en polsk bekendt i Danmark og her til eftermiddag blev det så tid til at lege i køkkenet.

Først rulles og stikkes dejen ud og der kommes fyld på. Den originale polske friskost er ikke så nem at opdrive i Danmark, så vi brugte feta.

Efter foldning venter de på at komme i gryden, holdt fugtige under et vådt klæde.

Som gnocchi stiger de op til overfladen når de er nok. Pierogi ruskie serveres vendt i stegte løg, så her ligger de færdige i den lune pande og venter på deres venner i gryden.

Og så var det spisetid. Vi valgte – vist ikke ganske traditionelt 😉 at servere dem med en grøn salat og friskbrygget boblende isthe til.

Nom! 😀

De skulle efter sigende også være gode stegte dagen efter, og heldigvis lavede vi nok til to måltider. Stegte pierogi ruskie testes i morgen 🙂

Mens vi spiste blev vi enige om at næste eksperiment er at prøve at lave en dansk bastardversion med stuvet hvidkål i. De laves også med kål i Polen, dem nåede jeg dog ikke at smage, så jeg ved ikke om det så er stuvet kål, surkål eller noget tredie.

Reolombygning

Så blev det tid til at forsøge at bygge Moster Tik-Taks egetræsreol om så den kan stå under skråvæggen. I samme omgang fik den bejdse, så den passer med de andre møbler i rummet.

Første skridt: Afkortning af de bærende stolper – Ingrid er klar med saven:

Dernæst igang med bejdsen.

Jeg har behandlet reolen med olie gennem årene, så der måtte skrubbes grundigt med grundrens og salmiakspiritus inden (og resultatet er stadig ikke voldsomt holdbart grundet al restolien i overfladen – ingen skal komme nær med våde fingre eller klude, tak).
Så stod den til tørre natten over.

Efter opsætning blev de nypudsede beslag skruet tilbage på

Inden vi gik igang så væggen sådan ud:

Efter reolen er flyttet ind ser det således ud

Klar til rykind af bøger 🙂

Formalia i orden :-)

Det vil jeg så fejre med at holde matematiklærermøde og derefter skrive projektopgave om laseres opfindelse resten af dagen 😉

Læseferien begynder idag. Eleverne har fået deres eksamensplan og det viser sig at jeg kun skal have mit ene hold op. De andre skal til skriftlig eksamen, så det klares af eksterne censorer.

Så jeg har tid til at skrive projekt og læse til eksamen. Og efter min egen eksamen er der endda en uge til at forberede næste skoleår.

Jeg begynder at mistænke at jeg overlever i et stykke 😀

Fastansættelse?

“…Vi har derfor […] besluttet at tilbyde fastansættelse til Terese Andersen i matematik og fysik, og… ”

Jeg har ganske vist stadig ikke fået nogen kontrakt, men mon ikke det passer når de skriver det i det interne nyhedsbrev? 😀