Alting går langsomt.

Jeg arbejder langsomt. Vågner langsomt. Tænker langsomt. Reagerer langsomt.

Det eneste der er hurtigt er mit temperament, selvom jeg prøver at holde det i ave. Jeg vil ikke være sådan en der vrisser af mine nærmeste når jeg er træt, men alt for ofte nu smutter det alligevel for mig.

Et stykke tid kunne jeg klare mig med lister og skemaer til at holde styr på det hovedet ikke kunne overskue.

Nu er jeg på den anden side af langsomt, der hvor jeg ikke når det hele, uanset hvor meget jeg pisker og skælder ud på mig selv.
Afleveringssæt jeg tror jeg kan rette på en halv dag tager næsten en hel.
Forberedelse til mit fysikkursus tager dobbelt tid og meget af det ender jeg med bare at springe over.

Alle uforudsetheder, uanset hvor små tårner, sig uoverskueligt op og synes lige store. A38 udsolgt i Netto eller dommedag, det føles lige grumt.

Der er 3 uger tilbage inden sidste skoledag på arbejdet.
Så 2 ugers projekt på uni, fra 16 til 40 af mine egne elever som jeg skal have til eksamen og mundtlig eksamen for mig en endnu ukendt dag i juni.

Og derefter: Det mytiske sted “sommerferie”. Jeg tror jeg skal sove alle 5 uger. Gad vide om det er nok til at være frisk til næste skoleår?

Men for nu, så er øvelsen at tale pænt til mig selv og acceptere at jeg ikke har ret mange kræfter. Det virker tydeligvis alligevel ikke at råbe af mig selv længere 😉

Arbejde • Tanker • Skrevet d. 30. April, 2015 • Ingen kommentarer endnu