Kattens Rejse

Orlov, dag 478: Frostvejr!

Morgenluften dufter skarpt og sprødt af frost, da jeg åbner soveværelsesvinduet for at lufte ud. Den aftagende halvmåne hænger på en stjerneklar morgenhimmel og der er små istapper på vinduets nederste kant ❄ Hvor forunderligt at den nye årstid hver eneste gang de skifter fremkalder en sådan glæde i mine sanser 😊😘

Lidt senere, da det er lysnet og skyer (monstro med et løfte om lidt sne senere?) dækker himlen træder jeg ud på det sprøde græs for at beundre frostens værk. Sidste års juletræ, som inden længe skal blive dette års juletræ, har fået et fint hvidt lag på de øverste grene. Årets græskarhøst og skrankepaven står side om side og skutter sig lidt forbløffede over at halloween allerede er forbi. Georginens grønne grene og flammefarvede blomster er brat visnet væk og højbedets brune månelandskab af jord fra drivhusets plantesække er dækket af rimfrost.

I eftermiddags pakkede Ingrid græskarlysestagerne væk, og pillede skelet og blodige håndaftryk ned fra vinduerne (de uhyggelige øjne er så seje at de får lov at hænge lidt endnu og blive venner med julepynten 😈). Det er blevet tid til lyskæde i hækken og blomstrende amaryllis på køkkenbordet.

Velkommen vinter!

Orlov, dag 475 : Gengæld af den bedste slags

Da jeg for 20 år siden rejste til Langtbortistan sendte jeg pakker hjem til Christoffer – som på det tidspunkt var otte år – med mærkelige amerikanske ting. Ost på spraydåse, tandtråd med kanelsmag, candy corn og en masse andet mærkeligt eller sjovt slik. Senere blev det ting fra New Zealand og så Japan.

I dag er der så gengæld. Hans fødselsdagsgave til mig i år var en pose fuld af engelsk slik og snacks. Posen viste sig at indeholde lidt fra alle kategorier:

Chokoladebarer, cookies, tiffins (har endnu ikke smagt hvad det mon er), vingummier, chips… Og et brev (ses foldet i øverste højre hjørne, skrevet på det åbenbart forhåndenværende brevpapir 😄 Billedet viser også en chokoladebar som jeg genkendte, og sultent overfaldt, før billedet kunne nå at blive taget 😋 Når jeg selv har været i London har det første jeg har købt som regel været en chokoladebar, for de har nogle særligt gode nogen som man ikke kan få herhjemme – det ved jeg ikke om jeg har fortalt Christoffer, eller om gaven her er et ekstra heldigt sammentræf.

Mit job de kommende uger er nu at forberede en grundig rapport, så Christoffer ved hvad han skal satse på til januar, hvor han rykker til England i tre måneder med sit arbejde.

Gengæld af den allerbedste slags 🥰

Orlov, dag anerdetikke: Jeg er her endnu

Det var en meget hård sommer. Og de tre fjerdedele af efteråret der er gået har ikke været meget bedre. Jeg kan stort set ingenting, og det mindste får haltehjernen til at gå i selvsving.

Det forgangne år og lidt til har været som en rutchebanetur. Med frustrerende langsomme og møjsommelige strækninger opad, håbløst fortvivlende hurtige strækninger nedad og masser af bump, vrid og dyk undervejs. Og nu er jeg så tilbage ved starten af rutchebanen og kan begynde forfra (der er desværre ikke mulighed for at stå af, eller skifte til et andet tog 😞 ).

Jeg er blevet klogere undervejs, og har fået den hjælp medicin kan give, men der er stadig mange, mange meters asen op til et funktionelt helbred, og mine muligheder for fremskridt måles i en millimeter ad gangen.

Men jeg er her endnu. Jeg kæmper stadig.

Også selvom opgaven der venter er som at gå på line med et åg med kattekillinger over nakken. Jeg er godt nok faldet ned af den line mange gange og har tabt mange killinger ud af mine spande. Men jeg bliver ved med at kravle op igen og forsøge, og før eller senere så bliver jeg så god til det, at jeg får krammet på denne her sygdom. Basta!

… Og nej, kvinden på billedet ovenfor går ikke på line. For hver gang jeg forsøgte at prompte Chatty til at få hende til det, så tilføjede den enten andre, uønskede ændringer til motivet, som f.eks. svævende killinger:

eller zoomede billedet så langt ind, at det ser ud som om det er hendes knæ der går på line.

Jeg har vist brug for at øve mig noget mere i at prompte Chatty 🤔

For ikke så længe siden overtalte Ingrid mig til at købe en ny kop (selvom guderne skal vide at jeg bestemt ikke mangler thekopper, de står i lag i skabet). Den smiler – og når nogen smiler, så er min første reaktion at smile tilbage 😊

Den kop er hver en øre værd 😊🥰

Orlov, dag 401: Tordenvejr!

I eftermiddags lå jeg under de åbne skråvinduer og lyttede til de første regndråber og ventede, mens jeg smagte på luften, der langsomt skiftede karakter. Og så kom den, tordenen. Først i det fjerne, før regnen blev kraftig og den buldrede tættere på ⛈😀 Jeg nød det i fulde drag, der under de åbne vinduer, tilpas i læ til at kun enkelte støvregnsdråber nåede min hud, men tilpas tæt på til at mine sanser kunne nyde det i fulde drag fra mit leje 😊

Når det tordner, så kommer jeg tit til at tænke på min mor. Ved sit forbillede lærte hun mig at elske tordenens bulder og brag, at nyde regnvejrsgåture og at opdage glæden ved at danse i regnen 🕺🌧

Mange gange i løbet af mit liv har jeg tænkt at jeg vist aldrig bliver helt voksen. Når tordenvejret fylder mig med en nærmest barnlig glæde er et af de tidspunkter jeg kommer i tanke om at jeg vist ikke har det fra fremmede 🥰

Orlov, dag 385: Ny yndlings-sommerpizza

Jeg fik ikke taget noget billede mens pizzaerne var hele, for før vi spiste dem, vidste jeg jo ikke hvor gode de var. Så her må I nøjes med et ikke-helt-så-fotogent billede af Ingrids frokost dagen efter. Pizzaen er med squash (se nedenfor hvordan squash kommer til at smage dejligt på pizza 😎), citron, hvidløg, mozzarella og gedeost og vi er begge to helt vilde med den.

Et bedre billede kan ses her, hvor vi fandt opskriften. Vi brugte en færdig forbagt pizzabund og glemte purløget, men ellers var den eneste ændring at Ingrid brugte al hvidløget til at marinere squashen i stedet for at komme noget af det direkte på pizzaen.

Haven producerer stadig squash i vildskab, men nu er endnu en opskrift med squash føjet til vores samling og den er hermed givet videre med vores ivrige anbefaling 🍕=⭐⭐⭐⭐⭐👍

Orlov, dag 375: En matematiklærermad

Jeg ved godt at jeg savner mit arbejde. Meget endda. Eleverne, kollegerne, selve det at undervise,… Min underbevidsthed ved det tydeligvis også, at dømme efter det hint den smider efter mig hver dag. Ovenfor ses afbilledet min daglige thetids-ostemad. Først i dag lagde jeg mærke til at det er en rigtig matematiklærermad. Kan du også se det?(Kig lige efter igen 😀) Ellers kommer forklaringen nedenfor…

Min ostemad viser et geometrisk bevis for regnereglen “Første kvadratsætning”, som lyder sådan her:

(a+b)2=a2+b2+2ab

I matematik er et bevis et stringent argument for at noget passer, altså i dette tilfælde en argumentation for at de to sider af formlen ovenfor faktisk er lig med hinanden. Lad os se hvordan det passer med ostemaden:

Kald sidelængden af det lille kvadrat for a og sidelængden af det mellemstore kvadrat for b. Så må hver side af ostemaden være a+b lang: (kig på billedet herunder, og overbevis dig selv om hvorfor det må være rigtigt før du læser videre.)

Lad os nu se på arealerne. Arealet af hele ostemaden må være de to sider ganget sammen, altså

areal af ostemad = (a+b)*(a+b)

Når noget er ganget med sig selv, så plejer man at skrive “i anden”, altså f.eks. 3*3=32 eller 27*27=272. Altså kan jeg skrive arealet af hele ostemaden som

areal af ostemad = (a+b)2

Bemærk at det er præcis venstre side af vores regneregel “Første kvadratsætning” som jeg gerne vil bevise er sand.

En anden måde at finde arealet af ostemaden er at finde arealet af delene af den hver for sig, og så lægge dem sammen til sidst. Hvis vi ser på billedet nedenfor, så kan vi se at arealet af det lille kvadrat er a*a=a2, at arealet af det lidt større kvadrat er b*b=b2. De to rektangler er ens, og deres areal er a*b. (Kig igen på billedet herunder, og overbevis dig selv om at det er korrekt).

Lægger jeg de fire dele sammen så får jeg altså at

areal af ostemad = lille kvadrat + større kvadrat + 2rektangler = a2+b2+2a*b

Men ostemaden er jo lige stor, uanset om jeg beregner arealet på den første, eller på den anden måde. Så de to udtryk jeg er kommet frem til er lig hinanden. Altså får jeg, når jeg sætter de to udtryk ind, at:

areal af ostemad regnet som en hel mad = areal af de fire dele lagt sammen

(a+b)2= a2+b2+2ab

Og det er jo præcis den regneregel jeg gerne ville bevise 😎

Ahhhhhh 😊 Det føltes godt! Kunne du følge med hele vejen? Hvor faldt du eventuelt af? Fortæl mig om det i facebook-kommentarerne, for jeg er vældig nysgerrig 🤩

Orlov, dag 366: Begyndelsen af overfloden

Hov, dag 366. Det er åbenbart skudår i år. Der kan man bare se 🤨 Nå, men det var egentlig ikke det, det skulle handle om.

I lørdags var den første squash plukkeklar.

Igår plukkede jeg disse:

Da jeg vandede her til aften så jeg tre squash mere, som formentlig er klar til plukning i morgen.

Tre datapunkter, der oven i købet ligger tæt sammen i tid, er ikke meget som basis for en regression, men det ignorerede jeg flot. …Jeg håber virkelig ikke det viser sig at være en eksponentiel udvikling 😅

Orlov, dag 364: Ingrid på eventyr

Mandag morgen drog Ingrid til Norge for at besøge sin søster og familie i Oslo, og tage på fjeldtur med dem. Jeg tror det bliver godt for hende med et tiltrængt eventyr 😀

Man kan ikke altid vide med eventyr, om de giver loot. Men i dette tilfælde er jeg sikker på at Ingrid har loot med hjem, for i sidste uge modtog vi dette billede fra Grækenland, hvor den norske familie ferierede.

Hvis du skulle være i tvivl om beskaffenheden af vores loot, så er det, du ser, vores niece Ida, som på den allersidste tur til stranden fandt den “meget store pose græsk oregano” som vi havde ønsket os 😀 (Red: Den oregano man kan få i danske supermarkeder kan ikke måle sig i smag med den ægte, græske vare og da det snart er tre år siden vi sidst kunne rejse har vi længe været løbet tør. Nu kan vi – måske – klare os til vi om et par år forhåbentlig kan rejse igen 😋🥰)

Imens Ingrid er på norsk eventyr er jeg alene herhjemme denne uge, hvilket på sin vis også er et eventyr – om end et stationært et.

For selvom Ingrid omsorgsfuldt har sørget for et grundigt lager af yndlingsmad, medicin, toiletpapir og andre fornødenheder, så er det alligevel noget helt andet at være alene hjemme selv end når hun er her med mig. Også selvom normalen denne sommer, grundet af haltehjernens insisterende uvillighed til at kapere mere end et minimum af stimuli, har været at ligge stille ved siden af Ingrid som spiller computer, læser, etc.. Men når man er alene i længere tid (eller i hvert fald når jeg er, jeg ved ikke med jer), ligesom når man rejser alene, så begynder sanser og refleksioner at folde sig ud i højere grad end de gør i dagligdagen.

Jeg er spændt på hvad eventyret bringer 😊

Orlov, dag 363: Smukke blomster på en dag med smerter

Jeg har brugt formiddagen på at have ondt. Mine medicinbivirkninger kommer og går i bølger og efter et par gode uger med bølgedale, så har de de sidste dage været på vej opad mod formiddagens forstyrrelser af fordøjelsessystemet i hvad der (håber jeg! 🤞) er toppen af denne bølge.

Ingrid var gået i kolo for at mødes med sine forældre og jeg tilbragte kvalitetstid med Alminox, en lydbog, en varmekat og mavekramper. Kort efter går døren op igen og hun kommer storsmilende tilbage med en armfuld fantastiske blomster 😀 Jeg lyser op og siger “Wow, du har fået blomster!”, men hun retter mig fluks: “Nej, du har fået blomster” 😁”.

Smukke gladiolus fra Sus og Hekges have. Leveret med muligvis utilsigtet, men helt perfekt timing 😍🥰

Orlov, dag 356: Den bedste planteburger

Jeg elsker burgere. Eller – nok mere præcist – jeg elsker hakkebøffer, og burger er min yndlingsmåde at spise dem på (i meget tæt konkurrence med brasede kartofler og ketchup).

Men jeg – eller rettere vi, for Ingrid er også med – er på en årelang mission om gradvist at spise mere og mere plantebaseret. Og i ingen af de år vi indtil videre har været i gang er det lykkedes mig at finde en plantebaseret bøf jeg gad spise i en burger. Ikke på restaurant, ikke hjemmelavede, ikke færdige plantebøffer fra supermarkedet. Ikke før nu.

Den smager ikke af ko, denne bøf. Selvfølgelig gør den ikke det. (Det sker nok ikke før vi kommer dertil hvor laboratoriekød bliver udviklet nok til at være en realistisk erstatning, og så vil det jo smage af ko fordi det er ko 😉). Men bøffen har en rigtig god, solid umamismag og en krydring der passer godt til burgere. Smagen gør sig bedst når der også er noget syrligt i burgeren, som f.eks. syltede rødløg eller syltede agurker. Ingrid havde lavet den med ca. 1/3 kogte belugalinser og 2/3 revne grøntsager, så der var også fin struktur, da belugalinser jo ikke koger ud.

Vores eneste anke er, at sammenhængskraften af den færdige bøf ikke var så god som ønsket – men Ingrid kom undervejs i tanke om at hun havde vejet forkert af, så der var for lidt mel/kryddermix i til mængden af grøntsager og linser. Altså må fastheden komme an på næste test. For der kommer helt sikkert en næste gang 😋

Posen på billedet ovenfor er et mix (herfra) der skal blandes med revne grøntsager og evt. kogte bælgfrugter, formes og steges.

Det består kun af rigtige ingredienser:

Alt i alt fire-en-halv stjerne samt en varm og ivrig anbefaling fra mig ⭐⭐⭐⭐(⭐/2)🤩