Kattens Rejse

Feriesnedag

Jeg har bevilget mig selv at holde feriefridagene i år – også selvom det ikke giver økonomisk mening i mit job.

Den første af dem var i dag, og hvilken perfekt timing! Efter grundigt snefald i går aftes lå sneen tung og hvid og himlen var klar da jeg gik ud med sneskovlen til morgen.

Inden jeg blev færdig stod solen op og spejlede sig gyldent i vinduerne i huset på hjørnet.

Og det var vindstille nok til ved middagstide at sidde på terrassen (med skibukser, uldfrakke, handsker og ørevarmere ganske vist) med the og en frokostbid og læse i solen en time eller to 🙂

Efter mange dage med gråvejr er det helt oplivende at mærke at året alligevel er kommet langt nok til at solen føles varm mod huden. Langsomt begynder de vintertomme batterier at blive ladet op.

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *