Hver anden mandag kommer Lucy og gør rent hos os. Mens hun huserer søger jeg og haltehjernen tilflugt i kolo. Om vinteren er det med den lille elradiator kørende for fuld skrue, og med hue og dunjakke på under dynen (det lyder trist, men er egentlig ret hyggeligt – og i vinters, da der var sne, var det aldeles idyllisk at ligge der og kigge ud). Her i foråret mødes jeg af et vældigt blomsterflor straks jeg træder ind gennem lågen: pæoner, roser i mange farver og en skare af andre jeg ikke kender navnet på. Drivhuset og køkkenhaven spirer og det summer af flittige insekter.
Inde i huset har Sus givet sengesofaen nye forårsfarver, så nu føles det ekstra hyggeligt at træde indenfor derovre 😊
Fluks jeg er ankommet krøller jeg mig sammen på sofaen under en dyne og hviler. Længe. Haltehjernen kan ikke lide morgener, og slår eftertrykkelige knuder hvis jeg prøver at gøre noget ret meget før middag. Lucy kommer som regel først på dagen og “at stå op, tage tøj på, tage kurven og gå over i kolo” tæller i allerhøjeste grad som at gøre noget – endda noget der kræver åbne øjne – så jeg er helt færdig når jeg kommer derover.
Senere, når jeg enten føler mig lidt friskere eller thetørsten bliver for stor, finder jeg yndlingskoppen frem, laver the – og hviler noget mere.
På det tidspunkt har jeg som regel fået åbnet øjnene lidt, og i dag nød jeg udsigten til den frodige vin under halvtaget og de flotte pink roser bag terrassen (der var mange flere end dem I kan se på billedet, og de dufter fantastisk – det er dem vi plejer at lave rosensaft af). I kan også se kanten af min medbragte kurv med nødvendigheder. Frem titter – helt tilfældigt 😉 – to forskellige slags the og et stort glas Alminox 😄
I dag snød jeg og tog lidt af blomsterfloret med hjem 😍
No comment so far