Kattens Rejse

Orlov, dag 263: En grøn dille i huset

Vi har fået en ny grøn dille herhjemme. Eller måske snart ikke længere helt ny. Det begyndte da vi først på året så en omtale af bogen “Grøn Grød“.

Eksempelopskrifterne så spændende ud, og det virkede som en nem måde at spise flere grøntsager på.

Idéen er at blende en kombination af kål, grøntsager og frugt, med et udvalg af kerner, nødder, tørret frugt og andre smagsgivere så det får konsistens som grød (dvs. ingen opvarmning involveret). På den måde bliver de grove (og andre) grøntsager lettere at få spist mere af. Det lød som et koncept der kunne virke for os, så vi købte bogen, og gik fluks i gang.

De første erfaringer vi gjorde os var:

  • Gorm Wisweh (som er kok) har mange interessante smagskombinationer i bogen, og det er tydeligt at han ved noget om at matche ingredienser så de giver komplekse og sammenhængende smage. Han er dog også særdeles glad for tang, ingefær og for bitre smagsgivere (matcha, moringa, …). Og det er jeg ikke! Heldigvis kan man jo udelade ingredienser 😉 Og når Ingrid (som elsker ingefær) savner den, er den nem at tilsætte grøden i tallerkenen i form af den koncentrerede ingefærdrik hun laver til at blande i danskvand.
  • Det er essentielt med en god blender. En del af spiseoplevelsen er helt klart den lækre, cremede konsistens som mange af grødopskrifterne giver når alle ingredienser findeles helt, også rodfrugter, kålstokke, nødder, frø og andre hårde madvarer. Heldigvis gav gode venner os en “Will it blend?”-blender i bryllupsgave, og den blender cirka alt (tørrede abrikoser lader til at være undtagelsen, dem kan man af og til finde små bidder af i den færdige grød – jeg mistænker de er tilpas gummiagtige til at lave elastiske sammenstød med blenderkniven i stedet for at blive skåret når de er små nok).
  • Vi er ikke lige så glade for kål i den hardcore og bitre ende af skalaen (grønkål, palmekål, …) som forfatteren er, men heldigvis er de blidere varianter som spidskål, broccoli, blomkål og spinat også sundt, og opskrifterne er tænkt til at man kan erstatte ingredienser efter lyst og smag 🙂 Her ses grøn grød med spinat, ærter og spidskål.

Nu, efter omkring tre måneder med dillen, er vi blevet lidt klogere på hvad der virker og ikke virker for os.

  • Portionerne i bogen er store. Der står de er til en person, men i så fald tror jeg det skal være en både velvoksen og sulten person – portionerne passer typisk med at Ingrid og jeg får en stor tallerkenfuld hver. Jeg har ikke haft held med at lave halve portioner, for så er der ikke nok til at blenderen kan få ordentligt fat. Heldigvis kan grøden sagtens gemmes et par dage i køleskabet og stadig smage godt 🙂
  • Når man justerer en opskrift (aldeles fiktive eksempler kunne være for at slippe af med selleri eller tang, eller for at få det til at smage mere af mango 😉) skal man passe på ikke at fjerne for mange ingredienser. Opskrifterne i bogen har typisk 7-10 ingredienser, som understøtter hinanden og tilsammen giver nogle velsammensatte og komplekse smage (om end efter kokkens hoved). Men smagsbilledet går fløjten hvis der kun er få ingredienser, og så ender man med noget der smager kedeligt ferskt og mest som om man har blendet sin kålsalat 🙄
  • Det er ikke nødvendigt med toppings. Alle bogens opskrifter har smækre billeder med forslag til toppings, men de fleste af de opskrifter vi har prøvet (efterhånden måske halvdelen) har en så velsammensat smag og cremet lækker konsistens at vi foretrækker dem uden noget ovenpå.
  • De opskrifter der inkluderer “vandede” grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt vi har prøvet har ikke været nær så tilfredsstillende. Vi forestiller os at de måske bliver mere attraktive i sommervarmen.
  • Min og forfatterens mening om de bedste smagsgivere at tilsætte sin grød er ikke specielt kompatible. Bogens opskrifter bruger chili, tang, ingefær, moringa og andet i samme boldgade. Lige så stille, efterhånden som jeg får bedre begreb om hvordan en grødopskrift strikkes sammen, finder jeg ud af hvordan jeg i stedet kan inkludere frisk basilikum, balsamico-eddike, kokosmælk, soltørret tomat, kardemomme, frisk gurkemeje, sesam osv. 😋
  • Frostgrøntsager og -frugt er et hit når der skal laves grød, for alt hvad der ikke p.t. er i sæson. Frostvarer er alle høstet på det tidspunkt hvor de er bedst, der er ikke noget der skal skrælles eller skæres væk og den del man ikke bruger med det samme kan opbevares uden at ligge og blive slatten eller dårlig til den skal bruges næste gang. Den eneste undtagelse indtil videre er spinat – smagen af frossen spinat er ikke et hit hos hverken mig eller Ingrid.
  • Vi får bestemt spist flere grøntsager end før, ikke mindst de grove. Kål glider overraskende nemt ned, når det ikke skal tygges. Dillen er flyttet ind, det ligner den har tænkt sig at blive 🐊😃

Derudover, så skal man ikke undervurdere glæden ved at spise hele regnbuen 🌈

… Eller i hvert fald næsten hele regnbuen. Det er ikke lykkedes mig at udtænkte en grød der bliver blå. Den eneste rigtig blå fødevare jeg kender er sommerfugleærteblomst-the, der (i min mund) smager som en blanding mellem grøn the og rå tørrede ærter. Forslag til en grød hvor den smag passer ind, eller til andre blå fødevarer, modtages med kyshånd 😊

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *