Kattens Rejse

Orlov, dag 289: Hvori noget til en afveksling ikke står så slemt til som først troet

Den sidste håndfuld dage har jeg fået det markant dårligere ved 14-tiden. Selvom jeg bare lå helt stille på sofaen, og gardinerne var rullet ned, var der alt for lyst til at haltehjernen kunne fungere, og jeg endte flere gange med at ligge og hutle med hænderne foran mine lukkede øjne. Jeg tænkte skiftevis at jeg måske havde overgjort det om formiddagen, at det måske bare var en af de dårligere dage, at jeg var træt efter at have haft min Mor på et mikrobesøg og alt hvad jeg nu ellers kunne finde på af mindre og mindre troværdige forklaringer efterhånden som dagene gik.

Men den, der ager med haltehjerne, kommer ind imellem også frem. Og i går kom jeg frem til at downloade en app der måler lysintensitet. Sofaen, hvor jeg ligger, står med hovedenden lige under to skråvinduer. Og selvom de har rullegardiner, så er de lyse i farven og bare tænkt til at tage af for direkte sol. Lysintensiteten ud for mit ansigt om formiddagen, (hvor solen er på den anden side af huset):

Lysintensiteten når klokken er lidt over to:

Ti gange større! Så tror pokker den lysfølsomme haltehjerne ikke synes om at opholde sig der 🙄 Jeg placerede mig et andet sted i rummet, og gjorde det fluks af med klokken-lidt-over-to-sygen.

Bonusrunden: Da min Far kom forbi til et mikrobesøg i dag havde han hjemmelavet lemon curd med fra Karen 😋 Her er en mad jeg smurte klokken lidt over to – hvor jeg ikke havde det værre end ellers 😎

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *