Kattens Rejse

Orlov, dag 22: Ovntørrede tomater

Selvom det er dejligt med tomatsalat var gårsdagens høst flere end vi kan spise i tide. Så er det tid til at lave ovntørrede tomater til vinterens gryderetter.

Hvis man har plads i fryseren kan man også bare skære dem i kvarte og fryse dem som de er, men de fylder meget mere rå og vi har meget begrænset fryserplads. Tager man sig tid til at tørre dem får de dels en dybere og dejliger smag, og dels kan man få tre bageplader tomater samlet i en 1kg spand fra græsk yoghurt, så de fylder meget mindre i fryseren. Dobbelt bonus! 😀

Gør sådan her:

  • Skær tomaterne i halve/kvarte/både efter størrelse og bred dem ud på bageplader med bagepapir. Fyld bare bagepladen op (tomaterne på billedet ovenfor fyldte pladerne ud før tørring) men læg ikke tomaterne oven på hinanden.
  • Drys efter smag med evt. med frisk timian/oregano/hvidløg/etc.
  • Sæt op til tre bageplader ad gangen i ovnen ved 100° varmluft og sæt en grydelap eller andet i klemme så ovndøren står en centimeter eller to åben så fugten kan komme ud. Fem plader kan også lade sig gøre, men så forlænges tørretiden.
  • Bag ca. 3 timer efter tomaternes størrelse og ønsket indtørringsgrad. Roker pladerne rundt et par gange undervejs så alle tørres ligeligt.
  • Afkøl og indfrys (stadig bredt ud på bagepapir så de ikke klistrer sammen). Når tomaterne er frosne samles de i en boks.

Orlov, dag 21:Dagens høst

Jeg har den sidste håndfuld dage haft en fornemmelse af at det nok var på høje tid til at kigge til drivhuset (vi byggede det af næsten-gennemsigtige placsticplader, så man kan se farver og former hvis man går forbi, men ingen detaljer medmindre man åbner det).

Det viste sig at både de gule cherrytomater og de røde intensity (i begge lotterivarianter) var modne i stort antal (skålen til venstre) og at agurken også synes om det lidt lunere vejr de seneste dage. Og nej, agurken var ikke halv, men aftensmadens salat har gjort indhug i både tomater og agurk før billedet blev taget 😉

De to intensity-planter der står udenfor ved gavlen var også godt med (skålen til venstre). Deres tomater bliver af en eller anden grund større end dem på samme slags planter i drivhuset (forklaring ønskes!). Revnerne skyldes regnvejret lørdag aften, så det er om at få dem brugt inden de bliver dårlige.

… Måske tør vi kigge til tomatplanterne i drivhuset i kolo i morgen. Jeg mistænker det bliver en af de ture hvor lommer og hænder ikke er nok, og det er bedst at huske at tage en skål med derover 🙂

Orlov dag 18: Tre overraskelser

Den første var den pose med hjemmedyrkede fennikler der lå på trappestenen da jeg gik ud for at kigge i postkassen 🙂 Det er Ingrids far der er den dygtige gartner. Den første skal i aftenens pastasovs, og de to næste er allerede planlagt, en til fennikelsalat og en i en karryret. Bemærk hvordan den ene fennikel er helt klar til at agere rumskib i en sci-fi-historie med sin ovale, organiske facon og skarpt definerede øvre kanter (aka våbenporte, observationsdæk og kommandobroen?):

Næste overraskelse var brevet fra Karen, med beretninger fra deres sommer og om husomkonfigureringen de har lavet, nu hvor det sidste barn er flyttet hjemmefra. Jeg glæder mig til at se det selv, engang i den fjerne fremtid hvor den slags kan lade sig gøre. Ekstra dejlige var de små hyggelige tegninger undervejs i brevet 😍

Sidste (og største!) overraskelse var at den nye medicin, som jeg startede på i dag, havde en umiddelbar effekt. I stedet for at ligge og holde fast i væggen som erfaringen ellers foreskriver de første mange dage af et tilbagefald, fik den nye medicin hele nervesystemet/hjernekemien til at falde lidt ned, så jeg efter bare en håndfuld timer kunne både sidde lidt op, holde ud at være i rum med et andet menneske og have nok overskud til input til at kunne have åbne øjne noget af tiden 😮 Så indtil videre et rungende hurra for medicintype 2 🤩🥳✨🎉🎈🏳️‍🌈🙏

Dokumentationen siger at den fulde effekt først forventes at indtræffe efter 3-4 uger, så (jeg tør næsten ikke håbe) måske bliver virkningen endnu bedre senere. Den mest hyppige dosis er desuden højere end intro-dosis, så potentielt kommer der en runde mere efter næste gang jeg har videokonsultation med hospitalet. Jeg holder håbet i meget stram snor, men det rører på sig og vil slet ikke ligge stille.

Orlov dag 17: Tilbagefald

Bum! Fra det ene øjeblik til det andet, fra dag til dag. Tilbage der hvor jeg ikke kan andet end at ligge helt stille med lukkede øjne og holde fast i væggen mens hjernekemien løber amok. Igen.

Med den forbandede viden om at selvom det til enhver tid kan gå meget hurtigt tilbage ved den mindste provokation, så går det altid kun fremad igen i langsommere og langsommere tempo.

Lettere brugt nervesystem med tilhørende hjernekemi (begrænset funktionel, købes som beset) billigt til salg.

Orlov, dag 16: Tomatlotteriet

Det er blevet den tid på året hvor tomatplanterne giver i overflod 🙂

På trods af den våde og skyede juli hænger klaserne alligevel tæt på planterne, både dem i drivhus og dem udenfor.

Jeg kan særligt godt lide intensity-sorten (det er den lige ovenfor), som er lille, fast og med kraftig smag. Frøene er man nødt til at lave selv, men heldigvis sælger Føtex intensity-tomater hele året, så man kan snildt tage frø af en tomat hen ad vinteren, når det er tid til at begynde at tænke på at så sommerens tomatplanter.

Men det er lidt et lotteri. Ud af frø fra den samme ene tomat kan man få planter der giver to ret forskellige tomater:

En plante der giver aflange og blanke tomater (til højre) og en der giver mere buttede og matte tomater (til venstre). De aflange er lidt mere syrlige, faste og giver højt udbytte, de matte er kraftigere og sødere i smagen, lidt mindre faste og sætter væsentlig færre tomater per plante. Selve planterne er ikke til at se forskel på, i hvert fald ikke med mine lægmandsøjne. Så det er ikke til at udvælge hvilke udplantningsplanter der skal sættes ud på forhånd, lotteriets udfald viser sig først når planterne begynder at sætte tomater. En biologikollega har vist givet mig forklaringen på hvorfor det ikke nødvendigvis går som forventet når man tager frø af en hybridfrugt, men jeg må tilstå at jeg desværre har glemt den. Og så er der ikke andet at gøre når man planter ud end at krydse fingre og håbe på held i årets tomatlotteri 😉

Orlov, dag 11: Juhuu! Post!

Selvom jeg havde fået et forvarsel om at der var post på vej, gør det ikke festligheden ved papirpost mindre 🥳

Både det dejlige ved allerede udenpå at genkende håndskriften og vide hvem der lader høre fra sig, og selve teksten, som næsten uvægerligt bliver læst op for mit indre øre med afsenderens stemme.

Og så er jeg ikke hurtigere til at rydde op, end at brevet ender med at ligge på bordet en håndfuld dage eller sytten, og så kan man jo lige læse det igen et par gange eller tre, og blive glad igen hver gang 🙂

Jeg må dog sige at jeg ikke er imponeret over PostNord – en uge for et Quickbrev? Gad vide hvor lang tid deres ikke-quick-breve tager? (… Måske trods alt kun 6 dage, jeg kiggede ikke i postkassen i går. Ingen grund til at være unødigt kritisk 😉 )

Orlov, dag 9: Oops!.. We Did It Again

For en uges tid siden gik det op for mig at det var et par dage siden vi havde set til squashplanterne. Resultatet kan ses ovenfor, hånd med som målestok.

I dag kiggede vi på hinanden og indså at det var en uge siden vi sidst havde set til squashplanterne. Og i modsætning til tomat- og agurkeplanterne, som ikke er så langt fremme som sidste år på denne tid, så lader squash ikke til at have noget imod regn, blæst og skyer. Så nu har vi to:

Heldigt at squash i tern er rare at have i fryseren til vinterens gryderetter 🙂

Orlov, dag 8: Udtrapning

Så er medicinforslag 1 officielt opgivet, og det er tid til udtrapning.

Forhåbentlig dermed farvel til dårlig søvn, akkomodationsbesvær, og en daglig mavesyrevulkan, med tilhørende smerter og gener, fra klokken præcis 2-timer-efter-indtagelse af medicinen hver dag. Tænk hvor festligt det bliver måske engang at kunne ligge vandret ned igen! 🥳

Desværre også farvel til den imponerende absolutte følelsesmæssige stabilitet der var en anden bivirkning, og som har hjulpet mig igennem en hård sommer, med mange dage hvor at ligge stille med lukkede øjne det meste af tiden har været hvad hovedet kunne holde til.

Og erfaringsmæssigt nok goddag til grådlabilitet de kommende uger. Det bliver noget af en linedans, eftersom det forværrer alle symptomer i dagevis hvis jeg bliver oprevet.

Men hvad, der er ikke andet at gøre end at trække vejret og krydse fingre for at der er mere held ved den næste type medicin.

Orlov, dag 2: Dobbelt postdejlighed

Det er altid festligt at få vaskeægte papirpost, og i dag var jeg dobbelt heldig: Et brev fra Christoffer med fortællinger fra hans liv, og de yndlings-tabi-sokker Nis har været så rar at skaffe i København til mig og uslefoden 😀

De fleste dage har jeg ingen eller meget lidt øjne + hjernekemi = mulighed for digital kommunikation, men papirbreve er mere ladesiggørlige. Og så er der jo festlighedsbonussen oveni 🥳

Orlov, dag 1

Fra i dag og det næste år har jeg taget orlov fra mit (meget savnede!) arbejde i et forsøg på at blive rask. Jeg har desuden meldt mig ud af det kommunale system (det krævede ironisk nok en raskmelding for overhovedet at kunne lade sig gøre), da erfaringen fra de sidste 9 måneder er at deres rykken i mig gang på gang har intensiveret graden af min sygdom.

I dag: Videokonference med hospitalet.

Konklusionen blev at give den medicin jeg har været på hen over sommeren (deres første forslag) en uge mere til at begynde at have virkning i stedet for kun bivirkninger. Hvis stadig ingen virkning indtræffer, så begynder jeg udtrapning og starter derefter op på medicinforslag to.