Så kom juleaften, og gik igen. I juledagene fik vi endelig, endelig sne. Min Mor fejrede det straks ved at tage den første snebold med ind og prøve at komme den ned ad nakken på os alle sammen.
Christoffer og jeg tumlede, trillede snemænd, lavede snelygter og kælkede ned af den spejlglatte Brobjergvej. (Øh hov, nej vist gjorde vi ej, for det må man jo ikke! Sådan noget kunne den dydige storesøster aldrig finde på!)
De er nu fine sådan nogle snelygter – et lille lys i mørket, så meget mere levende i sin udsathed.
Dette billede burde egentlig kasseres – fuld af rysten og spejeffekt i vinduet, men jeg synes det ser interessant ud som den udendørs lyskæde og refleksionen af juletræet i vinduet nærmest glider over i hinanden.
Juledagene var rigtige hygge-inde-dage, også for Yndig, familiens over(for)kælede kat der her ikke synes Christoffer aede den ivrigt nok og derfor steg op på ham for at stange buh.
Mellem jul og nytår var det meningen at Kamal skulle have være kommet fra USA og besøgt mig, og jeg havde glædet til hans selskab og til at vænne mig til at bo i min nye lejlighed uden at være helt alene der. Men Kamal aflyste sin tur i sidste øjeblik – hvilket også er hvorfor der har været stille her, jeg har været lidt trist og har ikke haft noget (konstruktivt) at skrive, ikke noget jeg ikke ville fortryde senere 😉
Til nytår ville Pelle heldigvis stadig godt se mig selvom jeg nu kom alene. Her sidder fødselaren for bordenden og forklarer – at dømme efter hans mine noget skummelt.
Maria opfandt drikken til det nye år: Pulverkaffe lavet på the! Så kan hun forhåbentlig holde sig vågen 😉
Den første måne i det nye kapitel af mit liv, første gang den var fremme efter snedagenes overskyede himmel. En seglmåne strejfet af en sælsom teknologisk komet, der her netop har passeret.
Den var fin i eftermiddagsskumringen, med rester af den blegrøde solnedgang stadig hængende nederst på horisonten ude bag hustagene.
Således det første varsel for det nye år – eller det sidste for det gamle.
Nu, uomtvisteligt i 2006 forlader jeg min nye bolig og drager nordpå en stund. Til Tante Gurlis gode kogekunst, gåture i vintermørket med Onkel Jørgen, hyggeligt selskab, uoplyst nat og forhåbentlig sammensyningen af det patchworksengetæppe jeg har klippet firkanter til i december.
