I lørdags havde Mor og Lasse inviteret familien til spisning. Selvom jeg stadig var jetlagged og med blærebetændelse var det rigtig hyggeligt at se dem allesammen igen. Det vil sige næsten alle sammen – Gurli og Jørgen er stadig i Egypten, jeg er næsten ikke misundelig…
Men inden I får lov til at se billeder fra lørdag er der lige nogle solnedgangsbilleder fra lufthavnen i Chicago på vej hjem – når man sidder og venter på et fly er der ikke så meget andet at give sig til 😉
Ved gaten mens jeg venter på at kunne stige ombord.
Solen gik ned lidt til højre herfor.
Og der var masser af fine skyer.
Det sidste stykke fra Bruxelles til Århus var jeg med det mindste fly jeg endnu har prøvet. 
Det svajede så meget frem og tilbage i vinden da vi skulle lande at jeg var helt overrasket over at sammenstødet med landingsbanen var så relativt afdæmpet.
Nå, men tilbage til spisningen. Først på eftermiddagen hvor tarteletterne var fortæret og folk stadig nogenlunde appelsinfri.
Lasse holdt sig ikke tilbage. Men det var også ham der havde lavet maden, så han måtte da om nogen vide at den var god 😉
Christoffer fik chokoladekage – han havde selv bagt og dekoreret den.
Den var ikke så tosset. Jeg har aldrig før prøvet kardemomme i en chokoladekage – det kan bestemt anbefales 🙂
Chrisser, Birte og Peter fik en snak
og Mathias fik en med katten.
Min Mor fik lavet en hel masse (udover mad), både masseret Nina (bemærk det zen-agtige ansitsudtryk)
og leget med Lea.
Når altså ikke Lea og Hannah havde travlt med at tigge saltstænger af Onkel Peter
,
låne Mors støvler,
eller med at overtale Daniel til narrestreger.
.
Senere, da der i den Damhøjske familietradition blev spillet Elvis og danset gik det op for mig at ved nærmere eftertanke var den konfektchokoladekage så god i min mund at jeg vist hellere må huske opskriften. Så her er den.
