Horisonterne fjerner sig, verden udvides. Det var et kvantespring af dimensioner da mine smagsløg begyndte at sætte pris på ost – så mange slags der dog findes. Jævnligt kvajer jeg mig i supermarkedet når jeg køber ind. “Den ost ligner den lækre der var til frokost på arbejdet igår, den køber jeg…” Beklageligvis er der lumske skimmeloste der ligner de venlige oste jeg godt kan lide. Jeg lærer det forhåbentlig før eller senere – eller også må jeg overtale dem til at sætte navneskilte på osten i kantinen 😉

Den nye horisont denne gang er her:

Ikke bare har champignon og detslige smagt mig bedre og bedre i den sidste tid, da Nis i søndags bragte kantareller med hjem fra Struer sang mine smagsløg af fryd.
Skal I lige se dem lidt tættere på? De var gode!

Nogen der kan nogle gode retter med svampe? Eller kender nogle gode svampesteder heromkring? (Selvom det er empirisk bevist at der er kantareller at finde i Struer er der jo lidt langt…)
Starthjælp ønskes!

Uncategorized • Skrevet 26. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

I sidste uge tog min Mor til Italien – uden børn. Så torsdag eftermiddag cyklede jeg i solskinnet ud til Åvej hvor jeg fandt Christoffer og Julius i fuld gang med at gøre Christoffers vikingeskib i Lego sødygtigt – eller nok snarere ådygtigt.
Selv skyndte jeg mig at benytte mig af muligheden for 20 minutters dasen i en solstribe

inden aftensmaden skulle sættes igang og Christoffer trøstes over en tabt åre – hvor der handles der spildes.

Fredag gik vi over efter Skildpaddeis (mmmm!) i solnedgangsstimen.

På vej hjem måtte vi lige stoppe op og nyde de sidste stråler og farvespil.

Således med græsk bøf af Christoffers kogekunst i maverne, solnedgang i blikket, is i huset og nylavet the satte vi os til rette med stearinlys i skumringen for at se Highlander.
.
For sandhedens skyld må det siges at den var bedre da jeg så den første gang – mens det stadig var 1980erne. Men for Christoffer var det første gang, og nogle gang kan magien godt deles lidt 🙂 Vi hørte Queen resten af weekenden 😉

Lørdag morgen var vi begge friske – jeg falder tidligt i søvn og da Christoffer også synes det er hyggeligt at småsnakke under dynen lige inde søvnen sluger en kom han også tidligt i seng. Daniel var ikke frisk – Christoffer snuppede et billede af ham og Chili under dynen da vi var ovenpå for at nette opskrifter på amerikanske pandekager.

De blev ganske gode, pandekagerne, med frisk frugt og vanilleyoghurt på, og Daniel nedlod sig skam også til at smage – en times tid senere 😉
Her er en i form af et hovede på Christoffers tallerken:
.

Med al frugten i haven er det jo næsten ikke til at holde fingrene fra syltegryderne, så lørdag fik vi både lavet blommemarmelade med nelliker, æblesmør (næsten appelstroop, bortset fra at vi brugte hele æbler og ikke kun saften, og ikke orkede at koge det mere efter de første 4-5 timer) og Frauke lavede mirabelleketchup med masser af krydderier:
.
(Camilla Plum selvfølgelig, hvem ellers?)

Og så, pludselig, allerede, efter at vi sammen var til kenjutsu (Christoffer to ikke mindre end 64 billeder – der er blandt andet et fint et af Frank der fortæller mig hvordan man ikke skal gøre – hans pegefinger bevæger sig så hurtigt at den er sløret 😉 Det bringer jeg ved lejlighed når jeg har hentet det hjem.) og forberedte karrysuppe, var det søndag aften og de kom hjem fra Italien.

4 dage som reservemor er nu ikke så tosset, og man må give Christoffer at man spiser godt i hans selskab.
Udover isdessert med flødebolle (når man er 10 år er det nogle ting der er universelt godt 🙂 ) havde Christoffer bestemt hjemmelavede majstortillas med chilifyld, græsk bøf med fetasalat, stegte, italienskkrydrede rødspeættefileter og bruchetta med grøntsager fra haven, hjemmelavede romkugler og slutteligen karryfiskesuppe med alt godt fra havens sensommeroverflod. Han ligner sin søster godt nok på det punkt 😉

Uncategorized • Skrevet 18. September, 2006 • 1 kommentar

Det er mandag morgen. Lige før var jeg kaptajn for en rumstation på Mars – så vågnede jeg og opdagede at jeg plejer at være stået op for 15 minutter siden.
Resterne af forkølelsen besidder mig stadig – tung, sej slim i mine lunger, som en lille fed mand der sidder på min brystkasse, og hvis vægt jeg på ny skal løfte ved hver indånding.

På vej til arbejde går jeg forbi en postkasse. På den står “Forsendelserne må ikke indeholde penge – send kys”. Solens første stråler når op over byen bag mig i øst, og rammer mig blidt og næsten umærkeligt lunende gennem morgendisen.

… Måske er det i virkeligheden onsdag eftermiddag?

Uncategorized • Skrevet 11. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Den første morgen med en smule bid i luften. Solens stråler er knap stærke nok til at kunne mærkes som varme mod huden og mine hænder forpupper sig i jakkeærmerne.

Eftermiddag. Solvarme blommer i det halvlange græs – blåviolet på grøn baggrund. En hånd kommer ind i billedet.
En efter en drejes blommerne rundt og rundt, nydeligt mellem fingrene, en, to tre gange indtil det er ganske vist at de ikke er stødt eller synligt har orm.
Duft af sensommerhave, overflod og modenhed, lige på kanten til overmoden. En jordvarm dufttone af råd danser i udkanten af sansebilledet.

Græspletten under træet er nu helt nedfaldsblommefri, og forsigtigt – kun modne blommer, tak – rystes grenene blidt og ivrige hænder griber den faldende frugt.

Dagen efter, indendørs. Septemberblå himmel gennem vinduet. Boblende gryder og hyggeduft i mit køkken, glas i flere farver stiller sig på række i vindueskarmen. I grunden fjollet sådan at stille dem der når vinduet ikke er åbent, men vanen vinder.

Æblemos, nu i fryseren, til vinterdesserter. Mirabellemarmelade, og syltetøj af de små blå blommer, dem der laver det bedste syltetøj. Eddikesure hvis ikke man plukker dem på det helt rigtige tidspunkt – smagen af utålmodighed og ønsketænkning i min barndoms have: “den blomme _må_ bestemt være moden nu” (i modsætning til for en time siden 😉 ).
Blommesnaps til trækning i det mørkeste skab – mon de også laver god snaps, blommerne som er så gode til syltetøj?

Nu, to dage efter, er mine negle trods grundig skrubben stadig misfarvede af dybtrødblå blommesaft. Det er muligt at jeg ligner en sjuske, men i mit spisekammer er der syltetøj, marmelade og tørrede mirabeller, squash og gulerødder forberedt til senere dages aftensmad og æbler kogt med kanel – de tilslørede bondepiger venter.

I køleskabet ligger de allersidste sommeræbler, dem der hvert år bringer den første, syrligt-jublende smag af sensommer, omhyggeligt gemt og rationeret til min morgengrød.

Høsttid. Syltetid. Tid til at gemme til vinteren, natten og katten. 🙂

Uncategorized • Skrevet 09. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Og det er i dag… Og jeg kan se at rundt omkring i verden er der masser af nørder der vil fejre det.

Selvom jeg sidder her på min pind og er snotforkølet kan jeg jo godt deltage lidt 😉 Eksempelvis har jeg lige lært at den Star Trek karakter jeg personlighedsmæssigt ligner mest er Sisko (Eller Archer, men det lader jeg som om jeg ikke så 😉 … Hvordan nogen test kan placere de to i samme kategori kunne man godt undre sig noget over.). Måske har min chef ret i at jeg burde overveje en projektlederuddannelse 😉 Det kan være min nye plan skal være at indrette mit liv efter nettests.
Det sjove er jo så at hvis jeg tager testen igen og svarer svagt anderledes alle de steder man var i tvivl… Ja så er jeg Deanna Troi! Dobbelt skræmmende – jeg mister snart tiltroen til dette netorakel 😉

Mit forkølelsesomtågede sind stirrer sløvt på kodelinierne uden nogen indsigt, og ser frem til at flade ud foran noget serie senere. Dagen taget i betragtning kunne det så passende være noget Star Trek 🙂

Uncategorized • Skrevet 08. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Nu er jeg gået forbi det hver morgen hele sommeren på vej til arbejde. Det stod der med de lyse morgeners solstråler spillende hen over sig, og råbte at jeg skulle huske mit kamera.

Det gjorde jeg endelig, omend morgensolen allerede står noget lavere på himlen nu end i juni, og her er det så:

Et springvand som noget lige ud af Starship Titanic.
Enhver kan have brug for lidt Douglas Adams-magi i hverdagen, og her er så min stump, som endda kan ses ud af mit kontorvindue 🙂

Tykhovedet som jeg er var det ikke før jeg nævnte det for en kollega at det gik op for mig hvorfor der lige står et springvand af et tog der. Hvis man går lidt tættere på – og altså over på den side af vejen hvor jeg sjældent har noget ærinde står det endda på det:

“Frichs” – hvor min Bedstefar engang gik og lavede tog. Så det er meget passende at de tydeligvis stadig er der, togene, nu bare skjulte og underjordiske.

Underjordiske pånær det ene, som triumferende og i en sky af vandsprøjt hver morgen vender tilbage til solsiden og får mig til at smile.

Uncategorized • Skrevet 04. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Der er blå himmel – morgenen er overraskende venlig efter de sidste dages regnskyl. Humøret stiger adskillige grader på spadsereturen på vej til arbejde, godt hjulpet på vej af både den ofte og den sjældent sete ven der dukkede op på Skype mens jeg spiste morgenmad.

Vejret føles stille, og brat dukker et gammelt billede op, ellers ikke set for mit indre blik i årevis. Erindringer kan være som glasperler på en snor – de er der alle sammen, men det er først når man tilfældigt ser nærmere på den enkelte at den afslører farverne i sit indre.

Aftenen er mørk, det er efterår og lige lidt senere end at det egentlig stadig kan kaldes tusmørke. Tre går vi omvejstur i den tyst trygge kirkegårds aftenrige af mos, grusknasende stier, hvide mure og stille stjernetæppe. Nærved må elverpigerne bestemt danse en aften som denne. I uudtalt overensstemmelse udskydes øjeblikket hvor vi går mod busstoppestedet for at tage hjem hver for sig.

Jeg husker sangen, eller måske snarere ideen om den. Den klare tenorstemme smyger sig om mig i mørket, melankolsk, inderlig, gribende. Et bånd af lyd fra venne-sindet på en af de andre stier. Et vindue ind i et andet sind end mit, forsigtigt åbnet på klem, sårbarheden skjult af aftenen mellem os.

Så længe siden (relativt i hvert fald – jeg har måske været 17 😉 ) En helt anden verden, af tryghed, efterår og voksende nærhed. Muligvis husker ingen anden end jeg den.
En skinnende perle i min krans.

Uncategorized • Skrevet 16. August, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Vand falder tungt på vejen omkring mig. Grå himmel og træerne der næsten når sammen over vejen drejer dagslyset mod tusmørke. Gummistøvleklædt kan jeg ustraffet gå lige gennem vandpytterne i vejkanten – nødvendigt da ikke mange af de forbløffende mange billister på skovvejen er os 5 fodgængere venligt stemt, selv ikke i øsregnen.

Senere, mørkt nu. Bålets gløder foran mig, ny regn trommer på min regntøjskokon. Jeg sidder stille, tør indeni, mærker den kølige kampesten under mig og ser vandet løbe i små bække ned langs mine udstrakte arme, ned over mine udtværede konturer og tumle som miniaturevandfald ud over knæene.
Vådt udenpå, men varmt, næsten for tæt på bålet. Væren-i-verden.

Senere endnu. Begyndende pletter af skyfri stjernehimmel breder sig. Tilsidst lader endda pukkelmånen sløret falde. Enkeltstående, evigt, nu.

Uncategorized • Skrevet 13. August, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Mit mindste vindue ud mod gaden, det lille øverst har stået åbent den sidste tid mens det har været varmt. Da jeg i morges tørrede vindueskarmen af kom kluden til at se sådan ud:

… Og så er billedet endda taget i modlys, så det gengiver ikke helt hvor sort den blev.

Det er ikke nogen rar tanke at det er hvad vi alle sammen går og indånder, os der bor, arbejder eller vandrer gennem byen. Og at “åbne vinduet for at få lidt frisk luft ind” er pludselig blevet en parodi.

Jeg blev ret chokeret – sådan en omgang nedfaldssmog havde jeg forventet i Athen, Prag, New York. Men lige her i smørhullet Danmark, i lille Århus?
Skræmmende. Jeg er ellers ikke den der sådan råber op om mine politiske overbevisninger, men for min indignations (og stakkels lungers) skyld: Hvad er det for nogle egoistiske skvatmikler der har stemt vores nuværende regering ind? Og sover byrådet – få så indført den bilfri midtby. Svend Auken og hans cykel tilbage i miljøministeriet tak! Fordobl de grønne afgifter(mindst!) – og benzinprisen nu vi er igang.

Uncategorized • Skrevet 12. August, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Alle gode ting slutter, ferier ingen undtagelse. Men jeg nåede da lige at klemme det sidste ud af den i weekenden, inden det her til morgen var tilbage til arbejdet.

Mit pålidelige indre ur, som ellers ikke er blevet pinget meget den sidste uge, vækkede mig troligt lidt efter halv seks med en drønende spændingshovedpine og en stadig-halvt-drømmende tanke om at nu var min medbeboer vist på vej i bad. Øjeblikket efter gik det op for mig at det måtte være naboens skridt jeg hørte, da jeg bor alene.

Efter i fredags at have set Superman (den er bedre en antaget, bestemt seværdig. Især de i starten særtforekommende grafiske effekter de har lavet på ham, så han ser lidt computergenereret og ikke helt menneskelig ud er et snedigt påfund. For han _er_ jo ikke noget menneske) dasede jeg rundt hos familien resten af weekenden.
Min flittige Mor var igang med at slibe og male vinduer – det så varmt ud set herinde fra det kølige køkken.

Det er betryggende at vide at man har en Mor med talent for den slags – jeg ved ikke hvad mit eventuelle stakkels fremtidige afkom skal gøre – mine praktiske evner begrænser sig til køkkendomænet.

Søndag morgen kom Daniel forbi med Chili, mens vi sad over morgenaviserne. (Det ville jo være for nemt hvis vi kunne enes om kun en avis, ikke 😉 ? )

Bagefter var der tid til at grave nye kartofler op og plukke lidt salat og årets første squash i Mors have inden jeg skulle ud at slås og hjem og spille japanerrollespil.
En tusmørkestund efter rollespillerne er gået, og det er sengetid. Leoparden har indtaget sin vante plads og venter utålmodigt.

Altimens lå et andet produkt af ferien (både min, men især Nis’) i spænd inde i stuen og tørrede efter at have været med mig i Astrupvig og blive rettet ud i spænd og pudse-aet. Her er som lovet et billede.

Den har Nis bedrevet i sin sommerferie. Til mig 🙂

Uncategorized • Skrevet 07. August, 2006 • Ingen kommentarer endnu