Kattens Rejse

Tandfeen havde ikke glemt mig

… Hun havde bare ikke min nye adresse, så hun havde leveret hos min Mor.
(Hvor jeg i øvrigt blev mødt af denne hyggelige lygte da jeg kom for at aflevere bilen her til aften.)

Da jeg kom indenfor stod der minsandten noget til mig fra Tandfeen. Og i modsætning til da jeg var barn var det ikke en femmer i en seddel under hovedpuden.

Men skriften på kortet var den samme jeg husker, og inde i pakken lå en natkjole med teksten “Don’t forget your beauty sleep”

… Mon hun venter på at jeg skal falde i søvn, så hun kan hente flere tænder? Min sidste visdomstand er ikke engang kommet frem, så det kan godt tage lang tid. Jeg håber hun er tålmodig.

Fødselsdagshygge – med loot

Igår, på en grå og indendørshyggelig lørdag havde jeg inviteret gæster til fødselsdagskagespisning.
Udover hygge og godt selskab kom mine gæster med gaver – vældig pænt af dem 🙂
Jeg fik grøn skønhed, i flere udgaver – først de grønne

Den nedenfor ser uskyldig og dekorativ ud på afstand, men når man kommer tæt på ser den ret glubsk ud.

Jeg tror det er godt den skal bo i stuen – jeg kunne godt blive bekymret for at ligge og sove forsvarsløs ved siden af alle dens sultne munde.
Den næste er jeg spændt på om springer ud nu, til trods for novembermørket, eller om den venter til marts.

Der var også ikke-groende skønhed – fine håndlavede portvinsglas

De sidste tre gaver var praktiske. En til hjemmet, så jeg ikke sætter fugtringe på reolen i hjørnet hvor jeg altid stiller min kop.

Og en til arbejdet, som ifølge kortet er essentiel for mit virke som matematiklærer.

… Man kan ikke se det på billedet, så her er et nærbillede af titlen:

Måske bliver den lidt tung at læse fra ende til anden. Og måske, hvis mine elever beklager sig over at deres opgaver er svære kan jeg lange en ud fra et tidligere årti til sammenligning. Det hurtige kig jeg indtil videre har nået at tage i bogen antyder at de var noget sværere førhen 😉
Den sidste gave er der ikke noget billede af. Det er en playliste med energisk og glad musik til min morgencykeltur på arbejde. Jo mere jeg får trampet i pedalerne om morgenen, jo mindre rastløs er jeg senere på dagen. Kroppen bliver brugt væsentlig mindre end den gerne vil af sådan noget stillesiddende arbejde. Og med glad og energisk musik kan man jo nærmest ikke lade være med at træde til 🙂

Fra kroatiske supermarkeder

Ingen rejse uden flittig udforskning af de lokale supermarkeder. Her er et udsnit af hvad vi fandt.

Babycola.

Samuraitandstikker

Hello Kitty vand (jeg må med skuffelse melde at det overhovedet ikke smager af Hello Kitty).

Syltede aliens (bemærk tentaklerne)

En bizar frugt, Wikipedia siger fra Afrika

Den var overraskende grøn da vi slagtede den.

Smagen var en blanding mellem agurk og melon, og ikke videre spændende. Men fin var den 🙂

Slutteligen – ikke fra supermarkedet, men dog om mad: De laver virkeligt store pizzaer hernede.

Zadar – del 1

Tidligt op og ud af døren i morgenmørket. Leoparden fik sig et vældigt måltid i lufthavnen og så var det ellers afsted til Zadar

… Mads Emil ser lidt forbløffet ud over hvor meget sådan en igrunden kan sætte til livs.
Inden da var Far igang med at veje kufferten – der var stor interesse for hvad kuffertvægten viste.

Efter en kort flyve- og taxatur ankom vi til vores feriehjem.

Masser af plads, panoramavinduer, og en kæmpe sofa 🙂
Lejligheden ligger lige på den anden side af broen til den gamle bydel, så inden længe gik vi tur derover.
Det er nogle sære bogstaver de har brugt heromkring tidligere – disse er fra en statue på et af torvene

Vi gik forbi adskillige isbutikker. Denne adskilte sig ved at udsmykke isen så den nærmest så skræmmende ud.

Der var sol bag spredte lammeskyer og en stenbænk langs strandpromenaden man kunne dase på – mens andre tog billeder.

På vej hjem observerede vi denne zombiehelgen i indgangen til byens katedral.

Produktiv eftermiddag

Idag efter skole kom Christoffer på besøg for at spise småkager og arbejde på sin matematikaflevering.

Småkagerne var chocolate chip cookies, bagt i lørdags. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem efter Fraukes opskrift. At dømme efter den tomme tallerken kunne Christoffer også godt lide dem 😉

Selv var jeg også flittig. Mens der blev lavet matematik i stuen, fik jeg omsider lavet kirsebærsyltetøj.

Produktiv eftermiddag 🙂

Doven lørdag

… Det absolut eneste konstruktive jeg har foretaget mig er disse her:

Chocolate chip cookies efter Fraukes amerikanske opskrift.

Resten af dagen er blevet tilbragt på sofaen, med middagslur og letbenet bog.

Efter at have skiftet arbejde kan jeg virkelig hvordan mærke behovet for at lave absolut ingenting er vokset. Hovedet er træt når man er så meget på til hverdag.

Nye terninger

Da vi skulle spille Monsterhearts i lørdags kom Tore med nye terninger til mig.

Ganske vist siger man jo at terningen ingen hukommelse har, men når det kommer til især sekssidede terninger i mine hænder i et spil Monsterhearts, så har de om ikke hukommelse, så en stålsat vilje til primært at slå ettere.

Og i Monsterhearts fejler ens rolle det den handling den forsøger hvis man slår under 7 med to terninger. Slår man to ettere bliver det måske særlig slemt. Som f.eks. dengang Jackson forsøgte at finde nogle oplysninger i en okkult bog. Vupti, terningerne fornemmer mine hænder, og lander på to ettere. Det viste sig at Jackson synes nogle af de fremmede ord var svære, og derfor sagde dem højt for sig selv mens hun læste. I bogen om dæmoner. Ilddæmoner. Et øjeblik senere var der grundigt ild i Jacksons værelse – et perfekt “Hastur, Hastur, Hastur”-øjeblik.
Bedstemor (som Jackson bor hos) blev temmelig misfornøjet med det udbrændte værelse og alskens ubehagelige konsekvenser ramte den stakkels teenager. Alt sammen fordi sandsynligheden for at jeg slår to ettere ifølge det hidtil indsamlede empiriske materiale er væsentlig højere end 1/36.
Jeg har forsøgt med Tores terninger, med mine egne terninger, med Olivers. Det lader til at så længe det er mig der ruller dem, er de vægtede. Og ikke til min rolles fordel.

Så det gav god mening at komme med nogle helt friske terninger, nu hvor vi gik igang med en ny historie. Der blev ikke brændt nogen teenageværelser ned, men det gik heller ikke ligefrem rosenrødt for min Nathan. Og det er jo ellers ikke fordi det i forvejen er nemt at være 16 år og gå i high school i en lille amerikansk by. Især ikke når man i virkeligheden er en falden engel og igang med at opdage at de andre i klassen heller ikke er helt almindelige og at de voksne har gang i noget skummelt 🙂

Måske skulle jeg vaske terningerne inden næste gang vi spiller? I finsprit? Eller måske vievand. Så kan det være de enten er for berusede eller for helligt omtågede til at slå så mange ettere 😉