Desværre uden billeder – dem kan jeg først uploade når jeg kommer tilbage til Ithaca

I dag har jeg lært at ikke kun biblioteker har vær stille-skilte – parker har dem også. Her er synet der mødte os i Fort Tryon Park på vej op til The Cloisters.



En snoet sti op gennem den snedækkede park i det nordligste hjørne af Manhattan, en endnu smallere trappe og en overdækket gang op til museet godt gemte indgang.

Stille indendøre, Neo-middelalderlig arkitektur med udstillingsstykkerne bygget ind. En søjlegang fra Frankrig her, et vinduesparti med glasmosaikker fra et kloster i Tyskland der. Som i Knossos en spøjs blanding af nyt og gammelt, men her det hele med en dobbelt stilhed, både kirke og museumsstemning.



Her er en enkelt udstillingsgenstand indefra, min broders navnefælle Skt. Christoffer med den lille Jesus.



Senere drog vi videre til the Met selv. En anderledes fornemmelse denne gang, men som sidst overvandt det mig snart med sin skønhed, sammenhængen mellem arkitektur og indhold, måben over dygtigheden af hænderne bag kunstværkerne.

En af de besøgende havde sit eget kunstværk med: Forfra blot en sort læderfrakke, men bagfra dekoreret i mange farver.



Jeg greb ivrigt chancen for at falde i staver over glasmosaikkerne igen – og det fascinerende atrium de er udstillet i. (En stor del af hvad der gør netop dette museum så indtagende er de fantastiske inderdørsrum – atriet, Astor Court, det egyptiske tempel…)







Det er muligt at Tiffany’s værker har for mange og klare farver til præcis at være god skandinavisk smag, men jeg må tilstå mig aldeles forgabt i dem alligevel.

Det sidste billede fra dagens udflugt må blive fra den japanske afdeling af våbensamlingen. Her ser i to tanto-klinger. Den ene fra 1819, den anden fra 1330erne. Kan I se hvilken er hvilken? 😉

Rejser • Skrevet 25. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Empire State Building. Fuld af turister med kameraer og amerikanere der vil saelge dig ting – audio tours, fotografier, souvenir-ubrugeligheder…, eller uniformeret viser vej “exit to your left”, “please step forward”… Mit hovede fyldtes med al deres plapren, der var ikke plads til overs til mange tanker.

Men udsigten fra toppen var fin – kold, klar vintervind helt ind til mine knogler, og byen straekkende sig overraksende flad i alle retninger, Saert at den ser saa plan ud oppefra – set fra gadeniveau er man som en myre mellem mursten imellem skyskraberne.



Det danske konsulat – uniformerede portnere of vagter ved indgangen til bygningen. skriv venligst dit navn i gaesteloggen.

Overraskende danskesprogede ekspedienter paa 18. etage, og en skl med saltbomber og andet uundvaerligt hjemme fra inde bag deres glasrude (og ganske uden for min raekkevidde ;-/). En labyrintisk forklaring og 5 minutters kancellisprogsgranskning inden stemmeseddel, konvolut og følgebrev kunne udfyldes.



New York atter grå. Da jeg ankom var den hvid og sagte af sne, men allerede nu har den genvundet sin gråhed, Sjappet ligger tykt og sæbefedtet overalt og mine yndlingsstøvler (læs: mit eneste par støvler) kan snart ikke tåle mere salt, væde og ubarmhjertig radiatortørring uden at falde helt fra hinanden. Vandkulde helt ind til benet – jeg foretrækker bestemt sneen.

Aftensmad på en libenesisk restaurant, Nis og jeg ender begge med at bestille en helt forkert hovedret, bytter under tjenerens undrende øjne og er begge tilfredse. The i civiliserede kopper, Nis saa søvnig af jetlag at han næsten falder i søvn ned i sin.

Stille hotelværelse. Han sover nu, i varmen (ingen termostat) og ligner en sær krydsning mellem Zorro og en fange med den sorte sovemaske de gav ham i flyet.

Jeg skriver ved border foran spejlet og ser hans spejlbillede ud af øjenkrogen, så uvant efter al min alenetid.

Rejser • Skrevet 24. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Sitting here blogging in the bean bag chair in Kamal, Ganesh and Siggi’s office I have come full circle. Today is my last day of work before packing, going on vacation and then leaving for New Zealand.

In my fist week at Cornell, before I got assigned an office, I would also sit here in the bean bag or the windowsill – courteously invited to do so by the inhabitants of this office so I didn’t have to hang around waiting in hallways – reading my AI book in preparation for class or waiting for some appointment taking care of the multitude of practicalities surrounding my arrival.

Then the view was green and I was astounded by the dazzling labyrinth that was my new life to be here.

Now the view is white and I am confounded by the challenge of leaving all this in order to traverse a new labyrinth.

There must be strength and experience to be gained from the sadness and trepidation in this, but I have yet to discover how to crystallize it.

Rejser • Skrevet 20. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Vejret i Ithaca er som jeg vist har nævnt ret omskifteligt.

I går aftes begyndte det brat at sne, og det blev det ved med. I morges da jeg stod op og kiggede på vejrudsigten mødtes jeg af dette syn:



For de ikke Fahrenheit-kyndige kan det oversættes til -18 grader celsius med en windchill på -30 😉

Da jeg kom ud lå pulversneen ankeldyb og jomfruelig – få andre fandt det tilsyneladende ønskværdigt at bevæge sig undendørs en tirsdag morgen inden 7. Vinden var tung og skarp af sne, og udsigten ganske skjult bag fnuggenes dansen.

Oppe på stien så der sådan ud:



Stedet hvor stien leder ud til Maple Ave, og hvor jeg i sommers tog dette (i min egen ydmyge mening) ikke ganske usle billede, havde nu en ganske anden fremtoning:



Ligeledes var synet ned i Cascadilla Gorge fra broen ind mod universitetet et ganske andet nu end den dag:

Slutteligen er her efter billederne af klimaet et billede af dets effekt efter 30 minutters gåtur. (Halstørklædet er grønt! Og ja, det er is i mine øjenbryn og -vipper.)

Rejser • Skrevet 18. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Dancing in soft fuzzy socks on the slippery kitchen floor

while cooking, smooth music enveloping me.

Pair-programming in Kamal’s office in the mornings, campus

desolate at this time of day and year, sharing an orange and

the building of multi-dimensional trees.

Facing a giant sundae, whipped cream and cherry on top at

Purity Ice Cream after a long day of work. Darkness outside,

fifties music inside and my fingers sticky with caramel

covered pecans and eggnog ice cream.

Worries of packing, leaving, starting over, saying goodbye,

making arrangements, finding directions, accommodations and my next

life.

Not my Continuous Now, never anticipating tomorrow, but a

bittersweet deceptively eternal stretched out Now –

cherishing the last few steps through a river so certainly

never recrossable.

Rejser • Skrevet 14. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Derhjemme ville jeg måske have spist en brownie eller en skål is til dessert. Derhjemme spiste jeg skummetmælks A38 med klid til morgenmad.

I morges fik jeg havregrød med mælk, rosiner, pekannødder, blåbær, kanel og ahornsirup.

I går aftes spiste jeg varme brownies med Purity vanilleis (lokal is – _rigtig_ god og ingen væmmelige ting i) med chokoladesovs og jordnøddesmøer-småkagekrymmel paa isen.

Det kommer til at kræve afvænning før eller senere.

Rejser • Skrevet 06. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Så sluttede ferien og det blev mandag morgen.

Jeg er trist.

Det er nu det for alvor går op for mig at jeg fortvivlende snart skal rejse herfra.

At jeg skal sige “Farvel og hav et godt liv” til dem jeg har lært at kende her.

At jeg om ikke længe skal starte forfra et helt nyt sted – bare for at forlade det igen.

Det er koldt, tåget og dystert både uden for mit vindue og i mit sind.

Rejser • Skrevet 03. January, 2005 • Ingen kommentarer endnu