Da jeg mødte og gik igang med morgenens køleskabsrutine (tjek temperaturen, tag maden ud, gør skabene rene og smagstjek hver ting inden den sættes ind igen) førløb det ikke helt som man kunne ønske. Køleskab 1: 4 grader, køleskab 2: 1 grad, køleskab 3: 19 grader.

19 grader er rigeligt til at maden står og gærer, kød bliver overordentlig uhumsk, fisken har du slet ikke lyst til at forestille dig og tapenader, cremer og pastasalater er et studie i uhyggelighed. Al indholdet af det store stålkøleskab (køleskab 3 er endda naturligvis det største af dem) må tømmes lige ud i grisespanden. (Egentlig tror jeg nok at madresterne bliver hentet til minkfoder, men af en eller anden grund hedder den alligevel grisespanden.)

At smide mad ud gør ondt på et overraskende fundamentalt niveau, uden at jeg helt ved hvorfor.
Jeg har aldrig været fattig nok til at være udsultet af den grund, så det kan ikke skyldes smertelige erfaringer om at have for lidt. Alligevel føles det grundlæggende forkert at stå der og kaste indholdet af spand efter spand, ret efter ret bort. Ikke fordi det er dyrt og dumt, men fordi det er mad.

Køleskab 3 tændes og slukkes på en lysende grøn kontakt i hovedhøjde. Jeg kan snildt se hvordan man kan være kommet til at slukke for den mens man tørrer af udvendig, eller måske glemme at tænde igen efter at have gjort det rent indvendig.
Men jeg forestiller mig nu alligevel at i et samfund hvor tilstrækkeligt med mad ikke var en selvfølgelighed men et skattet gode og man var mere personligt bekendt med madens dyrbarhed ville der blive udvist mere omhu. Og så ville den slags dumme fejl ikke ske, eller i hvert fald kun sjældent.

Hvis det nu var et enkeltstående tilfælde, men det er ikke engang en måned siden det skete sidst.
Jeg tror vi har det for godt og er blevet mere end rigeligt forkælede. Som rige folks børn der aldrig har lært at passe på pengene.

Uncategorized • Skrevet 31. March, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Hvis det skal blive til “på trediedagen genopstanden” så skal jeg til at gøre noget ved det. Jeg har ligget brak siden helvedesmandag, med det hidtil groveste fastaval-jetlag, holdt fri fra Gyngen for at samle lidt kræfter igen, og nu er det allerede torsdag!
Og jeg er stadig slatten som en hængt kat. Hrmf – man er nok ikke 20 år længere. Eller også har jeg kanske bedrevet mere natteroderi den sidste uge end jeg ville have begivet mig ud i da jeg var yngre 😉

For en god Fastaval var det 🙂 Også en hektisk en. Da Allan og jeg mødtes på skolen onsdag eftermiddag var det til opdagelsen af at vores grossist ikke havde leveret som lovet – vi havde brød til 1200 sandwich og intet at komme i dem. Så årets Fastaval begyndte med at Per hastede fra arbejde og vi alle var en tur i Metro – så har jeg også været der. Og håber ikke at komme der igen foreløbig.

Jeg har bagt kager så det stod i alle retninger – og ryddet op bagefter, været med til at smøre godt 1000 sandwich, været igang ved de lave skolekøkkenborde (jeg er sikker på at Tranbjerg skole er bygge til pygmæbørn!) inden 7 og efter 19.

Jeg har spillet solidt, velkendt vampire i eftermiddagskulden og ‘Kvinden der var’, en spilleteknisk udfordrende (i hvert fald for os som ikke havde prøvet det før) fortælling om om tab og sorg den aften sneen faldt.
Jeg var kvindens elskerinde hvilket var vældig spændende. En rolle jeg ikke har prøvet før, omend hun personlighedsmæssigt endte med at minde lidt om min rolle fra Auto de Fé (også af Peter Fallesen) som jeg spillede sidste år. Det er sjovt at kunne opfinde og iscenesætte min rolle som farverig og udfarende når nu jeg tit i praksis selv er stille. Ha! 🙂

…Og apropos selviscenesættelse, eller måske snarere selvudforskning så fik jeg ved banketten søndag aften den uventede idé at kysse på en som hverken var min kæreste eller nære ven. (Ja, ja, jeg ved godt man bør klare den slags mens man er teenager, men dengang havde jeg travlt med andre ting, og havde desuden en kæreste.) Jeg gad nok vide hvad de omkringsiddende har ment, for jeg gjorde det vist grundigt – perfektionismen indskrænker sig ikke til mit arbejdsliv. Men igrunden er det vel min egen mening der er vigtigst, og jeg konkluderer om eksperimentet at omend det var fornøjeligt så er det mere givende at kysse et menneske jeg kender godt frem for en bekendts ydre – hvor tiltalende det ydre så ellers er. Sagen arkiveres under E for ‘Erfaringer’.

Jeg har hygget i køkkenet, gået med futsko i sneen, drukket alt for meget cola, sovet i nær-arktiske temperaturer (ganske som at være tilbage i Wellington) og været fornøjeligt – i hvert fald for mig – sarkastisk.

Jeg har siddet lunt i baren (lige ved barteltets varmluftsblæser er det eneste sted på Fastaval der er varmt) med køkkenfolket og deres hyggelige venner en lang og god lørdag aften. Drukket mig glad i cocktails og de andres shots og danset med mere eller mindre hele banden efter tur. Kemikeren som havde gået til dans var et hit – jeg kan ikke danse, men hvis min partner kan føre kan jeg godt følge nogenlunde behændigt med. Hvis min partner så kan føre behændigt bliver det ekstra godt.
– Det er lidt ligesom kenjutsu, kroppen og sindet skal være åbent for at mærke hvor den anden part er på vej hen og bevæge sig derefter i en korrekt timing, uden at man skal være nødt til at vide eller holde øje med hvad ens lemmer hver især foretager sig. Fægtning med rytme => dobbelt morskab 😀

Uncategorized • Skrevet 27. March, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Pludselig opdagede min amaryllis igen at det – i hvert fald ifølge dagslysets mængde – er forår. Og så fik den travlt. Hele vinteren har den stået og set vissen ud med 3½ grønne blade og adskillige visne stængler. Nu ser det sådan ud:

Det er muligvis officielt forår, men typisk blæsekoldt nok til at indendørssysler er at foretrække. I avisen kunne man læse at Gary Gygax, skaberen af D&D er død. Det bemærkedes mange steder i subkulturen, som her fra xkcd.com:

Jeg har fået nyt legetøj 🙂 Eller måske går det an at kalde det værktøj?

Det gavekort på en futon min Mor udstedte da jeg blev 30 vekslede hun villigt til at lyde på en symaskine – for efter den gamle gav op under julegavefabrikationen var savnet stort.

Jeg har lige indviet den ved at genskabe yndlingsbukserne fra sidste forår. Jeg elskede dem så højt at jeg købte dem igen i størrelse 36 da de første i størrelse 34 efter et par måneder blev for små. Nu har jeg så kombineret de to små par til et par der passer nu 🙂

Uncategorized • Skrevet 19. March, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Se, se hvor de er fine,


(… kan du se hvad de er lavet af?)

madskaberne.

Det er fotografen Carl Warner der har lavet dem, og der er flere her og adskilligt andet af varierende interessegrad på hans hjemmeside.

Uncategorized • Skrevet 07. March, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Skidt med allergien, hvis sådan en ville flytte ind hos mig, vil bortoperation af mit immunforsvar være det åbenlyse valg.

Uncategorized • Skrevet 03. March, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Alting har en årsag – også de dumme smerter jeg har haft i brystet den sidste uges tid. Hver gang jeg trækker vejret ordentligt ind er det ømt og stikker i højre side, og lige meget hvad jeg har forsøgt mig med af massage, varme og andet lindrende har det ikke haft nogen effekt.

Da jeg jo er blevet ældre og meget (nemlig!) fornuftig arrangerede jeg naturligvis fluks en tid hos min læge da det ikke sådan lige fortog sig. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med der var galt – jeg er ikke ussel nok til at være virus-syg, min hoste er nok rumlende at høre på, men det er ikke en af dem der føles som om de rasper bidder af lungerne og udover brystsmerterne og deraf følgende vejrtrækningsbøvl har jeg det udemærket. Så hvorfor går det ondt? Så vidt jeg ved sidder der ikke en muskel lige der.

Hvad end jeg havde forventet, overraskede svaret: Jeg har med min hoste fået et ribben til at revne, derfor den stikkende ømhed. Jeg anede ikke at det kunne ske, men det er åbenbart ikke uhørt. Det er ufarligt og går over af sig selv i løbet af en lille måneds tid som knoglen heler.

Revne en knogle ved hoste?!? Hvad bliver det næste? At jeg forvrider en fod ved at tage sokker på? Får forbrændinger af vandet i mit morgenbrusebad? Pudser hjernen ud sammen med snottet? Porcherer mine øjenæbler næste gang jeg får feber?

Lige rigeligt bizart. Hvilken virkelighed mon jeg vågnede op i i morges, og var det den samme som da jeg gik i seng?

Uncategorized • Skrevet 25. February, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Her er udbyttet fra formiddagens biblioteksraid.

Som barn gik jeg hver uge med net i hånden ned i bogbussen til Elsebeth. På vejen hjem øvede jeg mig med overfyldt net i hånden i at blancere på det hvide autoværn eller læse mens jeg gik og se både tekst og omverden samtidig.

I formiddags var jeg ovre at aflevere Coq Rouge og se efter om bind 3 og 4 var hjemme. Før første gang i lang, lang tid huskede jeg den dejligt forventningsfulde fornemmelse det var at gå hjem med posen fuld af bøger, i forvisning om de mange timers fred og salige flugt der ville følge. Min barndoms hule, hvor hverken idrætslærere, uundgåelige telefonsamtaler, beretninger om doven utilstrækkelighed eller min håbløse motorik havde nogen rolle eller adgang.
Så kunne jeg drømme mig væk til spændende verdner anderledes end min, i roller der var stærke, selvstændige og gode – alt det jeg ikke havde selv.

Med det i tankerne var jeg brat i humør til at slæbe masser af sager hjem – så udover bind 3 og 4 snuppede jeg et halvt dusin sager fra børneafdelingen.
Som forventet kan jeg ikke længere sidde stille i time- og dagevis og læse – koncentrationen rækker ikke og kroppen vil ikke finde sig i det.

Men på sådan en søndag hvor det stadig gør ondt hver gang jeg trækker vejret helt ind og derfor beklageligvis ikke bør tage ud at slås er det nu ikke så tosset at prøve alligevel.

Uncategorized • Skrevet 23. February, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Jeg så denne her hos Jorgo, og måtte straks prøve. Den berettede for mig at jeg er elskværdig, afslappet, en leder, pålidelig og ydmyg, hvilket tilsyneladende resulterer i en kat.
Får du samme resultat?

Uncategorized • Skrevet 22. February, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Jeg spillede rollespil igår 😀

Det var dejligt, levendegørende og mindede mig igen om at det sker alt for sjældent.
Flere fix => mere gnist til Terese, det kan der ikke være nogen tvivl om.

Det føles sådan her

Jeg vil vældig gerne lege mere og oftere – er der nogen der vil lege med mig?

Uncategorized • Skrevet 16. February, 2008 • Ingen kommentarer endnu

Jeg har de sidste par uger tænkt at nu….Nu….NU! ville jeg se at få blogget om kobberbrylluppet. Men det lader ikke til at ville ske, så her kommer en snes af de billeder jeg havde forberedt til formålet – så er der da lidt at se på.
Først Daniel på vej til Vejlefjord – med McNugget i hånden, munden fuld og knæene i kontrol over rattet.

Efter vi havde fået vores – i øvrigt stillige – værelser sprang Leoparden fluks frem til eftermiddagsdasen.

Daniel, Mai og jeg hoppede i svømmebassinet – varm damp til min ømme, forkølede hals. … Eller måske var den også øm af tilbageholdt latter, for Daniels ansigt var nok et studie værd da receptionisten – en herre med lys stemme – tiltalte ham med De 🙂
Der var det nydeligste vintersolskin, hvilket jeg naturligvis straks benyttede – til at tage en middagslur. Inden luren havde jeg denne udsigt.

Efter en times slumren så der sådan ud:

Ja, der gik kun en time, jeg snyder ikke.
Efter at have sat det sidste hår på plads – mit og andres – blev der budt velkommen.

Jeg var bestemt ikke den eneste med kamera, og Tante Anni var også flittig.

Den første tale holdt Mor

og med det ansigtsudtryk må hun vist have sagt noget Lasse synes om at høre.
Derefter kom indslagene i en støt strøm, stramt organiseret af Jonas, som dog ikke selv var så regelret – især ikke foran kameraet 😉

Lasse talte

og vandrede mellem bordene og snakkede med gæsterne.

Daniel grinede smørret (jeg er sikker på Dorte må have sagt noget sjofelt)

og – muligvis distraheret deraf – lykkedes det nogen at vende mit kamera den anden vej.

Dorte holdt også tale, og selvom dette er det mindst skarpe af billederne jeg tog kan jeg nu alligevel lide det bedst. Kjolen, baggrunden og det lyse hår sammen 🙂

Christoffer holdt også tale – med opbakning endda.

Jeg skal ikke kunne sige om det var lige der min Mor blev så rørt (og hvis jeg kender hende skete det i øvrigt mere end en gang 😉 )

Lidt senere sad hun velopdragent mens vi endnu engang sang kyssesangen 🙂 (Og tænk sig, hun beskyldte mig for at være kommet med den. Jeg som ikke kan skrive en sang om så jeg fik penge for det! De evner har hun ikke givet i arv – hun har dem jo desuden tydeligvis selv i behold!)

Christoffer og Julius sang en mindre velopdragen sang for en forbløffet og grinende Onkel Jørgen:

Der blev grinet

og Lasse fik en fin halskæde forærende af Lea.

Den fremkaldte megen beundring.

Efter middagen byttedes pianisten ud med et 7-mands orkester. Mor og søn åbnede ballet

og inden længe trykkede de knap så unge den af på dansegulvet.

Fra de noget ældre var der lidt mumlen i krogene om hvad det nu var for noget musik (Bedstefar har ikke levet forgæves) – og det var ellers hovedsagelig fra tresserne hvor de må have været yngre 😉
Musikken holdt op alt for tidligt, jeg kunne godt have danset dobbelt så længe! Men klokken var alligevel næsten 3 da Christoffer og jeg gik i seng. Han var godt brugt – det kan give trælse febersymptomer og søvnløshed at være høj på sukker og masser af selskab den halve nat.

Jeg var også godt brugt – efter at skoene var danset itu gjorde aftenen kort proces med strømperne.

Måske var det alligevel meget godt at musikken stoppede inden jeg gik videre til at slide på fødderne…?
Næste morgen var der nu megen friskhed at spore, den sene aften til trods.

Hannah gik ivrigt i lag med honningmaskinen – morgenmadsbuffeten indeholdt nemlig også pandekager, ahornsirup og honning 😀

Sidste billede er som det første af Daniel der spiser – her er han gået om bord i bacon og æg.

Uncategorized • Skrevet 15. February, 2008 • Ingen kommentarer endnu