Kattens Rejse

Dage på Åvej

Det er morgen, tidligt. Solen skinner allerede og mit vågne hjerte kan ikke sove mere. Efter to dasedage på Åvej skal der nemlig også ske alt muligt dejligt de næste par dage.

Katten overfalder mig ivrigt og velvilligt. Først for at få morgenmad, dernæst for at komme op at sidde på skødet af mig mens jeg spiser min morgenmad og morgen-netter lidt på computeren. Hun er altid særlig ivrig efter at komme op når man sidder på Lasses plads ved bordet – hvem mon plejer at lade lidt falde af til missen ved morgenbordet? Tsk, tsk.

De sidste dage har været dejlige. Jeg har malet med Frauke, daset i solskinnet på terrassen, haft besøg af Thomas, sejlet i kano med Allan og spist rigelige mængder is 🙂 Og kælet helt enormt meget med katten som hver dag fortæller mig at hun aldrig har fået mad, heller aldrig bliver kælet for og i det hele taget fortjener megen og blid opmærksomhed.
Når jeg sidder udenfor er hun hele tiden omkring mig – på mig, i en skyggestribe under bordet, i den anden stol, overalt. Og lige så snart jeg rejser mig for at hente et glas vand eller andet så vupti har hun snuppet min stol – den er åbenbart bedst.

Idag har jeg en arbejdsaftale med Mette, en halv fægteaftale med Pelle (skal jeg mon begynde til kenjutsu igen? Min svagelige ryg ville helt sikkert sætte pris på det), og i eftermiddag kommer Anders Sølling på besøg. I morgen; japanerrollespil 🙂

Sommer med mennesker, solskin og have. Livet er godt.

Blomster!

Der var dimission på skolen idag hvor vi fik eksamensbeviser. Mit var pænt – et enkelt 10-tal og resten 12’ere.
Men det bedste af det hele var næsten den enorme buket blomster jeg fik fra kollegerne på arbejdet.

Billederne yder den slet ikke retfærdighed, men skumringen er også så småt begyndt.

En enkelt hvid rolse knækkede af i blæsten og står nu i et glas på mit sengebord.

Verden er dejlig 🙂

Men hvor er tandfeen?

Her er visdomstanden som tandlægen trak ud igår – eller i hvert fald de stumper af den som var store nok til at få med hjem.

Men hvor var tandfeen i nat spørger jeg bare? For der lå ikke noget til mig da jeg vågnede, ingenting som kompensation for den mistede del af min visdom.

Tsk, tsk. Altså.

Skævt smil

Jeg har lige været ved tandlægen – anden omgang af tre.
Det er spøjst når kun halvdelen af munden kan smile grundet resterende bedøvelse:

Næste tirdag efter eksamen forhåbentlig er veloverstået kommer så 3. omgang: fjernelse af den luskede dræber-visdomstand.

Ialt kommer jeg af med over 5000 i tandlægeregning denne måned. Så meget for at have råd til sommerferie i august.

Om en ung mand

Engang kendte jeg en dreng. Nu kender jeg en ung mand.
En ung mand på 15 som snart er færdig med niende klasse og hvis fine karaktertræk jeg har prist tidligere.

Han vokser stadig på så mange måder, og er nu uden den mindste tvivl ikke noget barn længere. Høj og slank, med fødder der er en halv meter lange mindst. Men det skal nu ikke handle om hans fødder, det er hans andre meritter jeg har på sinde.

Her til morgen var jeg imponeret. Mor og Lasse er på cykeltur med kortklubben og jeg er guvernante på Åvej så længe. Christoffer havde fået lov af Mor til at lave en smule festivitas på matriklen (niendeklasserne havde sidste skoledag i fredags) og havde hensynsfuldt sørget for at placere det lørdag hvor jeg var ude at lege varulv.

Da jeg kommer hjem ved ettiden mødes jeg i carporten af en pænt ædruelig Christoffer som betænksomt spørger til om jeg har moret mig. Dernæst fortæller han at der er godt gang i festen og udtrykker forsigtig bekymring for om den mon skal lukkes lige nu.
Vi bliver enige om at så længe jeg kan komme til at få et bad og gå i seng, kan resten godt fortsætte, hvis bare han rydder op inden han går lægger sig til at sove – jeg er for gammel og gnaven til at ville stå op til ruinerne af en fest.
Da jeg går igennem huset er der endda et par af de andre festdeltagere som på trods af deres opstemthed opmærksomt spørger hvem jeg er og hvad jeg laver her (jeg ligner jo noget der er løgn i mit varulvetøj – tænk snavset vagabond). På forklaringen at jeg er Christoffers søster får jeg dog lov til at passere videre til bad og seng.

Her til morgen finder jeg dette skilt på døren ind til ‘min’ ende af huset.

og da jeg kommer ud i køkken-alrummet er der nydeligt ryddet op, og pantflasker og -dåser er pænt samlet i det ene hjørne af bordet så der er plads til mig, computeren og morgentheen i den anden ende.

Det tror jeg ikke jeg selv havde administreret som femtenårig. Hverken skiltet eller den pæne oprydning, ikke at huske at tømme skraldespanden og sætte kattens mad et sted væk fra menneskemængden hvor hun kunne komme til den i fred.

Han er et omsorgsfuldt og betænksomt menneske, ham min Christoffer. Søsteren er aldeles tilfreds 🙂

Selvransagelse

Jeg har været til prøveeksamen de sidste to dage og det endte med et 10-tal. Jeg er ikke tilfreds :-/

For alt andet end 12 betyder jo at man leverede noget fejlbehæftet eller utilstrækkeligt og kunne have gjort det bedre. Og det er jo noget sjusk!

For år tilbage – dengang jeg gik på uni og var overkontrolleret og spiseforstyrret ville det have ført til at jeg læste som en gal. Men nu kan jeg ikke rigtig tage mig sammen. Det er som om al den tvangsenergi jeg før kunne lægge i noget er væk – aldeles uden for min rækkevidde.

Lige nu kunne jeg godt tænke mig at få den igen – bare en tre ugers tid. For jeg vil jo gerne have et godt resultat til eksamen, og det får man ikke ved at sidde på facebook eller sammen med søde mennesker i stedet for at tvinge sig til at læse mere.

Jeg ved jeg har den – noget maniske – energi et sted indeni, det må jeg have, den har jo været der før.
Men hvordan tilgår jeg den uden også at tilgå alt det dårlige den var et resultat af?

Ryggen driller

Av. Ryggen driller. Det har den gjort i over en måned nu og lægen siger at det tager mindst en måned før det går over igen – på trods af den fysioterapeuthenvisning jeg lige har fået.
Så jeg trisser rundt og guffer smertestillende og prøver ihærdigt at finde stillinger at sidde i hvor det ikke er alt for ubehageligt.

Heldigvis er jeg på skole for tiden – jeg ville ikke kunne passe mit arbejde sådan som ryggen tér sig ved selv små løft.

Sådan noget bøvl!

Opsamling fra Thailand

Ups – pludselig er det to måneder siden vi kom hjem fra Thailand. Og jeg har stadig masser af billeder jeg ikke har delt med jer. Så her kommer en opsamling fra vores rundrejse og lidt fra Hua Hin hvor vi tilbragte feriens sidste dage.

Først en fin åkande, fra havebassinet på en café hvor vi gjorde holdt

Caféen serverede en lækker thailandsk isthe. Jeg har siden forsøgt at replikere den herhjemme, men uden held.

En samling af sukkerpakninger der lod til at være ret udbredte – med inspirerende citater på.

I en af landsbyerne vi var ude i holdt denne cykel

Tilsyneladende er det i Thailand ikke bare lovligt, men endda planlagt at køre med en passager bag på cyklen.
Lidt natur skal der også til – et fint vandfald hvor vi gjorde holdt og spiste vores madpakker.

En af de mest fascinerende ting vi så på rundrejsen var Det Hvide Tempel
Det er et nutidigt tempel – stadig under opførelse – i nærheden af Chiang Rai. Det er designet af den thailandske kunstner Chalermchai Kositpipat, hvis billeder – ofte med buddhistiske motiver – minder noget i stilen om den amerikanske maler Alex Grey som jeg også holder meget af.
Templet er holdt helt i hvidt, med små spejlindsatser som udsmykning.

Der er mange fine detaljer

og de omgivende bygninger er også holdt i hvidt.

I buddhismen går man ikke ind for at ryge og drikke, hvilket var symboliseret uden for selve templet på fineste vis.


Selv trafikkeglerne matchede temaet.

Den aften var der en fin solnedgang fra hotellets terasse.

Dagen efter besøgte vi en landsby med befolkning fra en af Thailands bjergstammer. Man kunne tydeligt se at selvom vi var på landet, så breder den moderne indflydelse sig hastigt med den gamle levevis.
Ofte var det sådan at man på den ene side af vejen så noget i denne stil:

mens der på den anden vejside lå noget i denne stil:

Og nu, et smukt syn: Masser af the.

Vi så flere fine solnedgange.

Og -opgange

For slet ikke at tale om arkitektoniske perler af infrastruktur man ikke nødvendigvis havde tilladt i Danmark.

Ved et af templerne var der sågar en statue af Mor:

Vi var også ude at se en orkidéfarm – der var mange flotte og kameraet fik travlt.






I Thailand kan man transportere mange ting på en scooter på samme tid. Her tre bøtter isterninger.

En af de sidste dage på rundrejsen var vi ude at ride på elefanter.

og bagefter fik vi lov at fodre dem.

Da vi kom til Hua Hin voksede der masser af frangipani-træer. Min yndlingsblomst, de dufter helt fantastisk. Så jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at tage lidt med hjem til hotelværelset.

I Hua Hun havde vi altaner lige ved siden af hinanden – her kiggede jeg ind ved siden af mens Onkel Jørgen læste.

Man kunne også se ned i poolen lige nedenfor – her er det Onkel Jørgen der har fotograferet.

En af de allersidste dage var vi oppe at se et lokalt tempel hvor masser af aber holdt til. De var både sultne og nærgående.

Og der var masser af dem.

Men det mest fantastiske ved Hua Hin var nok at stranden var lækker og vandet varmt nok til at Onkel Jørgen også gik i vandet.

Og han så ikke engang ud som om det gjorde ondt!

I skole igen

Jeg lige begyndt på den sidste skoleperiode inden eksamen, så de næste par indlæg kommer sikkert til at handle mere om mad.
Først en lille ting jeg fik lov at lave på arbejdet, lige inden jeg begyndte på skolen 🙂

Jeg var hos bageren de sidste par dage og har – under kyndig vejledning – lavet overflødighedshornet helt fra bunden.
Det var også fint fra siden 😉

I skolen her til at begynde med har vi om innovation – find på spændende ting med almindelige råvarer.
Idag lavede jeg først kolde og varme rejer i hvidvin – de er henholdsvis råmarinerede med chili og æbleparisienne til, og kogt til en rejebisque med lidt basilikumfløde i.

Dernæst en varm ret – lammeroulade med to slags ost, på en grov ærte-myntepuré og med en varm forårskartoffelsalat og smørbagte rabarber til.

I morgen er råvarerne svinenakkekam og fersk laks…

Butterdej

Dagens opgave var at eksperimentere med at fremstille hjemmelavet butterdej. Bare for at se om jeg kunne, og også med henblik på måske at bruge det til eksamen.

Man tager 250 g mel 125 g vand og lidt salt og ælter til en smidig dej.
Så skærer man et kryds i dejen og folder hjørnerne ud så den bliver firkantet.
Midt på det firkantede stykke dej lægger man en pakke smør (250g) banket lidt i facon så det passer, og så pakker man smørret ind i dejen.
Hele molevitten rulles – forsigtigt, så der ikke går hul ind til smørret – ud så den er tre gange så lang på den ene side som på den anden, og foldes i 3. Dernæst rulles den lidt længere ud og foldes i 4. Nu har den brug for at hvile lidt i køleskabet for smørret bliver hurtigt blødt.
Når dejen er kold rulles og foldes den igen i 3 og dernæst 4. Hviler lidt mere i køleskabet.

Så er butterdejen klar til brug. Den rulles ud til ca en halv centimeters tykkelse og stikkes eller skæres ud.

Bag ved 200-225 grader til gylden og sprød.

Jeg lavede en butterdejsstang med spinat og feta og en flok fleurons – butterdejshalvmåner – af resterne:

Se, de blev flot høje.