Kattens Rejse

Om en ung mand

Engang kendte jeg en dreng. Nu kender jeg en ung mand.
En ung mand på 15 som snart er færdig med niende klasse og hvis fine karaktertræk jeg har prist tidligere.

Han vokser stadig på så mange måder, og er nu uden den mindste tvivl ikke noget barn længere. Høj og slank, med fødder der er en halv meter lange mindst. Men det skal nu ikke handle om hans fødder, det er hans andre meritter jeg har på sinde.

Her til morgen var jeg imponeret. Mor og Lasse er på cykeltur med kortklubben og jeg er guvernante på Åvej så længe. Christoffer havde fået lov af Mor til at lave en smule festivitas på matriklen (niendeklasserne havde sidste skoledag i fredags) og havde hensynsfuldt sørget for at placere det lørdag hvor jeg var ude at lege varulv.

Da jeg kommer hjem ved ettiden mødes jeg i carporten af en pænt ædruelig Christoffer som betænksomt spørger til om jeg har moret mig. Dernæst fortæller han at der er godt gang i festen og udtrykker forsigtig bekymring for om den mon skal lukkes lige nu.
Vi bliver enige om at så længe jeg kan komme til at få et bad og gå i seng, kan resten godt fortsætte, hvis bare han rydder op inden han går lægger sig til at sove – jeg er for gammel og gnaven til at ville stå op til ruinerne af en fest.
Da jeg går igennem huset er der endda et par af de andre festdeltagere som på trods af deres opstemthed opmærksomt spørger hvem jeg er og hvad jeg laver her (jeg ligner jo noget der er løgn i mit varulvetøj – tænk snavset vagabond). På forklaringen at jeg er Christoffers søster får jeg dog lov til at passere videre til bad og seng.

Her til morgen finder jeg dette skilt på døren ind til ‘min’ ende af huset.

og da jeg kommer ud i køkken-alrummet er der nydeligt ryddet op, og pantflasker og -dåser er pænt samlet i det ene hjørne af bordet så der er plads til mig, computeren og morgentheen i den anden ende.

Det tror jeg ikke jeg selv havde administreret som femtenårig. Hverken skiltet eller den pæne oprydning, ikke at huske at tømme skraldespanden og sætte kattens mad et sted væk fra menneskemængden hvor hun kunne komme til den i fred.

Han er et omsorgsfuldt og betænksomt menneske, ham min Christoffer. Søsteren er aldeles tilfreds 🙂

Hjemme • Tanker • Skrevet 03. June, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Selvransagelse

Jeg har været til prøveeksamen de sidste to dage og det endte med et 10-tal. Jeg er ikke tilfreds :-/

For alt andet end 12 betyder jo at man leverede noget fejlbehæftet eller utilstrækkeligt og kunne have gjort det bedre. Og det er jo noget sjusk!

For år tilbage – dengang jeg gik på uni og var overkontrolleret og spiseforstyrret ville det have ført til at jeg læste som en gal. Men nu kan jeg ikke rigtig tage mig sammen. Det er som om al den tvangsenergi jeg før kunne lægge i noget er væk – aldeles uden for min rækkevidde.

Lige nu kunne jeg godt tænke mig at få den igen – bare en tre ugers tid. For jeg vil jo gerne have et godt resultat til eksamen, og det får man ikke ved at sidde på facebook eller sammen med søde mennesker i stedet for at tvinge sig til at læse mere.

Jeg ved jeg har den – noget maniske – energi et sted indeni, det må jeg have, den har jo været der før.
Men hvordan tilgår jeg den uden også at tilgå alt det dårlige den var et resultat af?

Tanker • Uncategorized • Skrevet 01. June, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Ryggen driller

Av. Ryggen driller. Det har den gjort i over en måned nu og lægen siger at det tager mindst en måned før det går over igen – på trods af den fysioterapeuthenvisning jeg lige har fået.
Så jeg trisser rundt og guffer smertestillende og prøver ihærdigt at finde stillinger at sidde i hvor det ikke er alt for ubehageligt.

Heldigvis er jeg på skole for tiden – jeg ville ikke kunne passe mit arbejde sådan som ryggen tér sig ved selv små løft.

Sådan noget bøvl!

Syg • Skrevet 27. May, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Opsamling fra Thailand

Ups – pludselig er det to måneder siden vi kom hjem fra Thailand. Og jeg har stadig masser af billeder jeg ikke har delt med jer. Så her kommer en opsamling fra vores rundrejse og lidt fra Hua Hin hvor vi tilbragte feriens sidste dage.

Først en fin åkande, fra havebassinet på en café hvor vi gjorde holdt

Caféen serverede en lækker thailandsk isthe. Jeg har siden forsøgt at replikere den herhjemme, men uden held.

En samling af sukkerpakninger der lod til at være ret udbredte – med inspirerende citater på.

I en af landsbyerne vi var ude i holdt denne cykel

Tilsyneladende er det i Thailand ikke bare lovligt, men endda planlagt at køre med en passager bag på cyklen.
Lidt natur skal der også til – et fint vandfald hvor vi gjorde holdt og spiste vores madpakker.

En af de mest fascinerende ting vi så på rundrejsen var Det Hvide Tempel
Det er et nutidigt tempel – stadig under opførelse – i nærheden af Chiang Rai. Det er designet af den thailandske kunstner Chalermchai Kositpipat, hvis billeder – ofte med buddhistiske motiver – minder noget i stilen om den amerikanske maler Alex Grey som jeg også holder meget af.
Templet er holdt helt i hvidt, med små spejlindsatser som udsmykning.

Der er mange fine detaljer

og de omgivende bygninger er også holdt i hvidt.

I buddhismen går man ikke ind for at ryge og drikke, hvilket var symboliseret uden for selve templet på fineste vis.


Selv trafikkeglerne matchede temaet.

Den aften var der en fin solnedgang fra hotellets terasse.

Dagen efter besøgte vi en landsby med befolkning fra en af Thailands bjergstammer. Man kunne tydeligt se at selvom vi var på landet, så breder den moderne indflydelse sig hastigt med den gamle levevis.
Ofte var det sådan at man på den ene side af vejen så noget i denne stil:

mens der på den anden vejside lå noget i denne stil:

Og nu, et smukt syn: Masser af the.

Vi så flere fine solnedgange.

Og -opgange

For slet ikke at tale om arkitektoniske perler af infrastruktur man ikke nødvendigvis havde tilladt i Danmark.

Ved et af templerne var der sågar en statue af Mor:

Vi var også ude at se en orkidéfarm – der var mange flotte og kameraet fik travlt.






I Thailand kan man transportere mange ting på en scooter på samme tid. Her tre bøtter isterninger.

En af de sidste dage på rundrejsen var vi ude at ride på elefanter.

og bagefter fik vi lov at fodre dem.

Da vi kom til Hua Hin voksede der masser af frangipani-træer. Min yndlingsblomst, de dufter helt fantastisk. Så jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at tage lidt med hjem til hotelværelset.

I Hua Hun havde vi altaner lige ved siden af hinanden – her kiggede jeg ind ved siden af mens Onkel Jørgen læste.

Man kunne også se ned i poolen lige nedenfor – her er det Onkel Jørgen der har fotograferet.

En af de allersidste dage var vi oppe at se et lokalt tempel hvor masser af aber holdt til. De var både sultne og nærgående.

Og der var masser af dem.

Men det mest fantastiske ved Hua Hin var nok at stranden var lækker og vandet varmt nok til at Onkel Jørgen også gik i vandet.

Og han så ikke engang ud som om det gjorde ondt!

Rejser • Skrevet 24. May, 2012 • 2 kommentarer

I skole igen

Jeg lige begyndt på den sidste skoleperiode inden eksamen, så de næste par indlæg kommer sikkert til at handle mere om mad.
Først en lille ting jeg fik lov at lave på arbejdet, lige inden jeg begyndte på skolen 🙂

Jeg var hos bageren de sidste par dage og har – under kyndig vejledning – lavet overflødighedshornet helt fra bunden.
Det var også fint fra siden 😉

I skolen her til at begynde med har vi om innovation – find på spændende ting med almindelige råvarer.
Idag lavede jeg først kolde og varme rejer i hvidvin – de er henholdsvis råmarinerede med chili og æbleparisienne til, og kogt til en rejebisque med lidt basilikumfløde i.

Dernæst en varm ret – lammeroulade med to slags ost, på en grov ærte-myntepuré og med en varm forårskartoffelsalat og smørbagte rabarber til.

I morgen er råvarerne svinenakkekam og fersk laks…

Mad • Skrevet 15. May, 2012 • 1 kommentar

Butterdej

Dagens opgave var at eksperimentere med at fremstille hjemmelavet butterdej. Bare for at se om jeg kunne, og også med henblik på måske at bruge det til eksamen.

Man tager 250 g mel 125 g vand og lidt salt og ælter til en smidig dej.
Så skærer man et kryds i dejen og folder hjørnerne ud så den bliver firkantet.
Midt på det firkantede stykke dej lægger man en pakke smør (250g) banket lidt i facon så det passer, og så pakker man smørret ind i dejen.
Hele molevitten rulles – forsigtigt, så der ikke går hul ind til smørret – ud så den er tre gange så lang på den ene side som på den anden, og foldes i 3. Dernæst rulles den lidt længere ud og foldes i 4. Nu har den brug for at hvile lidt i køleskabet for smørret bliver hurtigt blødt.
Når dejen er kold rulles og foldes den igen i 3 og dernæst 4. Hviler lidt mere i køleskabet.

Så er butterdejen klar til brug. Den rulles ud til ca en halv centimeters tykkelse og stikkes eller skæres ud.

Bag ved 200-225 grader til gylden og sprød.

Jeg lavede en butterdejsstang med spinat og feta og en flok fleurons – butterdejshalvmåner – af resterne:

Se, de blev flot høje.

Mad • Skrevet 29. April, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Fastaval – ny slagplan næste år?

Hjemme igen fra årets Fastaval. Træt, og lidt trist.

Trist fordi det iår føles som om Fastaval var noget der foregik som bagtæppe imens jeg var i køkkenet.
Og ganske vist var det hyggeligt at bage kager, dele kager ud, få ros for kager, rydde op efter kagebagning og alt det andet der følger med min Fastaval-tjans, men egentlig, oprindeligt kommer jeg jo på Fastaval for at spille rollespil.

Det blev det ikke til meget af i år, og de to gange jeg fik spillet var det med en arbejdstræthed der gjorde at jeg begge gange overvejede om jeg ikke bare skulle gå i seng i stedet for (så jeg var klar til mere køkkentjans bagefter). Og det til trods for at begge var gode scenarier som ramte lige ned i min smag.

Jeg spillede “Heart’s Blood” – en Jeepform-tilpasning af Bram Stokers Dracula og “Tilbagefald”, en historie om hvordan alkoholisme gradvist slår en familie i stykker.

Men der var jo adskillige andre scenarier som jeg også gerne ville have spillet. Og det ville da også være dejligt at kunne møde op til spil uden dårlig samvittighed over det arbejde der nu ikke bliver gjort fordi jeg er ude at more mig i stedet for at være flittig i køkkenet.
For slet ikke at tale om de mennesker som jeg gerne ville have nået at snakke ordentligt med i stedet for bare at måtte suse forbi på vej til at aflevere en kage, tage noget opvask eller finde et forsvundent køkkenaggregat. Folk jeg holder af, men typisk kun ser en eller to gange om året og som det derfor føles som om jeg gik glip af i år 🙁

Så næste år skal der ske noget andet. Enten skal jeg tage en pause og helt lade være med at være arrangør eller også skal jeg have en body double. En som vil dele min tjans og bage halvdelen af kagerne sådan at vi begge to kan nå at være overskudshavende fastavalgæster to af dagene i påsken og kun arbejde de andre.

I år var i hvert fald året hvor det holdt op med at være holdbart – hvor jeg holdt op med at føle mig som en del af miljøet og i stedet kun var en serviceperson. Vellidt og altid modtaget med smil, men ikke desto mindre serviceperson og ikke deltager.

Det er desværre ikke sjovt længere 🙁

Rollespil • Tanker • Skrevet 10. April, 2012 • 4 kommentarer

Rundt om i Bangkok

Efter at have set paladset sejlede vi op og ned af floden en tur. Vi fodrede fisk

og kiggede på de små huse langs floden.


Meget forskellige i velstand og vedligeholdthed.

Vi så også en leguan

omend den nu ikke gad at blive stirret alt for meget på

Og derfor gik sin vej.

Der var også små både som solgte frugt og andet.

Mange steder oppe på land så man boder med tørret fisk – både fra flod og hav.

Efter sejlturen var vi ude at se templet med den liggende Buddha.

Han var stor.

For det tilfældes skyld at du nogen sinde har undret dig over hvad der er under Buddhas fodsåler, så er svaret her:

Perlemor!

I dette tempel kunne man på flere af dørvogterne se den begyndende indflydelse fra vesten – her er en der har fået høj hat på.

Overalt på gader, stræder og pladser så man masser af gadekøkkener.

Et kig ned i gryderne:

Vi gik tur på blomstermarkedet og så et væld at fine blomster. Både friske

og kunstige

Om aftenen tog vi skytrain en tur ind til bymidten.

og videre med tuktuk til en restaurant.

Næste morgen var der ikke noget officielt program, så Tante Gurli, Onkel Jørgen og jeg besluttede os for at tage en taxi over og se Wat Arun (som vi allerede flere gange havde set fra flodsiden).
Vi fandt nemt en taxi og betalte den fyrstelige sum af tyve kroner for den halve times køretur. Og så blev vi endda kørt helt hen til indgangen til templet fordi som taxachaufføren sagde at Onkel Jørgen var gammel. Han mente det i asiatisk stil utvivlsomt som en kompliment – men vi benyttede resten af ferien enhver lejlighed til at minde Onkel Jørgen om det 🙂

Wat Arun – morgengryets tempel, opkaldt efter Aruna, daggryets gudinde fordi morgenenes første solstråler glimter i det porcelænudsmykkede tårn. Der var mange fine detaljer og hjørner


Og oppe ad den første trappe i tårnet var der en lille gang hele vejen rundt, med fin udsigt.

Trappen ned fra andet niveau var stejl

Alle klarede turen tilbage til jordniveau

Ved fælles hjælp 🙂

Bagefter tog vi færgen over på den anden side af floden (for den formidable sum af 3 baht – 60 øre) og fik noget koldt at drikke i skyggen.

Om eftermiddagen gik vi tur i Chinatown. Vi så bl.a. et kinesisk apotek som havde mange bizarre ting.
For eksempel:

tørrede søheste – gad vide hvad de gør godt for?
Der var også slangehamme

Og svalereder

Sidstnævnte kunne endda fås i en fin gaveæske.

Endelig var der inde i butikken også potensmidler som disse:

– tørrede dådyrpikke.
Og alt sammen til indvortes brug – godt man ikke er kineser!!!

Rejser • Skrevet 29. March, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Bangkok – Grand Palace

Vi sejlede fra hotellet og til kongepaladset. På vejen fik vi et kig på Wat Arun i dagslys.

Vel ankommet til paladset fik Tante Gurli og flere af de andre et hvil i skyggen mens guiden fortalte.

En del af det vi så inde i paladset var det tempelområde der ligger i den ydre del. Her den høje guldstupa.

Og en fin detalje med porcelænsudsmykning fra taget på en af de mindre tempelbygninger.

Foran de fleste dør- og portåbninger i sådan et tempelområde står der dørvogtere.

Dvs. to statuer af skabninger, en på hver side af åbningen.

Det kan både være en kombination af mennesker og forskellige dyr, og mere eller mindre fantastiske dyr:

Inde på paladsets område var der også en miniature kopi af Angkor Wat som en tidligere konge havde fået konstrueret.

Der var mange fine detaljer af murudsmykning

og masser af stupaer i alle størrelser rundt omkring.

Ude foran et af templerne stod der kar med vand og blomster til at stænke vandet på sig som en velsignelse med.
Jeg er aldeles velsignet:

Også Tante Gurli – omend hun nu vist mere satte pris på den kølende effekt i nakken.

Så var det blevet tid til et hvil i skyggen inden vi gik videre.

I en nyere del af paladset kunne man begynde at se det tidspunkt hvor vestlig indflydelse begyndte at gøre sig gældende i Thailand. Som denne bygning med vestlig inspireret arkitektur, men med det traditionelle thailandske kongetag.
I slutningen af vores tur rundt på paladsområdet så vi tilfældigvis dette her – kan du gætte hvad det er?

Nej, det er ikke en bærestol, det er en kiste hvor den døde sidder op inden i. Ikke at der er noget lig her, for det var en testkørsel af en kommende begravelse af et medlem af kongefamilien som var død for nogle måneder siden. I Thailand er det sådan at man beholder liget i 7 dage inden man kremerer det – og hvis man er rigtig adelig og vigtig kan man beholde det i op til 100 dage – så har man god tid til at øve begravelsesceremonien.
Her så vi også det særlige konge-wai:


(Wai er den hilsen thailændere bruger, med samlede hænder foran overkroppen eller ansigtet og et lille buk. Som det måske kan ses på billedet er konge-wai lidt mere omstændeligt.)

Rejser • Skrevet 28. March, 2012 • Ingen kommentarer endnu