Kattens Rejse

Cykelmeditation

Himlen var smuk på vej til arbejde her til morgen. Så mange pastelfarver over byen, set fra begyndelsen af Brabrandstien.
Løfter om forår selvom træerne endnu er bare og der er frost i luften.

Jeg har aldrig brudt mig om at cykle. Det har altid været en nødvendighed – fordi jeg ikke havde råd til at tage bussen, fordi det var hurtigt, fordi så fik jeg da rørt mig lidt. Selvtvang.

Jeg afskyr fornemmelsen af at være træt og forpustet og vide at der er langt hjem. Det får mig til at føle mig fanget i min uduelige krop. Og i Århus er der altid bakker og ofte blæst, hvilket ikke just hjælper.

Men morgencykelturen på arbejde de sidste 8 måneder vil jeg efterhånden ikke undvære. Selvom jeg er trist, stresset og bekymret når jeg står op, så letter det altid en smule når jeg kommer ud i luften. Tramper op ad Jens Baggesens Vej. Suser ned ad bakken. Ned til åen og træerne og væk fra de morgenduelige billister. Især nu, hvor det når at lysne lidt inden jeg er fremme.

Når jeg hører fuglene, lugter beplantningen – sødtråddent af mirabeller på stien om efteråret, frostkoldt i vinteren, og fugtigt, vågnende nu. Når jeg ser himlen fuld af pasteller, med løfter om lysere tider, vejrmæssigt om ikke andet.

Små 10 minutter senere fra toppen af bakken på Skanderborgvej havde farverne allerede ændret sig til en gylden tone.

Drømmemagerfarver.

Set • Tanker • Skrevet 11. March, 2014 • Ingen kommentarer endnu

Impulskøb

Det er vældig sjældent jeg impulskøber noget – jeg er ikke nogen god forbruger, jeg når næsten altid at overbevise mig selv om at jeg i virkeligheden ikke har behov for hvad det end er der har fanget mit blik inden jeg når i nærheden af kassen.

Men da jeg i forgårs gik i Aldi lige over for arbejdet for at købe en yoghurt til mellemmåltid, så skete det alligevel.
… Og nu ligger denne her på mit badeværelse 😛

Set • Skrevet 01. March, 2014 • Ingen kommentarer endnu

Glimt fra en vinterskemafriarbejdsuge

Når man sådan har vinterskemafriarbejdsuge (jeg kvæler den næste der spørger om jeg har nydt “ferien”, jeg har arbejdet de fleste dage) kan man selv vælge hvornår man lægger sine arbejdstimer og derfor nå lidt omkring.

Leoparden venter utålmodigt på arbejdsdagen slutter, så vi kan hoppe på toget til København og besøge Nis i weekenden:

Det var en dejlig weekend, fyldt med nørderi, spil, snak og hygge. Mere af det! Selvom det snart er mange år siden vi var et par, er han et af de mennesker og der kender mig bedst. Og et af dem jeg holder mest af.
Glæden ved komfortabelt selskab og stimulerende samtale 🙂

I de opgaver jeg lige nåede at rette inden afgang fandt jeg en ninja:

Jeg kom endelig op og fik set Regnbuen på Aros sammen med Far og Karen. Der var fine farver deroppe.

De blå og grønne mindede mig om den åndeverden vores varulvekarakterer besøger.

Ikke mindst når billedet bliver lidt forvrænget og sløret

Interessant så stor forskel farven på glasset gør for hvordan man opfatter det man ser på

… Hej Far 🙂

Vi kiggede også lidt rundt på museets udstillinger, og så blandt andet nogle ret fine fabeldyr

Kreeret af Prins Henrik som åbenbart også laver mere abstrakte skulpturer

– Jeg foretrak nu fabeldyrene 🙂

I kælderen på Aros har de 9 rum med skiftende installationskunst. Min hidtidige favorit, Olafur Eliassons “Omgivelser” var der stadig. Her fra et af hjørnerne med spejle

Selvom det ser ud som om der er langt ned lader øjet sig kun næsten snyde: Jeg fik ikke det sug i maven der kommer når jeg ellers ser ned fra et højt sted – en del af hjernen ved godt at det er spejlsnyd 😉

Karen gav mig en mystisk bælg

Inden i var der et langt stykke tørret frugtkød, lidt samme konsistens som en tørret abrikos

Frugtkødet var syrligsødt og indeholdt en håndfuld hårde sortbrune kerner

Jeg har plantet dem, så må vi se om de vil spire
Nogen bud på hvad det er for en?

Lørdag var vi til Onkel Jørgens 80-års fødselsdag i forsamlingshuset i Grønning. Jeg må konstatere at jeg stadig ikke kan finde ud af at danse totur fra Vejle. Man skulle ellers ikke synes det var så svært, og andet i samme stil, såsom pornopolka/strip the willow er jo nemt nok, også for mine fødder?
Nå, men det har jeg ingen billeder af – det eneste jeg tog er fra garderoben på vej ind, den Ondeste Søster og den Flotteste Yngstebror

Familie • Set • Tanker • Skrevet 17. February, 2014 • 2 kommentarer

Forårsbebuder

Frisk fra min Mors have, inden jeg overhovedet selv er begyndt at tænke at det måske engang bliver forår.

.. Måske har jeg i virkeligheden ikke lyst til at tænke på forår. I denne omgang betyder forår jobsøgning, eftersom mit vikariat jo udløber til sommer.

Men fine er de nu alligevel, som de står der på sofabordet 🙂

Familie • Set • Skrevet 10. February, 2014 • Ingen kommentarer endnu

Maria Agnesi

Jeg har haft dette billede hængende i mange år.

En fin dame som sidder og læser – måske fra barokken eller lidt senere ud fra hvad man kan se af kjolen?
Da jeg var lille forestillede jeg mig at det var mig der sad i den fine kjole og læste.
Da jeg blev ældre kunne jeg bare godt lide farverne og motivet.
Så vidt jeg husker er billedet et mine forældre har købt i Bilka da de først flyttede sammen – fordi de syntes billeder var mere voksent end plakater 😉
Siden da har det lille billedet fulgt med mig i alle mine flytninger.

Jeg har aldrig vidst hvem hun var, den nydelige og antageligvis veluddannede unge dame med bogen. Jeg tænkte at det bare var et tilfældigt billede fra Bilka.

Indtil jeg for nylig fik nyhedsmail fra matematiklærerforeningen med reklame for nye udgivelser:

Kvinden på billedet er Maria Gaetana Agnesi (1718-1799).

Hun er den første anerkendte kvindelige matematiker i den vestlige verden siden antikken.

Født ind i en af Milanos mest velhavende familier og med en Far der var professor i matematik. Hun fik den bedste uddannelse hendes Far kunne skaffe og talte 7 sprog før hun blev teenager.
Hun var genert og meget religiøs – hendes eget ønske var at gå i kloster, hvilket hendes Far forbød. Han holdt i stedet saloner i matematik og filosofi hvor han lod den unge Agnesi mødes og diskutere med mange af Bolognas mest lærde mænd.

Udover disse saloner underviste hun sine yngre brødre i matematik og i eftertiden er hun mest kendt for sin lærebog fra 1784, den første matematikbog skrevet af en kvinde og en af de første bøger om algebra og analytisk geometri, der direkte henvender sig til unge mennesker.

Lidt sjovt at det er hende der har hængt på min væg alle disse år 🙂

Set • Tanker • Skrevet 24. January, 2014 • 3 kommentarer

Sympatetisk magi 2

Nu må den vinter altså snart komme. Det regnede en halv syndflod på vej til arbejde i morges og ikke et hint af frost i luften. Jeg er træt, og træt af vand og blæst.

Jeg længes efter at træde ud i frostklar luft der bider i kinderne og klarer tankerne. Ud i sneskarpe eftermiddage, med lav sol over hvide tage.

Her til aften i Fakta så jeg denne her i tilbudskassen:

Sneneglelak 😀

Så nu hjælper jeg lige vinteren på vej med lidt sympatetisk magi – det virkede ret godt sidst.

Det skader nok heller ikke med en snesang.

Vinter, vinter, kom nu snart
Vi har ventet længe,
vi vil ud og rulle os
i de hvide enge
i de hvide enge

Og måske en lille snedans til denne her

Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.

Hvis jeg er energisk nok, kan det være det går som sidste år hvor sneen lå helt til jævndøgn.
Og når det lykkes, når vinteren og sneen kommer, så vil jeg synge yndlingsvintersangen på cyklen på vej til arbejde om morgenen hvor der ingen er til at høre det og glo.

Og jeg vil frydes.

Det var en morgen ved vintertid,
jeg vågned’ op til en jord så hvid,
og luften mødte mig frisk og ren,
og der lå rimfrost på hver en gren.

Selv solen skinned’ med gråhvidt skær
som et papirklip stod havens træ’r
og tørre kviste og vissent løv
var dækket fint af et snehvidt støv.

Jeg glemte måneders regn og slud
det var en glæde at komme ud
og glæden voksed’ sig stærk og stor
mens jeg gik tur på den hårde jord.

Håndarbejde • Set • Skrevet 09. January, 2014 • Ingen kommentarer endnu

Jeg har…

Jeg har ligget nymånedrukken på den fugtige jord ved bålet og leet op mod stjernerne mens jeg besluttede mig for at gøre det utænkelige.
… Jeg gjorde det ikke, jeg fandt balancen, min midterste vej.

Jeg har mærket sorgen stige op i mit bryst, og kæmpe sig ud som hulken for den søster hvis krop sidder ved min side, og hvis sjæl er så fortvivlende langt væk, måske tabt for altid.
Jeg ved at hvis ikke vi kan bringe hende tilbage, så er det mine arme der holder hende, når min frændes kløer tager hendes liv til Kyndelmisse. En ulv har tre liv, søster, men jeg ønsker sådan at dit første ikke skal være slut endnu.

Jeg har kæmpet og bidt, men kontrollen gled mig af hænde og jeg sagde min Alfa tre af fem Sandheder, da min bror, mit eget kød, tvang mig med bånd jeg ikke kunne bryde. En dag takker jeg ham for det. Måske.

Jeg har fået malet hæder i ansigtet af ham der viste mig hvordan byrder skulle bæres og at der er styrke i vinteren. Det er en varmere styrke jeg ejer nu, men dens iskolde benkerne kender sin oprindelse.

Jeg har følt det berusende søde håb vågne. Håbet om at det der blev kastet bort, men så samlet op og taget i forvaring af vores stærkeste kan gives tilbage – selvom det ikke er sådan hverken vi eller ånderne gør, selvom det er mere umuligt end sne i juni.
Kan vi tvinge, lokke, narre, handle og ville sneen frem? Tillader min Jarl og min Ældste det?
Håb sødt som sommer, begyndelser og støtter der stod engang.

… Nå ja, og så har jeg siddet på Ingrids gulv, træt og lykkelig, lugtende af røg, med fedt i håret og splinter i fingrene og grint med flokken af mine legekammerater.

Jeg har verdens bedste hobby 😀

Rollespil • Tanker • Skrevet 05. January, 2014 • Ingen kommentarer endnu

En halv julekalender: Sidste låge, lyden af jul

Det er lyden af en båndoptager der kun kunne spille mono. Med lyden følger et væld af indre billeder, og i mit hovede synger Elvis til de fleste.

Billeder af Tante Ellas glimtende røde julebluse og lange øreringe der rasler lidt når hun bevæger hovedet.
Af en kortvarig, men barnligt inderlig, aftale med Daniel om at forsøge at være søde, nu hvor det er jul.
Af Bedstefar som laver konfekt – marcipanæggemadder, med omhyggeligt udstukne blommer og hvider – og Bedstes keramikengle som hænger i spisebordslampen. Af at bygge togbane og tænde fyrværkeri med min Far og spise Tante Gurlis æbleskiver med svesker i midten.
Af at kælke ved stranden med Onkel Chrisser og hans fætre, og af at få tøet sine frosne fingre op foran kaminen bagefter.
Af jul i Pennsylvania med alt hvad der dertil hører. Og af overraskelsesjul i august, perfekt med potteplantejuletræ, yndlingsmennesker og varme.
Af spørgsmål så ivrige at de får Christoffers lyse barnehår til at flagre og alvorlige blå øjne, fulde af vigtige og vægtige sager.

Men først, altid og sidst, af smilet i min Mors øjne i dagene op til jul.

Jul • Tanker • Skrevet 24. December, 2013 • Ingen kommentarer endnu

En halv julekalender: Låge 12 med sangen der startede kalenderen

Den halve julekalender begyndte med at jeg sad i en eftermiddagsfuld bus 1A med brokkende mennesker. Jeg havde musik i ørerne for at lukke mine småfugtige og misfornøjede medpassagerer ude, og kontrasten mellem dagens sang og folks attitude (i hvert fald i netop den bus) satte gang i julesangekalenderen.

Videoen er firsernuttet, men sangen er fin. Og Strøgets julepynt i baggrunden kan jeg huske fra da jeg var yngre 🙂

Det minder mig om min Mor eller Bedstefar som hører kormusik i radioen, eller ser “Før Søndagen” i tv.

Og de synger i radioen ved femtiden
en lille sang om et håb
der rækker helt fra Herodes til fremtiden
Et kærlighedens råb

Jul • Tanker • Skrevet 23. December, 2013 • Ingen kommentarer endnu