Kattens Rejse

De kan noget med spejle

Fredagens program havde Chistoffer bestemt: Tokyo Disneyland. Her er de foran det obligatoriske Askepotslot.

Det var ikke verdens vildeste rutschebane, men vi klagede ikke 😉

De fleste af forlystelserne var indrettet sĂ„ der ogsĂ„ var noget at se pĂ„ nĂ„r man stod i kĂž – her fra ventetiden til Space Mountain – en overdĂŠkket og mĂžrkelagt rutchebane blandt galakser og stjernesystemer.


Og lige uden for lÄ:

Mest imponerende var nu nok spĂžgelserne i “The Haunted House” – vaskeĂŠgte livagtige, bevĂŠgende og halvgennemsigtige. De kan noget med spejle!

PĂ„ vej hjem var de lidt trĂŠtte 😉

Rejser • Skrevet 23. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Bytur

Efter hyggelig morgenmad pÄ hotelvÊrelset

drog vi ud for at se pĂ„ byen. Her er et brev vi sĂ„ pĂ„ Edo-Tokyo-museet – de gjorde nu lidt mere ud af korrespondencen dengang 🙂

Og her Cristoffer som Ăžver sig i at se japansk ud i en tableau med et japansk hjem fra 30erne.

Derefter tog vi toget til Shinjuku for at se kontrasten fra Edo-perioden til nu. Skyskrabere, gangstier mellem dem indhegnet i grÞnt, glas og stÄl til alle sider. Og blot 300 meter derfra smÄ gader med spillehaller, diverse smÄbutikker og et mylder af fodgÊngere.

.. Sidst jeg kom forbi her undrede jeg mig over hvorfor butikken der sĂŠlger festkjoler havde en bronzekat i vinduet. Katten var der endnu, nu hvor jeg havde mit kamera med, og grunden kender jeg stadig ikke.

Her et kig ned ad kémperulletrappen i Tokyo Metropolitan Art Space. (Som i þvrigt var den eneste grund til vi gik derind 😉 )

Rejser • Skrevet 23. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

FamiliebesĂžg

SĂ„ kom de, min Mor, Christoffer og Lasse. PĂ„ en silende regnvejrsdag – vi skulle ellers have vĂŠret pĂ„ spadseretur i Kejserpaladsets Ăžstlige have. Men da de havde jetlag for alle pengene var det nok ikke sĂ„ skidt med regnvejret. Her er Christoffer – hĂžjere, rundere, klogere, vildere end da jeg sĂ„ ham sidst, men stadig med de blĂ„-blĂ„ (men ikke blĂ„-i-blĂ„ 😉 ) Ăžjne jeg husker. Her er han i dyb, dyb sĂžvn efter en lang rejse.

Og her er de alle sammen pÄ gulvet hjemme hos mig ved Tama Plaza.

Efter sÄledes groft at have slÊbt dem pÄ tvÊrs af det halve Tokyo for at se mit hjem, tog jeg dem med ud at spise shabu-shabu.

PĂ„ vej i toget tilbage til hotellet var de meget trĂŠtte.

Rejser • Skrevet 23. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Kommende familiebesĂžg

I morgen kommer Mor, Lasse og Christoffer. Lige nu er de netop lettet fra Frankfurt, pÄ vej mod Narita.

Aldeles ufatteligt her i den kÞlige(re) aften, ved det lave bord ved vinduet i mit vÊrelse, med genskÊr fra det rÞde Tokyu Coorporation lysskilt Þverst pÄ shoppingcentret og den hvide ItoYokado due over supermarkedet i gulvets tatami. Lyden af togene der stopper ved stationen nedenfor ind over musikken i mine hovedtelefoner og en svag brise ind gennem myggenettet og ud gennem den Äbne dÞr til gangen.

Min verden her, sÄ uvirkeligt langt fra den de har en plads i. Kan de mon passes ind? Er de indstillet pÄ at passe ind? Eller skall jeg de nÊste 14 dage i familiefredes navn leve som et sammenfoldet jeg i et sammenfoldet Japan, med alle hjÞrner filet af for ikke at vÊre for skrÊmmende anderledes og fremmedartet?

Er mit Terese-i-verden-jeg kompatibelt med mit Terese-i-familien-jeg? Vil min familie kunne forliges med 14 dage i selskab med Terese-i-verden og ikke den Terese-derhjemme de kender og sagde farvel til for snart 10 mĂ„neder siden? (… Er det virkelig sĂ„ lĂŠnge siden? Ikke lĂŠngere siden? Mit liv, min verden derhjemme er en drĂžm der bliver mere og mere fjern, tĂ„get og uvirkelig som morgenen gryr, for snart at fordampe helt. Sandheder om floder der kun kan krydses en gang.)

De savner mig som jeg savner dem, fortĂŠller de i telefonen. Men er det mon mig de savner, eller er det hende der rejste fra Danmark sidste Ă„r?

Jeg hĂ„ber de kommer med Ă„bne Ăžjne sĂ„ de kan se mit Japan 🙂

Uncategorized • Skrevet 21. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Hvis der findes noget sakramente uden musik er det et falskt sakramente

En rÊdsom morgen! Svimmel og hedetursvarm af det halve dusin nu opsvulmede insektstik jeg reddede mig mens jeg i gÄr ventede hos rejsebureauet pÄ det bjerg af papirarbejde det i Japan krÊver at bestille en flybillet. En flybillet som med skatter og hele molevitten (ekstra skat for den kvadratkilometer regnskov alt bureaukratiet brugte?) kostede 40000 yen mere end jeg var blevet stillet i udsigt og som de vil have betalingen for i kontanter om 2 dage! En af de mest irriterende ting ved Japan er at nÊsten ingen steder bruger kreditkort, nej her svÊrger man til kontanter.

… NĂ„, der lĂžb jeg vist lidt ud ad en tangent. Tilbage til den ĂŠkelt svimle morgen med klĂže og pengesorger.
2 timer i diverse tog sydpĂ„, forbi Yokohama og ud i forstadsforstĂŠderne, hele vejen en halv time forsinket fordi min hjerne er for histaminomtĂ„get (eller mĂ„ske bare generelt omtĂ„get) til at huske et telefonnummer korrekt i tide, og kun med hastigt memoriserede vejvisninger til “Shonandai Bunka Center”, ikke vidende om stedet ville vĂŠre til at finde i tide eller om turen (og de godt 1000 yen hver vej) vil vĂŠre spildt.
Forpustet og -hastet ankommer jeg 6 minutter inden téppefald, stiller den vérste sult med en mélkedrik (gétter jeg ud fra smagen, teksten var i kanji) fra de allestedsnérvérende automater og dumper ned i et séde i salen. Straks ses jeg af Fujiko-san, der har anbefalet mig koncerten, og hun kommer venligt over for at oversétte lidt for mig 🙂
Efter de her til lands uundgÄelige lange indledningstaler sker magien. En a capellagruppe pÄ 6 fra Keyo universitet begynder at synge og jeg glemmer alt om myggestik, svimmelhed, sulten mave, lang dyr togtur, umuligt mange kontanter jeg ikke har og alt det andet der gjorde morgenen monstrÞs. MÄbende bÊres jeg vÊk af musikken.

Efter de studerende synger de smilende, rige, smukke unge mÊnd i kjole og hvidt vi er kommet for at se sÄ fuglene synger.

… Hvad er det ved sang der – i endnu hĂžjere grad en anden musik – kan gribe en om hjerterĂždderne og holde en fast? Ude igen efter koncerten er jeg stadig svimmeltrĂŠt, min mave er et stort hul og kontanterne er ikke blevet flere, men fornemmelsen er en helt anden.

…. Hvis I vil hĂžre dem synge, er der en bid af deres titelsang her.

Uncategorized • Skrevet 19. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Nu skal man jo som dansker helst sĂŠtte sit lys under en skĂŠppe

… det pĂ„stĂ„r janteloven da i hvert fald. Men jeg kan nu alligevel ikke dy mig for at vise jer dette udklip fra en mail:

“Paper #: 18
Title: A Proof-Theoretic Approach to Hierarchical Math Library Organization

Dear authors,

we are pleased to inform you that your paper has been accepted for presentation and publication at MKM 2005.”

… Og hvorfor er det nu interessant? MĂ„ske fordi forfatterne af omtalte artikel er Kamal Aboul-Hosn fra Cornell…. og mig 🙂

SĂ„ det lader til at jeg skal til Tyskland i juli.

Uncategorized • Skrevet 16. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Mandagsfaktrinoer

– Jeg burde optage lĂ„n og gĂžre storindkĂžb af BHer inden jeg tager hjem. Disse fortrĂŠffelige mennesker sĂŠlger dem bĂ„de i 65,E og F! At tĂŠnke sig: BHer hvor skĂ„len passer uden at omkredsen er stor nok til at sjippe i 🙂

– Ikke alle japanske fisk spises rĂ„. Jeg grubler stadig over hvordan de fik vanillecremen ind i midten af denne her.

– Min dumme algoritme finder stadig ikke optimale todelinger af grafer i fornuftig tid. Og efter at have lĂŠst lidt op pĂ„ sandsynlighedsteori i dag kan jeg ikke lĂŠngere gemme mig bag uvidenhed om hvor lidet sandsynlige de hyppige forekomster af tilfĂŠldige grafer hvorpĂ„ den fejler burde vĂŠre.
.. Hvis nogen af jer ved hvad man prĂŠcis mener med udtryk som “4*q*n^2+/-o(q*n^2)” sĂ„ oplys mig endelig. For mig ligner det “den optimale lĂžsning har 4*q*n^2 kanter pĂ„ tvĂŠrs af todelingen eller ogsĂ„ har den fĂŠrre eller flere, intet vides”. Det gĂžr det svĂŠrt at gĂŠtte pĂ„ hvor stor afvigelse fra 4*q*n^2 man skal forvente at finde med hvor stor sandsynlighed 🙁

– Det er blevet varmere. Oppe pĂ„ 4. sal hvor jeg bor er der fugtigt og hedt efter at solen har bagt ned hele dagen – vist snart varmt nok til at fremstille yoghurt deroppe. Og lige meget hvor bestemt jeg lĂŠgger dynen tilside tager jeg den alligevel pĂ„ i sĂžvne og vĂ„gner gennemsvedt op. (Det hjĂŠlper nok heller ikke pĂ„ temperaturen at min hĂ„rdtarbejdende computer stĂ„r og kĂžrer tilsyneldende fejlbehĂŠftet grafbipartitioneringsalgoritme for fuld CPUkraft hele natten :-/ )
SÄ kan man jo heldigvis stÄ op og tage et bad. Og lige sÄ snart man kommer udenfor pÄ vej til uni, og isÊr nÄr man kommer ned til toget sveder man igen sÄ meget at man Þnsker sig et til. Er I sikre pÄ det var en sten Sisyfos havde?

Uncategorized • Skrevet 13. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Billeder fra hverdagen

SÄ er det vist efterhÄnden pÄ tide I ser hvor jeg er.
Her er det sidste jeg ser bag mig nĂ„r jeg tager afsted om morgenen – huset jeg bor i, Oak House ved Tama Plaza.

Jeg kan beklageligvis ikke udpege mit vindue da det ikke vender ud til vejen, men ud til jernbanen pÄ den anden side.

Efter at have vÊret blevet mast en halv times tid i to forskellige tog ankommer jeg til Ookayama hvor universitetet jeg frekventerer er. Her er bygningen, jeg bor pÄ 10.sal.

Lige modsat indgangen er en anden vigtig ting:

Bag buevinduerne her gemmer sig cafeteriet. Universiteters cafeterier er et af de eneste steder man kan spise nogenlunde billigt – de fĂ„r statstilskud. SĂ„ her prĂžver jeg af og til et eller andet sĂŠrt japansk jeg ikke kender navnet pĂ„. Men pege kan man jo altid 🙂
Japansk mad er som regel nydeligt og Êstetisk anrettet. Her er min frokost fra i dag, en typisk japansk en af slagsen udover at de nok ogsÄ ville spise ris. Fisk (den var rÞget, og jeg tror mÄske den var makrel) og tonjiru-suppe.

Og her er sĂ„…. Ja hvad tror I?

… Et vue op gennem trappeskakten, hele vejen op til 10. sal. Ikke at nogen japaner med respekt for sig selv vil tage trappen i stedet for den talende elevator.
Vel oppe ad trappen og henne ad gangen kommer man sÄ til dÞren til det kontor jeg deler med 10 andre af Osamu Watanabes studerende. Der hersker ordnede japanske forhold, sÄ pÄ dÞren er der en lille markÞrlinie for hver beboer, og sÄ skal man ellers huske at sÊtte den nÄr man gÄr ud, sÄ folk ved hvor man er. Som I mÄske kan ane pÄ billedet er der ikke andre end mig i kontoret klokken halv otte om morgenen ? japanerne arbejder typisk fra ni til ni.

… Og fordi skyde-tingesten er sĂ„ fin fĂ„r I lige et nĂŠrbillede 🙂

Her er sĂ„ hvad der gemmer sig pĂ„ den anden side af dĂžren – min stol er den ved vinduet med min Mors turkis firserskjorte hĂŠngende over ryggen.

FĂžr eller senere bliver det tid for mig at gĂ„ hjem igen – hvis man vĂŠlger det rigtige tidspunkt pĂ„ dagen kan man vĂŠre heldig at komme i et halvtomt tog som dette her.

Tokyu Den-en-Toshi line som er den toglinie jeg bor pÄ er ellers en af de mest befÊrdede i Tokyo, men af og til kan man som her vÊre heldig.
NÄr jeg kommer ud af stationen pÄ Tama Plaza er det som regel blevet i hvert fald tusmÞrke (de bruger ikke sommertid i Japan, sÄ det bliver lyst lidt efter fire, og mÞrkt klokken syv), og man mÞdes af lyset fra shoppingcentret lige over for stationen.

Øverst er der bare butikker med hundedyrt dametĂžj, men i underetagen har de alle mulige spĂŠndende madvarer ? adskillige thebutikker, konditorer, butikker med japanske desserter m.m. DesvĂŠrre er de alle sammen lige sĂ„ dyre som tĂžjbutikkerne ovenfor, sĂ„ det eneste jeg indtil videre har kunnet overbevise min nĂŠrige samvittighed om at det var i orden at kĂžbe er the – 40 kroner for 50 gram!
Hjemme igen ser her sÄdan ud:

Futonen er ude, sÄ jeg er enten pÄ vej i seng eller lige stÄet op. Resten af dagen er den foldet vÊk bag skydedÞrspanelet.
Set den anden vej kan I se mine slippers.

I japanske hjem, og ogsÄ pÄ en del arbejdspladser tager man skoene af og stiller dem med snuden udad ved indgangen og bruger slippers indedÞre. Ved dÞren til toilettet skifter man til de sÊrlige toiletslippers. Og vigtigst: Man gÄr aldrig med hverken sko eller slippers pÄ tatami. SÄ her stÄr mine slippers ved dÞren, parat til at tage pÄ nÄr jeg gÄr ud pÄ gangen.
I morges var jeg umÄdeligt flittig og fik endelig taget mig sammen til at stÞvsuge. Endnu et eksempel pÄ at alting i Japan er smÄt, kompakt og nuttet. Her er stÞvsugeren i Leopardskala:

Rejser • Skrevet 11. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

Regntid snart

Regn. Byen skjult af hvid vanddis. Halvlune drĂ„belinger blĂŠst mod alle dele af mig paraplyen ikke beskytter – det er sjĂŠldent vindstille i Tokyo. Varm, vĂ„d verden – hvis temperaturen dalede ville langt mere regn falde, luften er tonstung af fugt.

NĂŠrmest efterĂ„rsstemning med alt det grĂ„hvide – jeg lĂŠnges efter stearinlys, biografens mĂžrke, en stille eftermiddag med the og en bog. Ting der er langt vĂŠk som jeg sidder pĂ„ kontoret og venter pĂ„ min algoritme skal spytte noget brugbar data ud.

LĂ„nt musik i hovedtelefonerne – fremmed og invaderende.

Weekend snart.

Rejser • Skrevet 10. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu

HvornÄr er man akklimatiseret til livet i Tokyo?

Er det nÄr man uden at tÊnke over det siger nÄr man mÞder folk pÄ trappen ned for at blive vasket eller i kÞkkenet om morgenen?

Eller nÄr man har har vÊnnet sig til at vÊre mast sÄ tÊt i toget om morgenen at man knapt kan trÊkke vejret men til gengÊld ville kunne rÊkke tungen ud og rÞre de nÊrmestes ansigter?

NĂ„r man har mĂždt nogen der har boet her et stykke tid, taler japansk, ved hvor man kĂžber hvad og gerne vil vise en lidt rundt? En som ham her eksempelvis?

Det er Stephane som arbejder for GW (de Ă„bner deres fĂžrste butik i Japan om et par uger), bor i samme hus som mig, er fransk og vĂŠldig flink.

NĂ„r man har vĂŠret budt til velkomstfest sammen med alle de tavse japanere og en enkelt talende svensker i sin gruppe?

NÄr man stÄr i supermarkedet sent lÞrdag aften og opdager at ens mund begynder at lÞbe i vand ved kÞledisken med fisk til sashimi (sashimi er fine stykker af rÄ fisk man dypper i soya, ) til trods for at man igrunden ikke er sulten?

NĂ„r man har overvundet sine nordboerinstinkter og ikke tĂŠnker “Øv, grĂ„vejr”, men “Guderne vĂŠre lovet, sĂ„ bliver det ikke helt sĂ„ varmt i dag”?

Rejser • Skrevet 06. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu