Er det når man uden at tænke over det siger når man møder folk på trappen ned for at blive vasket eller i køkkenet om morgenen?
Eller når man har har vænnet sig til at være mast så tæt i toget om morgenen at man knapt kan trække vejret men til gengæld ville kunne række tungen ud og røre de nærmestes ansigter?
Når man har mødt nogen der har boet her et stykke tid, taler japansk, ved hvor man køber hvad og gerne vil vise en lidt rundt? En som ham her eksempelvis?
Det er Stephane som arbejder for GW (de åbner deres første butik i Japan om et par uger), bor i samme hus som mig, er fransk og vældig flink.
Når man har været budt til velkomstfest sammen med alle de tavse japanere og en enkelt talende svensker i sin gruppe?
Når man står i supermarkedet sent lørdag aften og opdager at ens mund begynder at løbe i vand ved køledisken med fisk til sashimi (sashimi er fine stykker af rå fisk man dypper i soya, ) til trods for at man igrunden ikke er sulten?
Når man har overvundet sine nordboerinstinkter og ikke tænker “Øv, gråvejr”, men “Guderne være lovet, så bliver det ikke helt så varmt i dag”?
No comment so far