Online videoer taber normalt til utålmodigheden hvis de er mere end et par minutter lange. Denne her holdt mig fangen alle tyve minutter, og de føltes ikke lange.
Men nu handler den også om noget af det vigtigste – og dejligste – i verden: Mad.
Mark Bittman er madskribent for New York Times (hans blog er her) Nedenfor taler han om bæredygtigheden af kosten i den vestlige verden, både i forhold til livet for os der spiser den, og i forhold til planetens liv og levedygtighed.
Den er værd at se, men da jeg kender et par af jer som enten ikke har lyd eller ikke følger så snildt med på engelsk så tillad mig opsummere lidt – omend uden forfatterens bid og vid.
Det handler om klimaforandringer, og om hvad vi hver især personligt kan gøre for at sørge for at vi stadig har rent vand, luft, en planet der er til at leve på i næste århundrede.
Industrielt husdyrhold er den næststørste forureningskilde vi har. Det eneste der forurener mere er produktion af energi. Selv transportsektoren kommer først på en tredieplads. Så når vi taler om økologi, mindskning af sprøjtegifte, transport og alt det andet der bruges i verdens madproduktion tæller det mindst lige så meget om det er planter eller dyr vi spiser.
På den rent sundhedsmæssige side er der vist ikke længere nogen af os der er i tvivl om at en moderne vestlig kost med dens høje indhold af animalsk fedt, forarbejdede fødevarer, hvide kulhydrater, og fravær af råvarer som faktisk er rå ikke ligefrem gavner vores sundhed, snarere tværtimod. Vi har alle sammen efterhånden lært lektien – på papiret i hvert fald – og ved at optimal kost er grov, mager, og fuld af planter.
Men bør vi så alle sammen blive vegetarer? Det er her jeg kan lide Mark Bittman. For han siger realistsik at nej, det sker nok næppe. (En ganske væsentlig pointe – ellers kunne vi også sige at forureningsproblemet kunne løses ved at vi alle holdt op med at bruge elektricitet.)
Jeg tilføjer at det nok er lige så lidt sandsynligt at det sker herhjemme i Danmark som i USA, selvom vores kødforbrug pr næse stadig er lidt mindre end amerikanernes.
Men hvad gør vi så som ansvarlige verdensborgere? Det samme som under oliekrisen, efter verdenskrigen og i allehånde andre mangelsituationer. Bemærk at det vi mangler her _ikke_ er kød, men flere planeter – hvis alle brugte løs med samme iver som os danskere (for slet ikke at tale om amerikanerne) ville en planet slet ikke være nok – verdens forbrug har allerede oversteget vores ene planets kapacitet:
… Og det til trods for at blandt andet Afrika bruger langt mindre end deres del.
Altså: Frem med … ikke sparekniven, men måske snarere realitetssansen og lidt sund fornuft. Som nævnt ved vi udemærket at vores kroppe ikke har godt af store dele af vores kost – cola, færdigretter, slik, store bøffer, fast food, fløde – og nu lærer vi så også at planeten heller ikke kan tåle det. En af de ting jeg bed mærke i under nyhedernes omtale af fødevarekrisen var at en del af problemet kommer af at langt flere kinesere nu har råd til at spise kød oftere. Bevares, de spiser ikke nær så meget som os – eksempelvis i snit 50kg svinekød om året overfor danskerens mere end 120kg – men med mange kinesere nok rykker det alligevel. Og der er vel ikke nogen der vil komme og påstå at de ønsker at kineserne eller afrikanerne skal have en dårligere levestandard for at vi kan smovse?
Jeg kan vældig godt lide kød. En rød bøf, karbonader, kyllingelår, chili con carne… Jeg har ikke tænkt mig at holde op med at spise kød, selvom der er andre proteinkilder der kan dække mit næringsbehov. Men det er vist på tide at fornuften får lov at tale lidt.
For 100, 70, måske 50 år siden spiste vi ikke allesammen kød hver dag, selve tanken var absurd. Spørg din bedste eller farfar hvis du ikke tror mig (medmindre du kommer af rigmandsfamilie, så kan det være det så anderledes ud).
Nu har vi så i de senere år lært ikke bare at det ikke er godt for vores sundhed og velbefindende at spise så mange animalske produkter, men også at planeten i længden ikke kan holde til det (i hvert fald ikke medmindre vi i praksis går ind for permanent at holde dele af Asien og Afrika som global underklasse).
Så hvad Mark Bittman foreslår er at vi hver skærer vores kødforbrug ned til 50% Ingen af os har ernæringsmæssigt brug for alt det kød vi spiser alligevel, og miljømæssigt set er det lidt i stil med at køre en stor blærefirhjulstrækker i stedet for en økonomisk familiebil. Et udsagn der signalerer “Jeg er for vigtig til at nogen andre også skal have plads”.
Det er ikke så svært – jeg har været igang med det et års tid efterhånden, og hvis min spiseforstyrrede hjerne kan kapere det så skulle alle de normale nok også kunne. Der er jo masser af andre proteinkilder, og der er bestemt ikke mangel på lækker mad hvor kød ikke er hovedingrediensen.
Men det kræver at vi som enkeltpersoner (så skal samfundet nok følge efter med tiden) tager ansvar, holder op med at tro at rigtig mad, sund mad er mad med masser af kød, og holder op med at bilde os selv ind at kød hver dag er en menneskeret.
… Alternativet er at lukke øjnene, stikke fingrene i ørerne og indrømme at vi vælger at tage del i at bruge planeten op.
… PS: Hvis ikke du synes dit forbrug er så voldsomt (eller hvis du vil se hvad du ellers kan gøre) kan du beregne dit
CO2-fodspor her. Gennemsnittet for en dansker er 10 ton, for en amerikaner omkring 20 og for en afrikaner cirka 1.
Uncategorized •
Skrevet 21. May, 2008 •
