I fredags tog Mor og Lasse til Bornholm på den årlige kortklubudflugt, så Christoffer og jeg havde 4 dage til at lave ballade i fred og ro inden nogen kom hjem og brokkede sig 😀
Lørdag morgen var Christoffer og Yndig travlt optagede – bemærk især herrens noget bistre blik da jeg forstyrrede ham ved computeren.
Senere på dagen, mens gryden med chili boblede på komfuret var jeg ikke helt så ubrugelig. Der ville han have noget af det musik Daniel havde med til hans fødselsdag brændt ud på cd – og så er det ok at have en computersøster 😛
Om aftenen så vi efter Christoffers ønske Hitman og senere Fighter. Vi var helt enige om at det nok var godt at Mor ikke havde været hjemme til at se Hitman. Christoffer synes godt nok at Aichas traditionelt-tyrkiske far var meget ond, så vi talte en del om hvordan rammerne for børn og unge fra andre kulturer kan være anderledes, og at Aichas far jo bare ønskede det bedste for sine børn.
På trods af min forudfattede mening om at det var slut med godt vejr for i år var der alligevel en lun solstribe at sidde i søndag formiddag. Både Yndig og jeg var straks på pletten – mig med en bog og katten med stor interesse for hvad der rørte sig i bedet.
Hvem vil ikke gerne være kat?
Inden længe fik hun øje på noget der var mere spændende end at blive solskinsaet på maven.
Mens jeg forberedte aftensmad senere på eftermiddagen hørte jeg en sær pivende lyd ude fra bryggerset. 
Det viste sig at være den lyd en lille frø siger når katten dasker til den.
Det var et fint eksemplar – let som en fjer og med masser af springkraft.
Da det gik op for husets Frue at hun ikke ville få sit legetøj tilbage mellem kløerne nu hvor hendes sarte mennesker havde set hvad det drejede sig om nøjedes hun med at betragte byttet køligt.
Frøen blev sat over hækken til Christians havedam (hvor den antageligvis var kommet fra) og Yndig himlede med øjnene og fortrak.
Den aften fik vi grønthandlermad
og Yndig fik også lov at smage siden vi nu havde snuppet hendes tiltænkte aftensmad.
Efter at have siddet ved siden af og forklaret lidt mens Christoffer lavede matematiklektier (så er den uddannelse da ikke helt spildt) så vi The Librarian II – og morede os selvom kulisserne var skrækkelige, for historien var fin. Da jeg slog den op konstaterede jeg at den er instrueret af Jonathan Frakes og var efter et øjebliks eftertanke ikke forbløffet.
Mandag morgen skulle Christoffer til åen og finde dyr og planter med sin klasse. Som vi ørkesløst søgte efter gummistøvler inden skoletid fandt vi i stedet at skoreoler også har andre anvendelsesmuligheder end de indlysende.
Jeg ville ellers have skudt på at Mor har sko til et helt dusin reoler 😉
Da jeg var ude og vinkede morgenfarvel-og-god-skoledag bemærkede jeg at den tidligere omtalte aldeles livskraftige græskarplante udover adskillige græskar i (indtil videre) broccolistørrelse også havde sat flere nye og fine gule blomster.
Og derudover mange flere små græskar på vej, såfremt den første frost kommer sent og de når at vokse sig store.
Da han fik fri fra skole tog vi ind til byen for at bytte en bluse som viste sig at skulle byttes i Rønde. Men turen var ikke spildt, vi gik på Sigfreds (den i boghandelen, det er den bedste) og fik kaffe og boller. Her ses Christoffer med sin tranebær-abrikos-bolle og en cafe mocha. Han var meget begejstret for det lille kunstværk ekspedienten havde lavet i den – så begejstret at han næsten ikke nænnede at drikke den 😉
Mandag eftermiddag fik Christoffer den gode ide at vi skulle lave pasta til aftensmad. Jeg har lavet pasta før, dog aldrig med en pastamaskine. Den unge herre forsikrede mig om at det var nemt – han havde prøvet det i skolen – og det må jeg give ham ret i.
Først æltede og bankede han dejen – 3 æg, en kop rugmel og hvedemel til det passer, meget nemmere bliver det ikke.
Så kørte vi den gennem maskinen på stadig smallere ruller
og derefter gennem fettuchine-rullen.
Her hænger det færdige resultat og venter på blive kogt til spisetid
Mor og Lasse (som endnu aldrig har brugt sin pastamaskine selvom han har haft den i flere år) satte behørigt pris på maden – det endte også med at blive præcis som det skulle være – og Christoffer var meget tilfreds med hvad vi havde udrettet.
