November er lige om hjørnet og det er blevet rigtig mørkt. Med uendeligt lange regnblæsende efterårsarbejdsdage hvor det aldrig rigtig bliver lyst udenfor.
Så er det bestemt på tide med en lyskæde!
Min indre årstidsstemme siger at med dette mørkeniveau er det også snart på tide med noget sne!
Kolde morgener. Vinden hyler, regnen pisker og jeg skutter mig under tæppet i lænestolen og tænker “Skal jeg virkelig på arbejde og ud i det?”
Jeg plejer ellers at elske efteråret, men denne gang er jeg ikke helt klar til at sommeren skulle slutte. Jeg længes efter lange, varme dage og varm sol mod min krop og undres hver dag over at det allerede er mørkt nu.
Måske er det tid til at finde vinterjakken frem og tænde for varmen? Jeg kryber i stigende grad sammen under dyner og tæpper mens jeg klamrer mig til min varme thekop.
Brrr!
I fredags kom Pernille og Sophie forbi. De fortalte at vi skulle have drømmemad – under middagsluren havde Sophie drømt at vi spiste sanwiches med bagt hokkaido.
Så det gjorde vi så:
Bagt hokkaido, stegt gedeost, salat med rucola og citronsaft til at dryppe på græskarret. Mums.
Der har også været et andet græskar i mit liv for nylig, nemlig dette her lille nuttede et som jeg hentede i min Mors have.
Man kan ikke rigtig se på billedet præcis hvor yndigt det var, men tro mig, det var ikke nemt at få mig selv til at stikke kniven i det.
Det blev til den dejligste efterårsvarme græskarsuppe 🙂
På arbejdet sidste fredag klargjorde vi et dusin kalve- og oksefileter til et selskab fredag aften. Under fedtlaget på hver ligger en stor, solid sene som skal pudses af inden stegen kommer i ovnen. Samler man det hele sammen bliver der adskillige kilo sener med vedhængende kødrester. Da vi ikke har mulighed for at koge fond på arbejdet (gryderne er konsekvent i brug i arbejdstiden) fik jeg lov til at tage dem med hjem i stedet for at de blev smidt ud som vi plejer.
Hokus-pokus, op i en stor gryde sammen med gulerod, løg og et par tiloversblevne runkne tomater, koge nogle timer, køles ned og vupti: Dejlig kraftig fond.
… Med masser af gelatine i tydeligvis, men sener består jo også primært af collagen.
Igår kom jeg så endelig til bygbrødsprojektet. Jeg har samlet rugbrødsopskrifter rundt omkring på det sidste. Tanken var at prøve at lave bygbrød på sammen måde som rugbrød, nu hvor jeg både har byg direkte fra landmanden og en melkværn til min Kenwood.
Eftersom jeg kun havde knækkede rugkerner at komme i og ingen knækkede bygkerner smager det stadig en del af rug, men også dejligt af byg. Og det ser helt rigtigt ud.
I begyndelsen af måneden havde jeg min gamle kollega Omar på besøg. Han er en snild svampesamler og kom forbi i selskab med nyplukkede rørhatte.
Til demonstration var der også enkelte indigorørhatte – de bliver blå (meget mere blå end billedet gengiver) når man skærer i dem.
De var mest til demonstrationsbrug, men de almindelige rørhatte fik fjernet rørene og skrællet stokken.
Hak-hak-hakketihak og klar var de.
Op i gryden kom løg og æbler i tern
dernæst svampene og lidt fløde.
Så skulle der bare ristes lidt brød, og vupti, spiseklar 🙂
Ahh, ferie 🙂 Den var tiltrængt men jeg er lidt på vej i panik nu hvor den slutter.
Et helt år (næsten) på arbejdet venter forude inden jeg skal på skole igen.
Og så er der den, hm, bagatel at jeg har taget grundigt på i ferien – jeg har åbenbart nydt livet for meget i London og hos Gurli og Jørgen. Så mit hovede kører rundt med fuld fart og har travlt med at fortælle mig hvor doven, uduelig, fed, dum og ulækker jeg er ;-( …For slet ikke at tale om at det bestemt også må være derfor jeg ikke længere er god nok til at være nogens kæreste. Oh jubel!
Inden det går helt i sort sump kommer her et par billeder fra ferien.
En af de første dage var jeg ude hos Mor og Lasse, hvor Christoffer og jeg fandt på at lave french toast til formiddagsmad. Det var dog ikke helt nemt for den unge herre faktisk at få fred til at spise.
I London stødte jeg på denne bus, som nok kunne være værd at tage til slutdestinationen.
Sammen med KB var vi ude at spise sushi en aften. Den aldeles udmærkede restaurant havde blandt andet denne spider roll på menuen – en maki-rulle med en hel krabbe i, ben og det hele.
…Spørg mig ikke hvordan de var sluppet af med skjold og skaldele.
Det så farligt ud (“Tjener, der er en alien i min sushi!?”) men smagte godt. Jeg sørgede dog omhyggeligt for at få et af de stykker der ikke stak ben ud af.
Tilsidst et billede af dagens fangst fra i tirsdags da jeg var med Onkel Jørgen ude at røgte ruser. De tre rygeål vi fik er taget fra, så her er tilbage en håndfuld stegeål og 19 lækre ålekvabber.
Adskillige af dem (kvabberne altså, stegte ål er ikke lige mig) endte friskstegte i min mave. Mmm. Og fik jeg endda en portion med hjem i fryseren til senere.
Varm undergrundsvind roder mig i håret og varmer mine ben. Der er ikke meget luft hernede, men alligevel er det en hyggelig labyrinthule, tryg og lun.
Rundvisning i det japanske galleri på British Museum. Engageret, senet og entusiastisk guide, som virkelig lyder til at brænde for sit felt. Jeg smiler, lytter, lærer lidt og tænker glad på sidste og forrige gang. Det er et museum jeg aldrig tror jeg kan få nok af. Hvorfor har vi mon ikke sådan et i Århus?
Uventet japansk (spise)tema. Om tirsdagen går vi tilfældigt ind for at spise frokost på en japansk restaurant. Da maden kommer og jeg har smagt på den længes jeg fluks tilbage til Tokyo. Mmmm, tonkatsu. Et væld af minder danser omkring i mit hovede, vækket af duft og smag. Måske skal jeg alligevel til Japan igen engang? Vi spiser i hvert fald japansk igen både onsdag og torsdag.
Jeg har ikke set på min bankkonto efter jeg er kommet hjem – det virker lidt farligt. Jeg tror jeg har brugt rigtig mange penge. På en måde har det vel nærmest været min målsætning at bruge penge, at købe de ting jeg gerne ville have uden at spekulere for meget over hvad de koster hver især. Så sparsommelig som jeg er til hverdag burde det ikke være urimeligt. Men det føles alligevel rigeligt løssluppent, også selvom de ting jeg har købt alle er hverdags-luksus: Lækker shampoo og hårkur, bøger jeg gerne vil læse, et par sko til når det bliver efterår, den slags.
Uh, og så er der de penge jeg har brugt på mad. Når man går ud og spiser to gange dagligt løber det hurtigt op. Normalt er det en blandet fornøjelse for mig at gå ud at spise, for jeg under næsten altid kun mig selv det billigste fra menukortet jeg tror jeg kan lide.
Utroligt nok(!) er det meget sjovere, og også en betragteligt større nydelse, når man i stedet for at skele til prisen bestiller det man har mest lyst til at spise. I den sammenhæng fungerede vores system med at betale alle måltider sammen og så bare dele med tre rigtig godt. For hvis jeg alligevel betaler en trediedel af vores fælles spiseudgifter, så kan jeg jo lige så godt bestille det jeg helst vil have eftersom jeg kommer til at betale for det alligevel 🙂
… Ind imellem spekulerer jeg på om jeg mon er den eneste der er nødt til at benytte den slags strategier for at snyde mit eget hovede?
Der er tomt og larmende indeni.
Ovenpå er der masser af tanker, men få nyttige.
5 råd fra mig selv jeg prøver at efterleve – med varierende succes.
Sig Ja
Mød Op
Tag kontakt
Fyld dagen ud
Spis god mad
Igår lørdag blev min veninde Sedsels Far begravet. I den anledning havde jeg lovet at bage brød til gæsterne ved sammenkomsten bagefter så jeg var oppe med solen og igang med at lægge dej.
Det blev til tre slags brøddej
Fra venstre mod højre er det en grov dej med kogte kerner, en dej med tomat, havre og surdej og endelig en hvid hvededej bare med et strejf af surdej.
Henne i min Kenwood lå den sidste og hævede: Gulerodsbolledej.
Inden længe var de klar til at blive formet. Tomatdejen og grovdejen til boller
ligeledes gulerodsdejen
og hvededejen til fletbrød
Viskestykket over brødene er et af dem jeg har arvet fra Tante Ella. Det dufter stadig af hendes hus og jeg stod med næsen dybt begravet og snusede flere gange 🙂
Efter et par timers ovntid lå det færdige produkt klar til afhentning og kølede af.
Dagene går bedre når jeg holder mig beskæftiget, så det var et perfekt projekt at få – jeg lavede noget nyttigt, jeg sad ikke bare og hang, og produktet var ønsket og værdsat af nogen jeg holder af.
Flere projekter ønskes – nogen forslag?
Flammerne slikker orange op mod den fugtigtblå sommernattehimmel og rækker varme og kærtegnende fingre ud mod mit ansigt. Det har regnet, men er stilnet af nu. Hverken månen eller stjernerne har vi set i aften, skytæppet ligger som et uigennemtrængeligt tæppeloft over blotpladsen.
Den våde jord er blød under mig, et velkommende leje her sidst på aftenen mens blotet langsomt rinder ud.
Med min arm som pude ligger jeg og kigger sidelæns ind i flammerne, omsluttet af varme. Foran mig blålet og bag min ryg Katlas solidt lune krop og en tung, beroligende hånd. Ved siden af sidder Jord som en fjernere varme, også med en varm hånd hvilende på mig.
Tryg og med sindet i ro i natten, med septen omkring os, omsluttet af mine kobbelfæller.