Kattens Rejse

En ode til terrassen

Jeg elsker vores terrasse! Jeg elsker den for de uanede muligheder den signalerer med sin tomhed. På den står en yndlingsblomst og af og til en liggestol, intet andet.

De solskinslune brædder inviterer mig til at ligge på træet, se op i himlen og mærke varmen på ryggen.
Fraværet af møbler opfordrer mig til at stå, sidde, slænge mig med puder og tæpper, hulahoppe, lave pilates eller sysle med håndarbejde. Rillerne mellem brædderne gør at man blot skal svinge let med en kost før savsmuld eller trådstumper forsvinder. Og hvis man keder sig kan man altid gå igang med at hive den padderokke op som gerne vil gro der 😛

Ved bålstedet i havens hjørne står et bord og to stole hvor de kan fange aftenens sidste solstråler. De kunne stå på terrassen, men de har ikke været deroppe endnu.

Nogle gange er fravær en mulighed 🙂

Hjemme • Skrevet 03. July, 2016 • Ingen kommentarer endnu

Jeg bliver så gal


Jeg så adskillige kopier af denne klamme reklame på vej hjem på cyklen idag. Og jeg blev mere og mere vred.
Vred over at I synes vores land kun er jeres, og kun er for dem der er magen til jer. Det er fælt nok at vores flag i højere og højere grad er blevet symbol for den slags egoistiske holdninger.
Men vores land? Det må I, frygten og hadefuldheden ikke få!

Så jeg tog mig den frihed at redesigne jeres kampagne.
Værsågod, her er den virkelighed jeg er med til at skabe hver dag på mit arbejde. Hvor vi insisterer på at menneskers værdi og rettigheder ikke afhænger af deres kultur, seksualitet eller hudfarve. Hvor vi arbejder for at alle vores elever lærer at samarbejde og respektere hinanden trods forskelligheder.

De andre billeder er ikke fra mit arbejde, men fra andres. Pointen er den samme.

Tanker • Skrevet 13. May, 2016 • 3 kommentarer

Påske, men ikke Fastaval

For første gang siden 1995 har jeg ikke været til Fastaval i påsken. Der var ganske vist også et ufrivilligt hul i 2005 da jeg boede i Japan, men ellers har jeg været der hvert år siden jeg var 17.

Det har været mærkeligt at gå glip af den årlige rollespiller-fætter-kusinefest, men også helt dejligt at jeg nu hvor påsken nærmer sig sin slutning er næsten udhvilet i stedet for helt flad.

Og det er da også årsagen til at jeg valgte ikke at tage afsted i år. Jeg betaler stadig af på renterne af sidste skoleårs overtræk på energikontoen, så det virkede smartere at slappe af og lade op.
For selvom ideen om at lege er dejlig, så kræver Fastaval kræfter jeg ikke synes jeg har i år.

Men hvad har jeg så bedrevet? Altså udover at stalke Fastaval(-gængere) på Facebook og være samtidig misundelig og lettet over ikke at være afsted?

Først fløj vi til London. På vejen lykkedes det mig at holde mig vågen til at vi kunne lave målinger til første del af mit Eksperimentel Skolefysik-projekt. Sammenhørende målinger af højde og stråling: jo højere op i atmosfæren du kommer, jo mere af den kosmiske baggrundsstråling trænger der igennem.

De næste dage gik med at spise, dase og shoppe amok. Sushi nærmest hver dag (man spiser da fisk på de kristne helligdage, ikke? 😉 ) – her fra en frokost på Pret med ret fin agurkevand til

Ingrid kom hjem med mest loot, men jeg blev nu ikke snydt, hverken i Uniqlo eller Pepperberry.
Begge butikker kunne for min skyld godt komme igang med at åbne en filial i Århus fluks! Især Pepperberrys størrelser med forskellig mængde plads til barmen, så blusen ikke gaber rundt om knapperne er et hit. Jeg har kig på to polske firmaer der gør det samme (og til meget rimelige priser), men dem har jeg ikke testet endnu.

Ingen tur til London er fuldstændig uden et besøg på British Museum 🙂

Vi slentrede gennem den egyptiske afdeling og jeg beundrede Rosettastenen – igen. Der var masser af egyptisk loot i deres museumsbutik og udover et nyt rosetta-yndlingskrus kom vi hjem med en ny beboer

Bastet-i-plys 🙂

Leoparden er indtil videre godt tilfreds med sin nye legekammerat.

Resten af ferien er blevet brugt på at pakke loot ud,

pleje Ingrid (hun lagde sig syg fluks efter hjemkomsten, den stakkel),
tilbede den hjembragte gudinde,

og være på familiebesøg.
… For første gang nogen sinde var jeg med til den Damhøjske påskefrokost – en tradition der blev indstiftet efter jeg var begyndt at tage til Fastaval.

Vi nåede også et smut til Sønderjylland og på udflugt til Vadehavet efter østers. Selvom jeg ikke spiser de små slimklatter var det en dejlig tur – solen tittede frem og vi spiste madpakker på stranden bagefter. Himlen er meget stor og lys når vandet er helt fladt i alle retninger.

Idag kom Nis forbi på vej hjem fra Fastaval – dejligt at være fysisk tilstede i samme rum, i stedet for skype til en afveksling 🙂

Og nu sidder jeg her i lænestolen. Jeg har maven fuld af mad fra den hjembragte indiske kogebog, og følger lidt med i Fastaval-festens prisuddelinger på facebook. (De giver ikke så meget udbytte når man ingen scenarier har spillet). Jeg er egentlig ret frisk, omend jeg ikke ligefrem er ivrig efter at komme igang med arbejdet i morgen.

Jeg håber jeg har energi til Fastaval næste år, men det der “påske” var nu heller ikke så tosset 🙂

Og til sidst et billede af min nye yndlingsbluse, helt uden grund.

Hjemme • Rejser • Tanker • Skrevet 27. March, 2016 • 1 kommentar

Hyggeweekend og nyt legetøj

I weekenden var vi i sommerhus i tågen med Thomas og Helena. GPSen sagde det var nord for Slagelse, men al den tid vi var der lå tågen hvid og tæt. Det gav en behagelig tidløs fornemmelse af afsondrethed – ingen grund til stress og jag når resten af verden alligevel er væk 🙂

Så vi spiste dejlig mad, spillede spil, sludrede og dasede 🙂
Lørdag morgen mens de fleste af de andre stadig sov gik jeg en tur ned til vandet.
Der var våde isdråber på træerne og tåge i alle hulninger fra kampen mellem frost og tø.

Man kunne se hvor heksecirklerne havde været i sommers

Hjemme igen ankom Ingrids nye computer. Leoparden havde savnet os og synes den var vældig interessant.

Det viste sig dog hurtigt at det var kassen der var mest tiltalende.

Nu er det gode spørgsmål så hvornår jeg ser Ingrid igen 😉

Hjemme • Rejser • Skrevet 13. March, 2016 • Ingen kommentarer endnu

Norge

I begyndelsen af vinterferien var vi i Norge for at besøge Ingrids søster og hendes familie. Når nu ikke der var mere sne at få herhjemme, så måtte det da kunne lykkes lidt længere mod nord. Og ganske rigtigt, den aften vi ankom faldt der en håndfuld centimeter sne og alt var fint og hvidt.

Lise og Morten bor lidt uden for Oslo, i et parcelhuskvarter der grænser op til et større skovområde, og med snedrys var det aldeles eventyrligt. Den første dag tog vi alt det varme tøj på og på tur i skoven. Knasende is og sne under fødderne, snelag på granerne og spor efter rådyr og elg mellem træer og klipper. Jeg tog ingen billeder, men det var ren Narnia 🙂 Hvidt, koldt, skærende smukt.

Målet var en hule, hvor vi slog os ned med stearinlys og spiste madpakker og drak varm kakao. Der var fine is-stalagmitter på gulvet.

Jeg var imponeret af børnene – Peter på snart 4 og Ida på knap 2 klarede ret fint en adskillige timers lang gå/klatreudflugt i glat og kuperet terræn. Ida gik ikke selv hele vejen, især ikke på de stejle stykker, men man kunne godt fornemme at det ikke var deres første tur.

Mandag skulle Lise og Morten på arbejde, så Ingrid og jeg tog bussen ind til Oslo og gik en turistrunde omkring slottet, fæstningen og operahuset nede ved havnen.

Der blev købt supermarkedsloot

… 4-kornsblandingerne med det dejlige bid er igang med at blive til hjemmelavet müsli, første portion er med pekannødder og svesker 🙂

Den sidste dag havde Morten fri og tog os med til Holmenkollen. Jeg var på ski for første gang, og nok var det ikke yndefuldt, men det var til gengæld sjovt 🙂 … I hvert fald når det ikke gik for meget nedad, lidt kryster er man vel 😉

Ingrid havde noget bedre styr på det, for hun har snydt og været i Norge og øve sig før 🙂 Og Morten, den indfødte, var aldeles overlegen til trods for at han også skulle klare to små børn med hver deres par ski – og hvor den yngste frygtløst kastede sig ud på de bakker vi kom forbi og skulle indhentes og sættes på ret kurs.

Vi tog elevatoren op i toppen af skihopbakken og nød solskinsudsigten.

Det er begyndelsen af sporet i hopbakken man kan se til højre i billedet. Lige udenfor billedets højre kant står Ida og holder om hegnet, kigger ned ad bakken og erklærer målrettet “Jeg vil ake!” Der blev nu ikke nogen kælkning på den bakke, forældre er så kedelige 😉

I stedet blev det til et gruppebillede, med nogle efterhånden lidt trætte børn inden vi tog hjem og sov til middag.

Jeg håber ikke det bliver sidste vinterferie i Norge 🙂

Familie • Rejser • Skrevet 19. February, 2016 • Ingen kommentarer endnu

Jeg forstår ikke hvordan børnefamilier magter det

Jeg tager på arbejde. Jeg kommer hjem sidst på eftermiddagen og er godt brugt. Heldigvis er der som regel mulighed for at hvile lidt indtil madlavning og spisetid. Og heldigvis har jeg søde kolleger og et dejligt arbejde, som jeg ikke vil undvære, selvom det nogle gange er udmattende.

Derefter er der mange aftner studier der skal passes eller resten af forberedelsen til morgendagens lektioner. Hvis det er en heldig dag hvor jeg er færdig med begge dele er der tiltrængt mulighed for at stene på sofaen.

Jeg forstår ikke helt hvordan børnefamilier magter det. Tanken om at skulle være på når man kommer hjem og indtil børnene er lagt i seng for derefter at gå igang med resten af arbejdet? De må være supermennesker 🙂

Arbejde • Tanker • Skrevet 29. January, 2016 • Ingen kommentarer endnu

Når dæmonerne danser

Når jeg bliver for mæt, så danser dæmonerne.

Jeg står i midten af ringen og normalt hutler de i mørket i hjørnerne. For år tilbage vandt jeg den store kamp og står levende og hel tilbage, sejrrig og med mit våben hævet over hovedet.

Det er kun de usle rester af deres engang umenneskeligt stærke hær der stadig skulker rundt derude. Resten har jeg besejret, sønderrevet, talt, levet, spist og sultet(!) ihjel.
Jeg ved godt jeg aldrig slipper af med de sidste rester – og jeg er bestandigt på vagt – men det meste af tiden er de slået tilbage.

Men når jeg bliver for mæt, kommer de til kræfter og puster sig op. Slår truende ud med deres snoede og tornede lemmer og danser tættere på. Sår smerter i min mave og får mit sind til at slå knuder på sig selv.

Jeg kender deres trin og tricks. Jeg ved jeg kommer til at vinde den kamp. Igen. Hver gang. Fordi jeg _vil_ det, fordi alternativet er uacceptabelt.

Alligevel er det udmattende, hver eneste gang. Det er aldrig nemt, selvom det er velkendt.

Mad • Tanker • Skrevet 20. December, 2015 • Ingen kommentarer endnu

Et projekt af passende omfang

Jeg har længe tænkt at det kunne været rart at komme igang med noget håndarbejde. Men reelt har jeg ikke haft overskud, så det er mest blevet ved tanken. De projekter jeg har lyst til virker lidt for uoverskuelige at få begyndt på.
Så gælder det om at finde et mindre projekt, hvor opstartsfasen og kravene til tålmodigheden ikke er så store…

Vi er kattesittere for Ingrids nevø-kat Andersmis. Da vi besøgte ham igår gik han helt amok over en snor med knuder og avispapir.

Idag er det tid til at opgradere lidt 😉

Så får vi se hvor længe der går før han får splittet den nok ad til at komme ind til det der rasler i midten af den 😛

Håndarbejde • Hjemme • Katte • Skrevet 22. November, 2015 • 1 kommentar