Jeg tager på arbejde. Jeg kommer hjem sidst på eftermiddagen og er godt brugt. Heldigvis er der som regel mulighed for at hvile lidt indtil madlavning og spisetid. Og heldigvis har jeg søde kolleger og et dejligt arbejde, som jeg ikke vil undvære, selvom det nogle gange er udmattende.
Derefter er der mange aftner studier der skal passes eller resten af forberedelsen til morgendagens lektioner. Hvis det er en heldig dag hvor jeg er færdig med begge dele er der tiltrængt mulighed for at stene på sofaen.
Jeg forstår ikke helt hvordan børnefamilier magter det. Tanken om at skulle være på når man kommer hjem og indtil børnene er lagt i seng for derefter at gå igang med resten af arbejdet? De må være supermennesker 🙂
No comment so far