Kattens Rejse

Frankfurt i reklamens tegn

Jep, den er stadig stor, Freankfurt lufthavn. I min erindring – fra for 10 aar siden, paa min foerste flyrejse uden foraeldre og med blot 45 minutter til at skifte fly – er den gigantisk, med lange bare, mennesketomme gange og adrenalinsus graensende til panik.

Jeg kan med fornoejelse konstatere at jeg er blevet aeldre ūüėČ Den er godt nok stor – det var naermest som en forlystelse i tivoli at koere med det lille monorail-tog mellem de forskellige afdelinger (ikke de forskellige terminaler!) i terminal 1 og se ud over hele lufthavnskompleks-byen (jeg ved ikke hvad den nydelige forretningsrejsende der sad ved siden af mig taenkte om mit fjollede smil) – men de tomme gange er erstattet af gange overplastret med fancy reklameskilte. For slet ikke at tale om alle de andre reklamer – blandt andet en enorm plasmaskaerm der viser OL (med hele den hoejre fjerdele erstattet af den betalende tv-kanals logo), og de gratis-internet-standere jeg staar ved nu, sponsoreret af Samsung at doemme efter den maade de er fuldstaendigt syltet ind i reklamer for samme.

Desvaerre tillader den mig ikke at sende mails herfra ;- Men maaske er det meget godt – saa fristes jeg ikke til at klage til folkene fra Runestone over den forkoelelse de gavmildt tillod Nis at tage med hjem fra arbejde og overbringe til mig ūüėČ

Slutteligen (de andre der venter paa at komme til nettet begynder at se blodtoerstige ud) kan jeg berette at jeg ligner en tysker. Den venlige dame i tjek-ind-skranken begyndte troligt sine forklaringer paa engelsk (det sprog hvorpaa jeg havde udbedt mig hendes tjenester) og slog lige saa troligt over i hurtigt accelererende tysk saa snart hun blev optaget af sin forklaring.

Men jeg forstod da det meste. Og heldigvis har jeg mere end 45 minutter denne gang ūüėČ

Rejsefeber

Der er sommerfugle i min mave – en hel koloni – samme f√łlelse som inden en eksamen. Bortset fra at til mine eksaminer har jeg altid v√¶ret velforberedt – hvordan forbereder man sig p√• noget man ikke ved hvad er?

Det er en god dag at se på troldmanden.

Jeg har mest lyst til at gemme mig under min venlige gule dyne med en yndlingsbog og få verden til at forsvinde. Lyst til at holde krampagtigt fat i Nis inden det er for sent. Til febrilsk at stoppe mit hovede med så meget eksternt drama at de indre stemmer ikke kan trænge igennem.

Måne våg over mig.

Hj√¶lpel√łs

Jeg havde ikke brug for en laptop. Jeg k√łbte den kun fordi den ville v√¶re praktisk p√• min rejse.

Min laptop har v√¶ret til reparation i 4 dage nu. Jeg har manglet den slemt i 3¬Ĺ dage. Det usle stykke teknologi har sneget sig ind p√• mig og gjort sig uundv√¶rligt.

Jeg vil have min laptop tilbage. Nu. Vil have. Vil!

Mul!

Simpelt

Store sortskinnende bær på grene jeg netop skal hoppe for at nå i tidselskyggen mellem træerne.

Tykt sortr√łdt kirseb√¶rblod under mine negle, p√• klistrede h√¶nder, p√• knivens blad der danner reflekser med st√•lvasken ud mellem blodsdr√•berne. En voksende bunke appetitligtsorte blodige halvkuglekirseb√¶rlig i tallerkenen.

En s√łlvglinsende undervandsjungle af gr√łnk√•l i skyllekarret. Knasen af stilkene under f√łdderne og gr√łnt-i-gr√łnt s√łnderkvaste gr√łnk√•lsblade der drypper ud i den hvide sk√•l under hakkerens munding.

Sm√• b√łlger der f√•r flydebroen til at hakke mod fort√łjningsp√¶lene og lader solglimt fra fjorden spille over mine √łjenl√•g. Salt stivhed p√• huden og lyden af hundrede desperate krabbeben n√•r ruserne hales ind over r√¶lingen. St√¶rke √•lemuskler der snor sig mod mine f√łdder i bunden af b√•den. Fartvind i h√•ret og mine √łjne drages af skr√¶nter og skovene langs fjordens bredder. De lokker med uanede eventyr – her kunne man g√• i land og forsvinde i deres dunkelm√łrke hvor en anden tidsalder stadig synes at r√•de.

Bumplende grusvej under cyklens d√¶k, lugt af k√łer og solvarmet gr√¶s. Kl√łende killingeh√•r p√• t√łj og h√¶nder mod bedre vidende. De nyplukkede b√¶r i spanden er n√¶nsomt beskyttet af mine fingres fjedren. P√• vej hjem til savnede mennesker, kendte lyde, barndomsdufte, smagen af gammeldags – nyopgravet – selvfanget – rigtig – mad.

Kn√¶kket der forplantes op gennem h√¶nderne n√•r √•lekvabbens hals sk√¶res igennem. Moslen for at f√• den indt√łrrede jord i k√łkkenhaven til at give slip p√• guler√łdderne. Bittesm√• skovhindb√¶r i slugten ned mod fjorden. Fuldm√•nen over tr√¶erne dybt i natten, p√• en himmel s√• m√łrk som den kun bliver helt herude. Dansk sommer i alle mine sanser.

Nogle gange tror jeg jeg kunne blive lykkelig et sted som her. I et helt andet, simpelt og n√¶rt liv, hvor hverdagen handler om at plukke og h√łste, fange, sylte og samle til vinteren, der er m√łrk som i historierne og bruges til h√•ndarbejde. I en verden hvor alt mit arbejde er mine h√¶nders, hvor mine instinkter kender verdens sammenh√¶ng, og hvor der er tyst s√• jeg kan h√łre dem tale.

P√• dage som dem er gl√¶den ved et elegant bevis, suset n√•r et dumt stykke kode endelig kompilerer og sejrsf√łlelsen ved et vell√łst problem meget langt v√¶k. Men alligevel tager jeg altid hjem.

Jeg må være en uforbedrelig romantiker. Eller dum som snot.

Rigdom



 

Se dem! Hv√¶lvede, s√łde, r√łde og saftige. Hver en perfekt globeklase. Man kan fornemme ekkoet af de sommerdage der har modnet dem.

Rubinstrålende koncentreret sommer Рen skat der ville pryde enhver fyrstes skatkammer, en rigdom uden mage.

Tak.

Hello World

Blot at skrive de to ord fortæller mig helt ind til marven, ind til den dybestliggende lille synaps i min hjerne at her kommer en begyndelse Рnu går jeg igang med at lære noget nyt. Den Pavlovske reaktion er et lille halvsmil om min mund og en knugen i maven. Forventningens glæde og frygten for det ukendte.

Hej Verden!

Efter således at have æret traditionen og de allestedsnærværende programmeringens guder kan jeg nu tage fat på mit forehavende i håbet om at godt begyndt er halvt fuldendt.

Det er min hensigt at der p√• disse sider skal forme sig en beretning om min rejse. Her vil jeg skrive om hvad jeg oplever p√• min (forh√•bentlig s√¶lsomme) tur gennem Langbortistan, vise billeder af de steder jeg bes√łger, og m√•ske ogs√• af de mennesker jeg m√łder.

Siderne er b√•de til mig og til jer. Noget af det jeg skriver vil v√¶re interessant at l√¶se, andet vil kun v√¶re relevant for mig. Jeg vil i √©en wyldinspireret p√¶rev√¶lling fort√¶lle hvad der h√¶nder mig, hvad jeg l√¶rer og hvordan jeg har det. En del vil v√¶re personligt (l√¶s: d√łdkedsommeligt for alle andre end undertegnede), en del vil v√¶re officielt og en del vil v√¶re specifikt til nogle af jer. Det hele vil jeg skrive her.

I er selvf√łlgelig altid velkomne til at kommentere hvad jeg skriver – eller til at sende mig en mail hvis tanken om at andre ser jeres guldkorn og stavefejl fylder jer med r√¶dsel.

En parentes om sprogbrug: Jeg vil naturligvis √¶rb√łdigt konsultere Dansk Sprogn√¶vns bud, og ikke tankel√łst kaste misdannede udsagn i jeres √•syn, men forbeholder mig retten til at ignorere retskrivningsordbogen n√•r dens indhold konflikter med min √¶stetiske sans.

Undtaget herfor er mine kommaer Рde er der hvor min forkvaklede hjerne foretrækker at placere dem, ikke ud fra bevidste valg, men grundet manglende færdigheder. Jeg ved godt at det på det punkt er mig der kommer til kort, men I må bære over med mig Рeller vælge at læse en anden side hvis det bliver jer for slemt.