Kattens Rejse

Mikroferie i Tyskland

I sidste uge havde jeg forskudt weekend torsdag-fredag. En glimrende lejlighed til at tage på tur, og det syntes Thomas heldigvis også 🙂

Så onsdag aften efter arbejde satte vi os i hans bil og kørte sydpå. Der var lav sol over motorvejen, god musik og milkshakes i bilen og ingen af os var til at skyde igennem.

Målet var et hotel i den lille by Bad Bramstedt, omkring 40 km nord for Hamborg.
Vel ankommet tjekkede vi ind på 10. sal og lod afslapningen begynde.

Torsdag morgen var det tid til at teste hotellets svømmepøl og boblebad. Man bliver nu et gladere menneske af sådan et kvarters boblemassage. … Jeg gør i hvert fald 🙂

Efter en udmærket morgenmad på hotellet (de havde god the, og ikke i breve) kørte vi en tur til Hamborg og slentrede rundt i bymidten. Kiggede lidt på butikker, og på deres vældig pæne gamle rådhus.
Man kunne godt se på træerne at vi var lige lidt længere sydpå – der var flere grønne blade fremme.

Tilbage i Bad Bramstedt og en solid eftermiddagslur senere gik vi ud for at lede efter noget aftensmad. Der var en del restauranter i byen, dens ringe størrelse til trods, så vi var naivt forhåbningsfulde.
Også her var der bebladede træer at finde

og sågar et japansk kirsebærtræ godt på vej.

Mad derimod, havde vi ikke meget held med. Vi gik fra restaurant til restaurant og alle steder var beskeden “Nur Bargeld”. Og det nyttede jo ikke så meget når vi kun havde visakort med.
Til sidst var der et af stederne der viste os i retning af banken, og vi tænkte glade at der kunne vi hæve kontanter, og så få noget at spise. Men nej! Bankens hæveautomat tog heller ikke visa. Lidt ude på landet i Tyskland kan det godt betale sig at have kontanter med hjemmefra!
Så vi traskede sultne og slukørede tilbage til hotellet. Et desperat øjeblik overvejede vi at spise Schnitzel und Pommes på hotellets ikke videre inspirerende restaurant, men besluttede os så i stedet for at tage i supermarkedet.
Efter et lille indkøbseventyr havde vi masser af loot

og det blev til en hyggelig pyjamasfest på værelset. I sidste ende hyggeligere end at spise ude, så måske var det meget godt at spisesteder i Bad Bramstedt ikke tager kreditkort 😉

Fredag var det igen tid til at sætte musik på i bilen og trille nordpå. Et smut forbi Real blev det også til på vejen. Sådan et kæmpesupermarked med tysk udvalg af ting kunne jeg godt bruge til hverdag. Især med tyske priser 😉

Efter sådan et par dejlige dage er man jo fluks fristet til at planlægge det næste eventyr. Jeg tror i hvert fald at både Thomas og jeg blev mindet om at vi rejser godt sammen (med dejligheden af vores Berlintur sidste forår nu opfrisket i erindringen). Hvor mon vi skal hen næste gang?

Rejser • Skrevet 06. May, 2013 • Ingen kommentarer endnu

Lidt fra arbejdet

Vi har haft en del arrangementer på arbejdet de sidste par uger. Først familiedag, så idrætsdage med elever fra andre højskoler og igår afskedsreception for en medarbejder der gik på pension.

Når der er fest skal der selvfølgelig laves dejlig mad. For eksempel en eksotisk rejecocktail med mango, chili og fennikel, toppet med hjemmelavet dildmayonnaise, citron og purløg.

Til hovedret var der oksefilet, og kød er der ikke meget ved at tage billeder af. Så kig i stedet på salaten: råmarineret rødbedesalat med persille og valnødder.

Til aftenkaffen var der marcipanmuffins med kanelglasur. Dem I ser her er kun omkring en femtedel af mængden 😉

Igår morede jeg mig med at lave temakage. Ham som gik på pension har spillet håndbold i mange år, så hvad var mere oplagt end en håndboldbanekage?
Man tager en chokoladebradepandekage og dækker den med blåt overtræk.

Eftersom kagen her var tiltænkt mest som bordpynt og skuekage er det ikke marcipan, men fondant. Det giver en glattere og mindre grynet overflade, men smager til gengæld ikke af noget videre.
Næste skridt er optegning af banens streger med god tyk æggehvideglasur.

Nu ved jeg så også hvordan en håndboldbane er optegnet 😛
Slutteligen sætter man et par mål, en bold og selvfølgelig den relevante spiller på banen.

Det var egentlig meningen at målene skulle have været bygget af net i hvid chokolade, men vi kunne ikke rigtig få det til at virke – chokoladen blev for blød og kunne ikke bære sin egen vægt. Hvis eksperimentet skulle gentages ville jeg nok i stedet bruge hvid overtræk, især fordi det var en skuekage. Det er nemmere at arbejde med og har et højere smeltepunkt.

Arbejdet med håndboldbanekagen giver mig lyst til at arbejde mere med pyntede kager. Jeg har bare ikke lige nogen anledning, desværre.

Mad • Skrevet 01. May, 2013 • Ingen kommentarer endnu

Blomster

Så blev det tid til at gøre lidt ved altanen. Den har set meget trist ud i vinter, med uddøde krydderurter og mos i altankassen og et fint lag grønne alger på gulvet.
Men efter blomsterudsalg i Egå med Mor og Lasse igår har det hjulpet lidt.
Nu er der både stedmoderblomst i hjørnet
og ranunkel, nellike og den-lilla-jeg-ikke-ved-hvad-hedder i altankassen.

Så skal det bare blive solskin og varmt så jeg kan sidde derude og nyde det 🙂

Hjemme • Skrevet 15. April, 2013 • Ingen kommentarer endnu

Forskudt weekend i Astrupvig

Jeg havde weekendvagt den forgange weekend. Når vi arbejder i weekenden har vi fri enten to dage før eller to dage efter i stedet. Og selvom det er tiltrængt med fridagene, så er den forskudte weekend alligevel sært ubrugelig. Der er ikke meget sjov ved at have fri når ens venner og familie allesammen er på arbejde og har travlt.

Denne gang var jeg heldig at min forskudte weekend faldt sammen med et hul i Tante Gurli og Onkel Jørgens ofte travle kalender, så søndag efter arbejde hoppede jeg på toget mod Skive.

Mandag morgen vågnede vanen tro tidligt og lokket af morgengryet og rimfrosten listede jeg ud i haven og trak vejret dybt i den friske luft.
Der var frost på græs og havebord, og solen var på vej op ude over fjorden.

Rimfrost på krokus der modig havde stukket hovedet op igennem den frosne jord.

… Det ligner den har spist en vintergæk.
Det var så dejligt at jeg opgav planen om at sætte mig i sofaen med computeren og i stedet tog tøj på, smuttede over i annekset efter Tante Gurlis gummistøvler og begav mig på en gåtur ned igennem slugten til vandet.

Der var sol mellem træerne på vej ned mod vandet.

og fin blå himmel.

Den lille bæk bugtede sig nysseligt.

Og nede ved fjorden var det koldt, men idyllisk.

Jeg kunne som vanligt ikke dy mig for at lege med at tage billeder i modlys.

På vejen tilbage langs vejen havde solen hævet sig nok til at give fine lange skygger.

Men det var stadig ikke varmere end at der var en fin isblomst på vinduet til annekset.

Dagen blev brugt i ro og mag med en smuttur til Thise med Onkel Jørgen efter lidt ost.
Efter middag en dejlig gåtur med Tante Gurli, og da vi kom hjem var det lunt nok i solen til at man kunne sidde ude på læsiden af huset og læse.

Som altid hos Tante Gurli og Onkel Jørgen står tiden nærmest stille mens den flyver afsted. Alt for snart sluttede weekenden og jeg drog tilbage til Århus og hverdagen.
Da jeg kom hjem fra toget mødtes jeg af dette syn i vindueskarmen:

Den lille amaryllis blomstrer 🙂
… Den stolte forælder står til højre i billedet og nikker billigende.

Familie • Hjemme • Skrevet 10. April, 2013 • Ingen kommentarer endnu

Påske: Fastaval og familiehygge

Ahh, så kom påsken igen. Den tid på året hvor nørder som jeg traditionelt drager på pilgrimsfærd til Fastavalland.

Dette år ingen undtagelse 🙂

Men inden jeg kom så langt som til påsken skulle der bages noget kage til de rare mennesker som havde sagt ja til at spillede mit og Mettes scenarie Bidt.
Ingen kage uden smør og æg, og foran Fakta på vej til indkøb var der de fineste istapper som hang og dryppede i solskinnet.

Fine strukturer, som til en lillebitte drypstenshule.

Endelig blev det onsdag efter arbejde og Mette, Allan og jeg drog mod Hobro. Da vi er blevet gamle og magelige var det i år med indkvartering i rigtige senge på vandrerhjemmet 200 meter nede ad vejen fra gymnasiet hvor Fastaval igen i år blev afholdt. Ikke mere sovepose på gymnastiksalsgulv – hvilken salighed 🙂

Til trods for nogen spænding og sommerfugle i maven gik det godt med vores scenarie. Spillerne var generelt glade og havde hygget sig med at spille det. Men nu havde vi også nogle ualmindeligt seje folk til at spillede for os – her et billede fra den første spillederbriefing:

Det var en rigtig hyggelig Fastaval for mit vedkommende. Vi stod ikke i køkkenet i år – sidste års beslutning om at det var nok var helt rigtig. Før første gang i årevis var der tid og energi til bare at hænge ud og spille et brætspil, til at hygge i caféen, til at sidde og spise sammen. Og ikke mindst til at spille rollespil.
Der var ikke så mange scenarier direkte i min genre denne gang, men der var gode oplevelser alligevel.

Jeg spillede Sarabande – drama uden dialog, men med al kommunikation via musiske og kropslige virkemidler. Det virkede rigtig godt – fraværet af dialog skar al den for dramaet ligegyldige smalltalk væk.
Fredag spillede jeg The Curse – et scenarie om arvelig kræft og hvad man vil gøre, hvilke dele af sig selv man vil lade bortoperere for ikke at blive syg, og hvordan man håndterer frygten. Alvorligt, men vældig interessant.
Jeg spillede også to noveller. Den første – En Forelskelse – har jeg ikke noget pænt at sige om. Scenarier som vil noget markant andet end det de reklamerer med i foromtalen har jeg ikke noget tilovers for – jeg gider ikke bruge min dyrebare fastavaltid på at være forsøgskanin for forfatterens politiske dagsorden!
The Posthuman’s Progress som var den anden var til gengæld en vældig fin idé. Jeg tror det kunne have været blevet rigtig godt med lidt øvelse, og såfremt vi havde haft en forventningsafstemning blandt spillerne om hvilken slags historie vi ville fortælle. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen, men er desværre ikke sikker på at det vil virke derhjemme.

Vi kunne ikke helt holde fingrene fra køkkenet, så to timer torsdag eftermiddag holdt vi pandekagebod. Godt 30 liter pandekagedej, 3 pander og masser af bananer, flødeskum, chokoladesovs og syltetøj giver glade nørder. Et dejligt lille og overskueligt projekt, som alligevel skabte noget af den glæde vores sandwiches og kager plejer at gøre. Og gav i hvert fald mig en rar mavefornemmelse af at bidrage til den praktiske afvikling af kongressen.

Søndag eftermiddag sagde jeg farvel til Fastaval 2013 og tog hjem for at hvile ud inden hverdagen begyndte igen. Ganske vist betød det at jeg ikke var med til den store fest søndag aften, men det passede mig nu egentlig ret godt. Dels havde vi allerede holdt en ualmindelig dejlig lille impromptu portvin-og-90er-musik-fest på vandrehjemmet lørdag aften, og dels var det dejligt at nå at se min familie i ferien også.

For traditionen tro tog jeg fluks efter hjemkomsten ud til Mor og Lasse. Man skal ikke være alene hjemme lige efter Fastaval, det bliver man bare ked og blå af. Kontrasten fra at være blandt 600 glade mennesker i samme subkultur som en selv og til at sidde alene hjemme i lænestolen er simpelthen for stor. Og hvor bedre at tage hen for at få ubetinget kærlighed og selskab der godt kan håndtere at man er most og træt end til sine forældre?
Så søndag aften stod den på dejlig mad, småsnak og dasen for TV’et hjemme hos Mor. Omsorg og langsom tilbagevenden til virkeligheden.

Mandag formiddag skinnede solen så dejligt at både jeg og katten bare måtte ud.
Hende for at sidde og lure på fuglene i stakittet.

og dernæst for at se hvad jeg dog lavede med den telefon.

Med alt det solskin måtte jeg også afsted, så jeg lånte Mors fikse lille nye bil (den er ualmindeligt gul) og kørte ud til Far og Karen. Det blev til en dejlig dag med gåtur ved stranden, lange samtaler og som ekstra bonus var der læ og direkte sol på deres terrasse, så vi kunne sidde ude. Den salige følelse af godt selskab og varm sol direkte på huden. (Bliver det ikke snart sommer? Mere sol og varme, tak.)

Er det snart påske igen?

Familie • Katte • Rollespil • Skrevet 06. April, 2013 • Ingen kommentarer endnu

Sne er praktisk til mange ting

Med de sidste dages fine snelag har det været oplagt at snuppe muligheden for at få gjort sine gulvtæpper lidt renere. Jeg har et der har været Moster Tik-Taks og to fra Tante Ella, og når man har langt hår og i øvrigt ikke er den flittigste til at tage dem ud og banke dem kan de godt at blive lidt nussede til trods for ihærdig støvsugning.

Så lørdag tog jeg mig sammen – og kastede dem ud over altanen.

(Der er jo ingen grund til at bære dem både ned og op ad trappen, når tyngdekraften så villigt hjælper til den ene vej.)
… Jeg ved dog ikke hvad naboerne har tænkt 😛

Så blev de bredt ud og lagt til rette i sneen.

Og lidt senere var det ned og trampe godt på dem, så skidt og støv sidder fast i sneen og ikke i tæppet længere.

Generelt er rengøring jo ikke ligefrem fornøjeligt, men dette her er nu en af de mere muntre måder at gøre det på.
Jeg har en klar erindring om første gang jeg så min Mor tage tæpperne ud i sneen. Det har nok været den første vinter efter vi var flyttet i hus på Annekærvej, så jeg har vel været 4 eller 5, og det virkede som umådelig spas at hun – en voksen – bare sådan lagde vores løse gulvtæpper ud i sneen. For tæpper hører jo til indenfor, det ved enhver fireårig!
Og da vi så kom til delen med at trampe rundt på dem, var jeg først solgt 🙂

Hjemme • Skrevet 25. March, 2013 • Ingen kommentarer endnu

En voksen potteplante?

Min amaryllis, som blomstrer så fint netop nu, satte en masse løg et af de første år jeg havde den. Jeg plantede dem ud med tålmodig hjælp fra Frauke – 6-7 små nye amaryllisplanter – gav nogle af dem væk og beholdte selv en enkelt.
Den har stået i sin potte i min vindueskarm de sidste 5-6 år, med et enkelt eller to grønne blade skudt op fra løget og set uændret ud, år for år.

Men nu er der sket noget:

Den lille amaryllis er blevet voksen (eller i hvert fald kønsmoden?) og sætter nu en blomsterstængel selv.

Her er den med sin stolte forælder 😉

Hjemme • Skrevet 24. March, 2013 • 1 kommentar

En tilståelse

Selvom jeg længes lige så meget efter forår, sol, blade på træerne og varme som alle jer andre jeg hører forbande vejrguderne i disse dage, så har jeg alligevel en tilståelse at komme med.

For dybt i mit bryst banker et barnligt hjerte, et hjerte som har set alt for mange brungrå, regnvåde danske kun-næsten vinterdage. Og når de buskede fnug falder stille fra en hvid himmel, lægger sig tykt på træer og buske og dækker vej og sti som en tyk, blød dyne, så synger det hjerte.

Det synger i glæde over det fortryllede eventyrlandskab verden pludselig forvandler sig til. I vemod efter dage som var, med kælketure på bakken ved stranden og prikkende fingre som vågnede op ved kaminen hos Bedste bagefter. Efter en tid hvor sne betød kælk, snelygter og lytten til morgenradioen for at høre om skolen mon var lukket.

Det synger til trods for halsbrækkende cykelforhold og kulde som går gennem marv og ben. Til trods for gamacher, uldsokker og -trøjer, vådt overtøj og cyklens frosne gear.

Men mest synger det for skønheden. For den særlige tysthed der hviler over et landskab dækket af sne, selv her i byen. For den rene, klare luft, den særlige duft som sneen bringer. For den benovede glæde et snedækket landskab bestandig kan vække. Denne verdens magi.

Vintertrylleri på forårsjævndøgn.

Tanker • Skrevet 20. March, 2013 • 1 kommentar

Samtidig

Så skete det. Morgenen efter vi holdt martsblot i sneen på Vestereng (jeg var den første på blotpladsen så her et billede fra mens jeg stadig var igang med at få gang i bålet – nok tændvæske gør underværker for snevådt brænde)

stod jeg søvndrukken op til dette syn:

Blomstrende amaryllis på snebaggrund.

Hjemme • Rollespil • Skrevet 17. March, 2013 • Ingen kommentarer endnu