Jep, den er stadig stor, Freankfurt lufthavn. I min erindring – fra for 10 aar siden, paa min foerste flyrejse uden foraeldre og med blot 45 minutter til at skifte fly – er den gigantisk, med lange bare, mennesketomme gange og adrenalinsus graensende til panik.

Jeg kan med fornoejelse konstatere at jeg er blevet aeldre 😉 Den er godt nok stor – det var naermest som en forlystelse i tivoli at koere med det lille monorail-tog mellem de forskellige afdelinger (ikke de forskellige terminaler!) i terminal 1 og se ud over hele lufthavnskompleks-byen (jeg ved ikke hvad den nydelige forretningsrejsende der sad ved siden af mig taenkte om mit fjollede smil) – men de tomme gange er erstattet af gange overplastret med fancy reklameskilte. For slet ikke at tale om alle de andre reklamer – blandt andet en enorm plasmaskaerm der viser OL (med hele den hoejre fjerdele erstattet af den betalende tv-kanals logo), og de gratis-internet-standere jeg staar ved nu, sponsoreret af Samsung at doemme efter den maade de er fuldstaendigt syltet ind i reklamer for samme.

Desvaerre tillader den mig ikke at sende mails herfra ;- Men maaske er det meget godt – saa fristes jeg ikke til at klage til folkene fra Runestone over den forkoelelse de gavmildt tillod Nis at tage med hjem fra arbejde og overbringe til mig 😉

Slutteligen (de andre der venter paa at komme til nettet begynder at se blodtoerstige ud) kan jeg berette at jeg ligner en tysker. Den venlige dame i tjek-ind-skranken begyndte troligt sine forklaringer paa engelsk (det sprog hvorpaa jeg havde udbedt mig hendes tjenester) og slog lige saa troligt over i hurtigt accelererende tysk saa snart hun blev optaget af sin forklaring.

Men jeg forstod da det meste. Og heldigvis har jeg mere end 45 minutter denne gang 😉

Rejser • Skrevet 23. August, 2004 • Ingen kommentarer endnu

Der er sommerfugle i min mave – en hel koloni – samme følelse som inden en eksamen. Bortset fra at til mine eksaminer har jeg altid været velforberedt – hvordan forbereder man sig på noget man ikke ved hvad er?

Det er en god dag at se på troldmanden.

Jeg har mest lyst til at gemme mig under min venlige gule dyne med en yndlingsbog og få verden til at forsvinde. Lyst til at holde krampagtigt fat i Nis inden det er for sent. Til febrilsk at stoppe mit hovede med så meget eksternt drama at de indre stemmer ikke kan trænge igennem.

Måne våg over mig.

Rejser • Skrevet 20. August, 2004 • Ingen kommentarer endnu

Store sortskinnende bær på grene jeg netop skal hoppe for at nå i tidselskyggen mellem træerne.

Tykt sortrødt kirsebærblod under mine negle, på klistrede hænder, på knivens blad der danner reflekser med stålvasken ud mellem blodsdråberne. En voksende bunke appetitligtsorte blodige halvkuglekirsebærlig i tallerkenen.

En sølvglinsende undervandsjungle af grønkål i skyllekarret. Knasen af stilkene under fødderne og grønt-i-grønt sønderkvaste grønkålsblade der drypper ud i den hvide skål under hakkerens munding.

Små bølger der får flydebroen til at hakke mod fortøjningspælene og lader solglimt fra fjorden spille over mine øjenlåg. Salt stivhed på huden og lyden af hundrede desperate krabbeben når ruserne hales ind over rælingen. Stærke ålemuskler der snor sig mod mine fødder i bunden af båden. Fartvind i håret og mine øjne drages af skrænter og skovene langs fjordens bredder. De lokker med uanede eventyr – her kunne man gå i land og forsvinde i deres dunkelmørke hvor en anden tidsalder stadig synes at råde.

Bumplende grusvej under cyklens dæk, lugt af køer og solvarmet græs. Kløende killingehår på tøj og hænder mod bedre vidende. De nyplukkede bær i spanden er nænsomt beskyttet af mine fingres fjedren. På vej hjem til savnede mennesker, kendte lyde, barndomsdufte, smagen af gammeldags – nyopgravet – selvfanget – rigtig – mad.

Knækket der forplantes op gennem hænderne når ålekvabbens hals skæres igennem. Moslen for at få den indtørrede jord i køkkenhaven til at give slip på gulerødderne. Bittesmå skovhindbær i slugten ned mod fjorden. Fuldmånen over træerne dybt i natten, på en himmel så mørk som den kun bliver helt herude. Dansk sommer i alle mine sanser.

Nogle gange tror jeg jeg kunne blive lykkelig et sted som her. I et helt andet, simpelt og nært liv, hvor hverdagen handler om at plukke og høste, fange, sylte og samle til vinteren, der er mørk som i historierne og bruges til håndarbejde. I en verden hvor alt mit arbejde er mine hænders, hvor mine instinkter kender verdens sammenhæng, og hvor der er tyst så jeg kan høre dem tale.

På dage som dem er glæden ved et elegant bevis, suset når et dumt stykke kode endelig kompilerer og sejrsfølelsen ved et velløst problem meget langt væk. Men alligevel tager jeg altid hjem.

Jeg må være en uforbedrelig romantiker. Eller dum som snot.

Rejser • Skrevet 04. August, 2004 • Ingen kommentarer endnu