… Jeg tror gerne Leoparden vil med til Venedig. Den har i hvert fald sneget sig ind i stuen til tøjet der venter på at blive pakket 😉
Lasse holder fest
Lørdag den 22. juni holdt Lasse fest i haven. Han fyldte 65 og gik på pension, så der var lagt op til det helt store gilde.
Allerede dagen inden var der både sat telt og borde op i haven. Alt sammen til ære for katten -det synes hun i hvert fald.
Jeg var bare ude for at aflevere kagen til dagen efter, men i den halve time jeg var der nåede hun at ligge på stort set alle de opstillede borde.
Dagen oprandt, og Christoffer og Jessie passede pladsen som bartender.
Der blev spist en masse – både på terrassen
og ude i teltet på græsplænen.
Inden længe begyndte jazzbandet at spille. 6 mand høj var de, fra Mårslet Naturjazz.
De spillede dejligt 🙂
Der var underholdning fra kortklubben
og leg på trampolinen.
I løbet af eftermiddagen fik Lasse cirkuleret blandt de mange gæster.
Inden musikken sluttede gik blæserne en tur rundt i selskabet under det sidste nummer.
Fødselaren var begejstret 🙂
En fantastisk postpakke
Jeg fik en pakke med posten idag. En pakke jeg ikke havde den fjerneste idé om hvad indeholdt.
Se:
Det har jeg godt nok ønsket mig længe. 5-7 år måske. Og altid har det været udsolgt alle vegne.
Idag dukkede det fuldstændig uventet op i en pakke. Fra et menneske jeg endda kun har mødt en gang for flere måneder siden. Sikken en betænksomhed!
Jeg smiler over hele krydderen 🙂 Hvor heldig kan man være?
Nyt arbejde
Jeg har fået nyt arbejde 🙂
Fra 1. august og det næste år er jeg vikar i matematik på Viby Gymnasium. Jeg skal undervise to 1.g. klasser og en 1.hf.
Jeg er fyldt op af spænding. Der er – helt naturligt tænker jeg – også uro og bekymring. Det er jo et nyt job, en ny faglig kontekst og nye kolleger og jeg vil helst gøre det perfekt fra begyndelsen.
Men mest så er jeg fuld af begejstring for igen at skulle arbejde med mit hovede, og med matematik ikke mindst.
Den sidste tid hvor jeg har overvejet og undersøgt mulighederne for at få job i gymnasiet har jeg kigget lidt på gymnasiematematik. Og det har været som at møde en gammel ven man ikke har set i årevis. “Ah ja, det er sådan du ser ud.” “Diskriminant, kan du huske starten af vores bekendtskab, hvor du var et mysterium for mig?” “f’ jeg erindrer fra før vi blev introduceret, da jeg så dig i det fjerne som en tangent til grafen. Senere, da vi blev nære, så jeg hvor mange ting du kunne fortælle mig.”
Erindringer. Om glæde, frustrationer, uforståenhed, indsigt og nysgerrighed. Tanker om hvordan man giver bekendtskabet – og måske endda venskabet – videre, til mere eller mindre motiverede og engagerede modtagere.
Det bliver en travl sommer. Jeg har stadig mit arbejde i Idrætshøjskolens køkken indtil jeg går på ferie midt i juli. De næste 3 uger er vores travleste tid, med masser af sommerkursister. Oveni har jeg lovet min rare chef at få en facebookside og nogle andre elektroniske værktøjer på plads til ham og køkkenets øvrige ansatte inden jeg holder.
Derudover så er der nu matematiklærebøger, undervisningsredskaber, læreplaner og masser af andet i den dur jeg skal nå at sætte mig ind i før jeg begynder på mit nye arbejde i starten af august.
Jeg må hellere komme igang 🙂
Leoparden kunne alligevel ikke sove og begyndte (som du kan se øverst) klokken 5 i morges med denne her.
Nyt design
Vupti, så kom det, mit nye blogdesign.
Det har jeg glædet mig til længe 🙂
Der kan stadig ske enkelte ændringer rundt omkring i hjørnerne, men i det store og hele er det sådan min lille stump af nettet kommer til at se ud fremover. Hvis I mod forventning skulle møde noget der ikke opfører sig som det skal, så være søde og læg en kommentar så det kan blive ordnet.
Det er Thomas der har lavet det til mig. Tænk at få gaver når det ikke engang er jul 🙂
Min Mor
Jeg har den måske sødeste Mor i verden. Nemlig.
Når jeg besøger hende får jeg blomster med hjem fra haven – fra vintergækker i februar til akelejer og lupiner nu her i begyndelsen af juni.
Når jeg skal hjem igen er hun utrolig sød til at låne mig bilen med. Det fine lille gule lyn har været min trofaste følgesvend de sidste uger. Der er mange steder det bare er nemmere at komme når man ikke er afhængig af offentlig transport – fra Bendt Brandt i industrikvarteret i Lisbjerg, til Gellerup Kirke på en søndag aften.
Når jeg dukker op og bliver et par dage, som jeg gjorde af flere omgange de sidste uger mens Lasse var på ferie i Normandiet, tager hun alle mulige hensyn og gør små søde ting. Hun laver kirsebærgrød, selvom hun ikke spiser det selv. Hun køber endda sødmælk til at hælde på, fordi hun ved det kan jeg bedst lide. (Hvorfor køber jeg i grunden ikke sødmælk derhjemme, når nu det smager bedst? Under jeg mig det ikke, eller hvordan? Er det en rest af spiseforstyrrelsen? Jeg stod og tænkte over det i Fakta den anden dag, men endte alligevel med at lægge letmælk i kurven. Sært.)
Der er få ting så hyggeligt som at lave ting hos min Mor. At sidde og sysle med et eller andet mens hun stryger, laver mad, ser fjernsyn. Bare det der stille selskab hvor man ikke forlanger så meget af hinanden end nærvær og spredte kommentarer.
Min Mor er sådan en der tit kommer med små gaver. Bare for at se modtageren smile. Så ved man også at man er blevet tænkt på. Lige nu ligger der en grøn katteformet håndklædekrog på mit køkkenbord og venter på at blive hængt op.
En dag kunne jeg godt tænke mig at rejse på ferie med min Mor. Bare hende og jeg, et sted i den store verden. Ikke for langt væk, det vil hun helst ikke. Men Sydeuropa måske, et sted hvor der er masser af gamle sager at kigge på. Athen? Tænk hvis det kunne lade sig gøre… Da jeg i sin tid stod i kongekammeret i Keops-pyramiden tænkte jeg på da jeg sad på hendes skød, før jeg selv kunne læse, og vi så på diagrammet over gangene i den store pyramide. Meget af min fascination af arkæologi og oldtidshistorie kommer fra min Mor. Jeg kan ikke åbne (eller dufte til) “Skatte fra tidernes morgen” uden fluks at tænke på hende 🙂
Tænk hvis vi kunne tage afsted sammen…
Tanker om Tereses Tilstand
Pludselig var det en måned siden jeg sidst havde skrevet noget. Flere folk har brokket sig over at der er stå stille herinde.
Men hvad skal man skrive når man i virkeligheden overhovedet ikke har det godt? For der er da ikke megen sjov i at læse noget hvor jeg bare ævler om hvor sort det hele ser ud og hvor ked jeg er af livet, universet og alt det der.
Til hverdag forsøger jeg at fylde dagene ud med rare ting og søde mennesker. For det er nok trods al brok, den ene ting jeg faktisk har i mit liv. Dejlige mennesker at fordrive tiden sammen med. Folk som ved deres dejlige selskab kan jage de grimme tanker på flugt nogle minutter eller timer. Eller i det mindste gøre dagen lidt mere udholdelig mens tankerne kører i baggrunden.
Lige de sidste dage har jeg tilbragt ude hos Mor og Christoffer på Åvej, mens Lasse er i Normandiet.
I det gode vejr har det været dejligt at kunne sætte sig i haven efter arbejde. Rart at sludre med Christoffer når han kommer hjem fra eksamen eller træning og er på vej på arbejde eller ud til venner – knægten har gang i tusind ting.
Men mest af alt har det været åh så rart bare i nogle dage ikke at komme hjem til en tom lejlighed hver aften. At der er nogen at komme hjem til, eller nogen der kommer hjem senere. Nogen at stå op sammen med, spise sammen med, sidde sammen med. Føj hvor jeg dog hader at være single! Håbløshed fra ende til anden.
Nå, men idag går turen hjem igen. Jeg kan jo ikke blive herude altid, det er ikke mit hjem. Bare en midlertidig flugt. På samme tid en lille lindring og også en konstant påmindelse om hvad jeg ikke selv har.
De sidste måneder har jeg forsøgt at søge nogle gymnasielærerstillinger. Aldeles uden held, eftersom jeg kun har et fag, og det i øvrigt er snart 10 år siden jeg har brugt det 🙁
Jeg har i adskillige måneder kunnet mærke at jeg trænger til at lave noget med hovedet. At selvom mit køkkenjob er hyggeligt og ukompliceret, så skal der helst mere til, nu hvor mit hovede ikke længere er lagt i vat. At jeg igen har mod og lyst til et akademikerjob. Det nytter bare ikke ret meget hvad jeg har lyst til, når mine kompetencer i den retning er forældede og utilstrækkelige.
Så hvad stiller jeg op med det? Kan jeg uddanne mig til nogle jobmuligheder? Hvad skal det være? Opbruge opsparingen på at læse et gymnasierelevant sidefag i fysik? Vil det give reelle jobmuligheder, eller vil jeg stadig komme bag i køen i forhold til friske unge kandidater på 25 med verden foran sig? Og vil jeg overhovedet kunne finde ud af at studere igen, eller er min hjerne sløv og slidt af års negligering og medicinering? Tør jeg satse? Vil det gøre mig mindre ulykkelig?
Mikroferie i Tyskland
I sidste uge havde jeg forskudt weekend torsdag-fredag. En glimrende lejlighed til at tage på tur, og det syntes Thomas heldigvis også 🙂
Så onsdag aften efter arbejde satte vi os i hans bil og kørte sydpå. Der var lav sol over motorvejen, god musik og milkshakes i bilen og ingen af os var til at skyde igennem.
Målet var et hotel i den lille by Bad Bramstedt, omkring 40 km nord for Hamborg.
Vel ankommet tjekkede vi ind på 10. sal og lod afslapningen begynde.
Torsdag morgen var det tid til at teste hotellets svømmepøl og boblebad. Man bliver nu et gladere menneske af sådan et kvarters boblemassage. … Jeg gør i hvert fald 🙂
Efter en udmærket morgenmad på hotellet (de havde god the, og ikke i breve) kørte vi en tur til Hamborg og slentrede rundt i bymidten. Kiggede lidt på butikker, og på deres vældig pæne gamle rådhus.
Man kunne godt se på træerne at vi var lige lidt længere sydpå – der var flere grønne blade fremme.
Tilbage i Bad Bramstedt og en solid eftermiddagslur senere gik vi ud for at lede efter noget aftensmad. Der var en del restauranter i byen, dens ringe størrelse til trods, så vi var naivt forhåbningsfulde.
Også her var der bebladede træer at finde
og sågar et japansk kirsebærtræ godt på vej.
Mad derimod, havde vi ikke meget held med. Vi gik fra restaurant til restaurant og alle steder var beskeden “Nur Bargeld”. Og det nyttede jo ikke så meget når vi kun havde visakort med.
Til sidst var der et af stederne der viste os i retning af banken, og vi tænkte glade at der kunne vi hæve kontanter, og så få noget at spise. Men nej! Bankens hæveautomat tog heller ikke visa. Lidt ude på landet i Tyskland kan det godt betale sig at have kontanter med hjemmefra!
Så vi traskede sultne og slukørede tilbage til hotellet. Et desperat øjeblik overvejede vi at spise Schnitzel und Pommes på hotellets ikke videre inspirerende restaurant, men besluttede os så i stedet for at tage i supermarkedet.
Efter et lille indkøbseventyr havde vi masser af loot
og det blev til en hyggelig pyjamasfest på værelset. I sidste ende hyggeligere end at spise ude, så måske var det meget godt at spisesteder i Bad Bramstedt ikke tager kreditkort 😉
Fredag var det igen tid til at sætte musik på i bilen og trille nordpå. Et smut forbi Real blev det også til på vejen. Sådan et kæmpesupermarked med tysk udvalg af ting kunne jeg godt bruge til hverdag. Især med tyske priser 😉
Efter sådan et par dejlige dage er man jo fluks fristet til at planlægge det næste eventyr. Jeg tror i hvert fald at både Thomas og jeg blev mindet om at vi rejser godt sammen (med dejligheden af vores Berlintur sidste forår nu opfrisket i erindringen). Hvor mon vi skal hen næste gang?
Lidt fra arbejdet
Vi har haft en del arrangementer på arbejdet de sidste par uger. Først familiedag, så idrætsdage med elever fra andre højskoler og igår afskedsreception for en medarbejder der gik på pension.
Når der er fest skal der selvfølgelig laves dejlig mad. For eksempel en eksotisk rejecocktail med mango, chili og fennikel, toppet med hjemmelavet dildmayonnaise, citron og purløg.
Til hovedret var der oksefilet, og kød er der ikke meget ved at tage billeder af. Så kig i stedet på salaten: råmarineret rødbedesalat med persille og valnødder.
Til aftenkaffen var der marcipanmuffins med kanelglasur. Dem I ser her er kun omkring en femtedel af mængden 😉
Igår morede jeg mig med at lave temakage. Ham som gik på pension har spillet håndbold i mange år, så hvad var mere oplagt end en håndboldbanekage?
Man tager en chokoladebradepandekage og dækker den med blåt overtræk.
Eftersom kagen her var tiltænkt mest som bordpynt og skuekage er det ikke marcipan, men fondant. Det giver en glattere og mindre grynet overflade, men smager til gengæld ikke af noget videre.
Næste skridt er optegning af banens streger med god tyk æggehvideglasur.
Nu ved jeg så også hvordan en håndboldbane er optegnet 😛
Slutteligen sætter man et par mål, en bold og selvfølgelig den relevante spiller på banen.
Det var egentlig meningen at målene skulle have været bygget af net i hvid chokolade, men vi kunne ikke rigtig få det til at virke – chokoladen blev for blød og kunne ikke bære sin egen vægt. Hvis eksperimentet skulle gentages ville jeg nok i stedet bruge hvid overtræk, især fordi det var en skuekage. Det er nemmere at arbejde med og har et højere smeltepunkt.
Arbejdet med håndboldbanekagen giver mig lyst til at arbejde mere med pyntede kager. Jeg har bare ikke lige nogen anledning, desværre.
Blomster
Så blev det tid til at gøre lidt ved altanen. Den har set meget trist ud i vinter, med uddøde krydderurter og mos i altankassen og et fint lag grønne alger på gulvet.
Men efter blomsterudsalg i Egå med Mor og Lasse igår har det hjulpet lidt.
Nu er der både stedmoderblomst i hjørnet
og ranunkel, nellike og den-lilla-jeg-ikke-ved-hvad-hedder i altankassen.
Så skal det bare blive solskin og varmt så jeg kan sidde derude og nyde det 🙂