For mange år siden – det må være 20 efterhånden – forærede Nick, Jorgos Far, mig en æske med papir.
På det tidspunkt var jeg både teenager og rollespiller, og begav mig af med at skrive med pen og blæk på gammeldags manér. Men den slags er bare ikke lige så … rigtigt på kridhvidt printerpapir, og da jeg en dag klagede over det, fandt Nick æsken her frem fra sine gemmer.
Den er mere slidt og ramponeret nu, men allerede dengang kunne man se at den havde år på bagen. Indeni var den fuld af det fineste tynde og svagt gyldne papir, perfekt til blæk. Måske tænkt til luftpost, dengang sådan noget var dyrt.
“Eco-Mill Superior Bond. For typewriting and Pen Writing”
Den duftede dejligt og lidt mystisk af gammelt papir – og gør det stadig.
Jeg elskede den øjeblikkeligt og har gjort det lige siden.
Jeg er ikke just sirlig når jeg skriver, og vældig god til at få mig selv smurt ind i blæk, eller få tværet blækket ud undervejs (det kan næppe undre nogen). Så det har ofte været nødvendigt at skrive om, og når jeg åbner æsken finder jeg af og til stumper af gamle kladder.
Mange af dem bliver smidt ud undervejs, men idag da jeg åbnede æsken fandt jeg brevet jeg skrev til Christoffer da han blev konfirmeret. Brevet med de to gode råd, dem jeg ønsker han tager med sig videre i livet.
Et lag længere nede i æsken ligger hjælpepapiret med linjerne. Jeg kan ikke om så jeg blev betalt for det skrive lige på blankt papir – der skal lægge noget med linjer nedenunder jeg kan skrive efter.
Det ark har ligget i æsken så længe jeg har haft den – og kom fra en tynd blok med luftpostpapir jeg tiltuskede mig hos min Mor eller Far engang. Jeg forestiller mig det er fra dengang min Mor var i USA og min Far skrev og bad hende komme hjem til ham (men jeg tror nu ikke det i virkeligheden er helt så gammelt). Lidt kruseduller fra deres hånd kan ses i hjørnerne, og midt på papiret har Nis brugt det til kladde engang han skulle skrive gavemærkater.
Jeg har hældt min kærlighed, fortvivlelse, omhu og glæde ud på papiret fra denne æske gennem årene. Skrevet sirlige etiketter til hjemmelavet syltetøj, mærkater til julegaver, beskeder til kærester og fødselsdagsbreve til Christoffer. Det brev jeg lagde på min Bedstefars kiste – med alle mine dejligste minder om ham – kom fra den æske. (Men den kladde har jeg smidt ud for længst, tårer får blæk til at løbe ud.)
Nu her op til jul hvor man spekulerer på hvad man skal købe af julegaver og overvejer hvad folk mon vil blive glade for at få, så slår det mig:
Jeg har været heldig at få mange dejlige gaver igennem mit liv. Nogle der holdt i mange år, nogle der blev elsket og slidt op. Nogle der var helt rigtige da jeg fik dem, men senere gik i glemmebogen og andre der virkede uinspirerende men senere vandt mit hjerte. Og så dem som hver gang jeg bruger dem minder mig om det menneske som forærede mig den. Det er måske den bedste slags.
Sådan en er æsken med det perfekt gulnede papir. Den var lige hvad jeg manglede (og har været det gennem årene siden, jeg ville ikke ane hvor man kunne få sådan noget papir idag), betænksomt givet og hver gang jeg har den fremme minder den mig om et menneske som betød meget for mig i mine besværlige teeanageår.
Tak for den dejlig gave. Jeg har brugt den flittigt 🙂
