Der var engang hvor chokoladekalendre var sådan nogle med fæl erstatningschokolade som man først var lille og slikhungrende nok til at sætte til livs og senere gemte til katten (jep, min barndoms kat, Sarah – de store skoves skønhed med de grønne øjne, (jeg døbte hende selv da jeg var fire 😉 ) var vild med chokolade og marcipan) eller chokoladekagebagning efter forårets komme.

Man kan stadig få dem, med den fæle erstatningschokolade. 7 kroner i Fuptex så jeg den anden dag. Hvad jeg også så var en kalender med Toms chokolade. Mmm – skildpadder, Holly og den slags. (Den kostede også 15 gange så meget, men man betaler vel gerne for noget godt.) Jeg turde ikke købe den, jeg er jo ikke dum. Der er over en måned til december begynder og jeg er sulten hver dag, altid. Den ville ikke overleve længe.

I dag så jeg så til min fryd (og frustration, se ovenfor) noget endnu bedre. En Lindt chokoladekalender. Men nej, det går ikke. Det er alt for uforskammet tidligt til juleting – skolernes efterårsferie er jo først lige begyndt – jeg er slet ikke klar til nisser, brune kager, skumjulemænd og marcipankugler i Netto og al den ballade. Jeg er så julegal som nogen, men anstændigvis kunne de vel vente i det mindste til 1. november….
Men en Lindt chokoladekalender! Ærgeligt at jeg ikke kan købe den nu og at de utvivlsomt er udsolgt når vi nærmer os 1. december. Men hvad – efter en uge med lækker (og alt for meget) restaurantmad på Malta kan jeg godt mærke at det alligevel er grønne sager, supper og den slags min appetit hungrer efter.

Uncategorized • Skrevet 18. October, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Den ene morgen gik jeg og Christoffer ned efter morgenbrød i shorts og bare tæer. Den næste var der rimfrost på nogle af bladene i haven.

Den ene aften kunne jeg høre min Mors vejrtrækning og mærke varmen fra barnekroppen der søgte tæt ind mod min. Den næste trak jeg vinterdynen højt op over ansigtet og lunede mig ved Leoparden.

Min verden har brat bortlagt 15 varmegrader og 4 menneskers selskab. Her er koldt og stille.

… Og om et par dage når jeg forhåbentlig kommer ovenpå kommer der billeder fra Malta.

Uncategorized • Skrevet 17. October, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Min Farmor døde inden jeg nåede at lære hende at kende.
I mit sind er hun er en bleg skikkelse på billeder fra da jeg var spæd – allerede halvt spist af kræften. Borte længe inden jeg lærte at tale.

Så hun er aldrig en jeg har tænkt meget på – har aldrig rigtig eksisteret i min virkelighed. Alle mennesker har en mor, så det må min Far også have haft, omend han mistede hende kort efter han som tyveårig blev forælder selv.

Men på det sidste har jeg tænkt meget på hende, min Farmor. Hun havde ingen døtre og efterlod derfor sine perler til min Mor – og med tiden til de børnebørn hun aldrig kendte. Jeg husker vagt at have set dem om min Mors hals ved festlige lejligheder, og at have fået at vide at det var “Farmors perler”.

For nogle år siden havde de indbrud hos min Mor, og blandt det mistede var perlerne. Forsikringsselskabet kunne ikke så godt hitte en kæde præcis magen til, og gav os penge i stedet. Da klækkede min Mor den fremragende plan at vi skulle bruge dem – Farmors arv – sammen hende, Daniel og jeg.

I morgen stiger jeg på et fly til Malta. En uge i ferieland, i selskab, i farver, i solskinnet og korsriddernes fodspor.

Tak, Farmor 🙂 Selvom jeg da ikke ville have været ked af perlerne er jeg nu bedre tilfreds med dette. Pynt at tage på til runde fødselsdage er ikke så skidt, men en uges eventyr sammen med min familie luner en del mere. Så igrunden også tak til jer der stjal halskæden – jeg håber den har bragt jer glæde.

Uncategorized • Skrevet 06. October, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Horisonterne fjerner sig, verden udvides. Det var et kvantespring af dimensioner da mine smagsløg begyndte at sætte pris på ost – så mange slags der dog findes. Jævnligt kvajer jeg mig i supermarkedet når jeg køber ind. “Den ost ligner den lækre der var til frokost på arbejdet igår, den køber jeg…” Beklageligvis er der lumske skimmeloste der ligner de venlige oste jeg godt kan lide. Jeg lærer det forhåbentlig før eller senere – eller også må jeg overtale dem til at sætte navneskilte på osten i kantinen 😉

Den nye horisont denne gang er her:

Ikke bare har champignon og detslige smagt mig bedre og bedre i den sidste tid, da Nis i søndags bragte kantareller med hjem fra Struer sang mine smagsløg af fryd.
Skal I lige se dem lidt tættere på? De var gode!

Nogen der kan nogle gode retter med svampe? Eller kender nogle gode svampesteder heromkring? (Selvom det er empirisk bevist at der er kantareller at finde i Struer er der jo lidt langt…)
Starthjælp ønskes!

Uncategorized • Skrevet 26. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

I sidste uge tog min Mor til Italien – uden børn. Så torsdag eftermiddag cyklede jeg i solskinnet ud til Åvej hvor jeg fandt Christoffer og Julius i fuld gang med at gøre Christoffers vikingeskib i Lego sødygtigt – eller nok snarere ådygtigt.
Selv skyndte jeg mig at benytte mig af muligheden for 20 minutters dasen i en solstribe

inden aftensmaden skulle sættes igang og Christoffer trøstes over en tabt åre – hvor der handles der spildes.

Fredag gik vi over efter Skildpaddeis (mmmm!) i solnedgangsstimen.

På vej hjem måtte vi lige stoppe op og nyde de sidste stråler og farvespil.

Således med græsk bøf af Christoffers kogekunst i maverne, solnedgang i blikket, is i huset og nylavet the satte vi os til rette med stearinlys i skumringen for at se Highlander.
.
For sandhedens skyld må det siges at den var bedre da jeg så den første gang – mens det stadig var 1980erne. Men for Christoffer var det første gang, og nogle gang kan magien godt deles lidt 🙂 Vi hørte Queen resten af weekenden 😉

Lørdag morgen var vi begge friske – jeg falder tidligt i søvn og da Christoffer også synes det er hyggeligt at småsnakke under dynen lige inde søvnen sluger en kom han også tidligt i seng. Daniel var ikke frisk – Christoffer snuppede et billede af ham og Chili under dynen da vi var ovenpå for at nette opskrifter på amerikanske pandekager.

De blev ganske gode, pandekagerne, med frisk frugt og vanilleyoghurt på, og Daniel nedlod sig skam også til at smage – en times tid senere 😉
Her er en i form af et hovede på Christoffers tallerken:
.

Med al frugten i haven er det jo næsten ikke til at holde fingrene fra syltegryderne, så lørdag fik vi både lavet blommemarmelade med nelliker, æblesmør (næsten appelstroop, bortset fra at vi brugte hele æbler og ikke kun saften, og ikke orkede at koge det mere efter de første 4-5 timer) og Frauke lavede mirabelleketchup med masser af krydderier:
.
(Camilla Plum selvfølgelig, hvem ellers?)

Og så, pludselig, allerede, efter at vi sammen var til kenjutsu (Christoffer to ikke mindre end 64 billeder – der er blandt andet et fint et af Frank der fortæller mig hvordan man ikke skal gøre – hans pegefinger bevæger sig så hurtigt at den er sløret 😉 Det bringer jeg ved lejlighed når jeg har hentet det hjem.) og forberedte karrysuppe, var det søndag aften og de kom hjem fra Italien.

4 dage som reservemor er nu ikke så tosset, og man må give Christoffer at man spiser godt i hans selskab.
Udover isdessert med flødebolle (når man er 10 år er det nogle ting der er universelt godt 🙂 ) havde Christoffer bestemt hjemmelavede majstortillas med chilifyld, græsk bøf med fetasalat, stegte, italienskkrydrede rødspeættefileter og bruchetta med grøntsager fra haven, hjemmelavede romkugler og slutteligen karryfiskesuppe med alt godt fra havens sensommeroverflod. Han ligner sin søster godt nok på det punkt 😉

Uncategorized • Skrevet 18. September, 2006 • 1 kommentar

Det er mandag morgen. Lige før var jeg kaptajn for en rumstation på Mars – så vågnede jeg og opdagede at jeg plejer at være stået op for 15 minutter siden.
Resterne af forkølelsen besidder mig stadig – tung, sej slim i mine lunger, som en lille fed mand der sidder på min brystkasse, og hvis vægt jeg på ny skal løfte ved hver indånding.

På vej til arbejde går jeg forbi en postkasse. På den står “Forsendelserne må ikke indeholde penge – send kys”. Solens første stråler når op over byen bag mig i øst, og rammer mig blidt og næsten umærkeligt lunende gennem morgendisen.

… Måske er det i virkeligheden onsdag eftermiddag?

Uncategorized • Skrevet 11. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Den første morgen med en smule bid i luften. Solens stråler er knap stærke nok til at kunne mærkes som varme mod huden og mine hænder forpupper sig i jakkeærmerne.

Eftermiddag. Solvarme blommer i det halvlange græs – blåviolet på grøn baggrund. En hånd kommer ind i billedet.
En efter en drejes blommerne rundt og rundt, nydeligt mellem fingrene, en, to tre gange indtil det er ganske vist at de ikke er stødt eller synligt har orm.
Duft af sensommerhave, overflod og modenhed, lige på kanten til overmoden. En jordvarm dufttone af råd danser i udkanten af sansebilledet.

Græspletten under træet er nu helt nedfaldsblommefri, og forsigtigt – kun modne blommer, tak – rystes grenene blidt og ivrige hænder griber den faldende frugt.

Dagen efter, indendørs. Septemberblå himmel gennem vinduet. Boblende gryder og hyggeduft i mit køkken, glas i flere farver stiller sig på række i vindueskarmen. I grunden fjollet sådan at stille dem der når vinduet ikke er åbent, men vanen vinder.

Æblemos, nu i fryseren, til vinterdesserter. Mirabellemarmelade, og syltetøj af de små blå blommer, dem der laver det bedste syltetøj. Eddikesure hvis ikke man plukker dem på det helt rigtige tidspunkt – smagen af utålmodighed og ønsketænkning i min barndoms have: “den blomme _må_ bestemt være moden nu” (i modsætning til for en time siden 😉 ).
Blommesnaps til trækning i det mørkeste skab – mon de også laver god snaps, blommerne som er så gode til syltetøj?

Nu, to dage efter, er mine negle trods grundig skrubben stadig misfarvede af dybtrødblå blommesaft. Det er muligt at jeg ligner en sjuske, men i mit spisekammer er der syltetøj, marmelade og tørrede mirabeller, squash og gulerødder forberedt til senere dages aftensmad og æbler kogt med kanel – de tilslørede bondepiger venter.

I køleskabet ligger de allersidste sommeræbler, dem der hvert år bringer den første, syrligt-jublende smag af sensommer, omhyggeligt gemt og rationeret til min morgengrød.

Høsttid. Syltetid. Tid til at gemme til vinteren, natten og katten. 🙂

Uncategorized • Skrevet 09. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu

Og det er i dag… Og jeg kan se at rundt omkring i verden er der masser af nørder der vil fejre det.

Selvom jeg sidder her på min pind og er snotforkølet kan jeg jo godt deltage lidt 😉 Eksempelvis har jeg lige lært at den Star Trek karakter jeg personlighedsmæssigt ligner mest er Sisko (Eller Archer, men det lader jeg som om jeg ikke så 😉 … Hvordan nogen test kan placere de to i samme kategori kunne man godt undre sig noget over.). Måske har min chef ret i at jeg burde overveje en projektlederuddannelse 😉 Det kan være min nye plan skal være at indrette mit liv efter nettests.
Det sjove er jo så at hvis jeg tager testen igen og svarer svagt anderledes alle de steder man var i tvivl… Ja så er jeg Deanna Troi! Dobbelt skræmmende – jeg mister snart tiltroen til dette netorakel 😉

Mit forkølelsesomtågede sind stirrer sløvt på kodelinierne uden nogen indsigt, og ser frem til at flade ud foran noget serie senere. Dagen taget i betragtning kunne det så passende være noget Star Trek 🙂

Uncategorized • Skrevet 08. September, 2006 • Ingen kommentarer endnu