Kattens Rejse

Bangkok

For godt 14 dage siden tog jeg toget til København og satte mig fuld af forventning ind i et Thai Airways fly og lod mig transportere til Bangkok sammen med Tante Gurli og Onkel Jørgen.

Det første der møder en ombord på sådan et fly er – udover de ulastelige stewardesser i nationaldragt – en varm vaskeklud til at tørre sine hænder i, en snack og en drink. Ikke nogen dårlig måde at begynde ferien på 🙂

Vel ankommet til Bangkok er det første der sker desværre at Tante Gurli falder på vej op ad trappen til hotellet og slår både skinneben, kind og briller – sidstnævnte så de bliver ganske skæve. Så vi drager ud i den store by for at finde en optiker der kan rette dem ud igen.
Hos en thailandsk optiker bliver man mødt af smilende, uniformerede yngre kvinder som serverer juice og finder stole frem.

Med blomsterpynt endda:

Brillerne blev fluks rettet ud og det hele kostede…. ikke en øre!
På vej videre fra optikeren stoppede vi forbi en bagerforretning og fik lidt til maven. De havde vældig flot dekorerede kager.

Bagefter – nu med udrettede briller og mindre tomme maver – tog vi skytrain – en slags hævet metro (Bangkok har også en almindelig underjordisk metro) – ud til Bangkoks berømte weekendmarked.
Der har de alt – og jeg mener alt – fra blomster, til tøj, håndklæder, køkkengrej, smykker, nipsting af alle slags, mad og meget, meget mere. Vi gik rundt der længe – så længe at Onkel Jørgen helt glemte at drikke vand og blev svimmel :-/

Tilbage til hotellet – først med skytrain og så med hotellets færgebåd det sidste stykke ned ad floden. Når man er kommet ombord på båden viste det sig at der fluks kommer en tjener rundt. Først med en kølig klud til at tørre sved af panden og byens snavs af hænderne, og dernæst med et glas iskoldt drikkevand. Det er slet ikke så tosset sådan med lidt service 🙂

Om aftenen blev vi hentet af en båd med dækket bord, mandskab og buffet af thaimad.
.
Så kunne man ellers nyde sin mad og samtidig se hvordan mørket stille faldt på på vej hen ad floden.
Mange af de berømte monumenter var oplyst – her Grand Palace:

Også Wat Arun – et tempel i Khmerstil (mere om det senere)

Mætte af dagens indtryk – og stadig lidt trætte efter flyveturen – blev vi afleveret tilbage på hotellet så vi kunne sove ud inden morgendagens udflugt til Grand Palace.

Rejser • Skrevet 27. March, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Hjemme igen

Morgen i Kastrup. Luften er tyk og hvid af tåge, og landingsbanen ikke at se før flyet blidt møder den. Temperaturen udenfor er mindst 20 grader for kold når man kommer lige fra Thailand og verden gråner med afsluttet-ferie-stemning.

Sidder i toget, dagen lysner. Solen kigger frem og himlen bliver blå. Et fantastisk forårsvejr folder sig ud mens jeg rytmisk bliver transporteret nærmere hjem.

Jeg hentes på banegården af Lasse og køres fluks hjem til min Mors varme omsorg. Mad, bad, selskab og lur i solen – så er det alligevel ikke så slemt at komme hjem 🙂

Rejser • Skrevet 26. March, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Klokken 4 onsdag morgen

Tidligt vågen – intet realistisk håb om mere søvn. Forbløffende klar og fuld af tanker.
Det er åbenbart med denne nye vågenhed ikke muligt bare at sove aftenerne væk således som jeg ellers har vænnet mig til over det sidste års tid. I stedet hedder det at den som formaster sig til at gå i seng klokken otte vågner klokken fire. Så kan jeg lære det – glæder mig allerede til min middagslur efter arbejde.

Næste skridt må være at håndtere at fylde den tid ud jeg nu ikke længere sover. For det er stadig svært at koncentrere mig, ikke nemt at hverken læse eller se serier i mere end 5 minutter ad gangen. For slet ikke at tale om håndarbejde – det er noget som bare ikke sker.

I stedet har jeg næsten konstant lyst til at være i selskab med mennesker. Folk som er mig nære, eller som jeg ønsker bliver det. Jeg længes efter kontakt mellem sind, lange samtaler, neddykken i væren. Og når jeg får lidt af det skriger alt i mig efter mere, mere.

Hvorfor denne (pludselige?) afhængighed? Hvad betyder det – og hvad stiller jeg op med den?

Tanker • Skrevet 29. February, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Opvågnen?

Når jeg røres af noget, bliver det hos mig. Det flyver rundt og rundt i en evindelig cirkel i mine tankers teater.
Lige indtil jeg skriver det ud og det krystalliseres.
Eller – hvis der ikke er overskud eller vindue til at skrive i – det falmer med tiden, langsomt blegnende intil ikke engang jeg kan huske hvorfor det var så vigtigt, skinnende og meningsfuldt ;-(

Jeg kigger på min blog. Min sygnende, længe ignorerede blog, knapt overlevende med blot en enkelt en post om måneden flere måneder i træk. Er konklusionen at jeg er, eller måske har været, et sted hvor ikke meget kunne røre mig, hvor jeg ingenting lukkede ind?

Det jeg har oplevet i den sidste tid, hvor flere ting har bevæget mig til at skrive indlæg, føles i hvert fald som en levendegørelse. En langsom opvågnen af en slags, efter måneder og årstider tilbragt i dvalelignende tilstand.
En helende og nødvendig dvale efter afslutningen på mit forhold til René og Maiju, en slumretilstand hvori intet helt kunne nå ind til mig mens jeg bearbejdede sorg og svigt.

Men nu? Nu er der begyndt at ske noget. Den sidste måned har været fuld af gode oplevelser, nærværsskabende, oprivende og rundt-rykkende tildragelser som nok kan vække en op af selv dyb dvale. At de så er adskilt af skrigende banale hverdage på arbejdet er vist bare et udtryk for at det er et virkeligt liv jeg har, ikke et historie- eller filmliv.

Mere. Åh giv mig mere!

Tanker • Skrevet 27. February, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Søvnløs

Sover en time og vågner så.
Vender og drejer mig og giver op henad midnat.

Har fundet ud af at have facebook på telefonen (velkommen til det nye årtusind, gamle dame!) og inden længe efter jeg har skrevet i min status at jeg er søvnløs pinger den første.

Et par mennesker jeg ikke har talt med længe, endsige set i virkeligheden i årevis. Folk hvis døgn- og livsrytmer er for forskellige fra mine til at vi praktisk passer sammen i livsførelse – og alt for sjældent bare er online samtidig.
Men begge sjæle som jeg har en inderlig fornemmelse af at hvis nu bare… så ville vi blive dejligt gode venner. Hvis bare vi boede i den samme by, var vågne på samme tidspunkt af døgnet, ikke havde så mange andre forpligtelser. Hvis nu bare.

Men det gør vi, og der er så meget uudnyttet potentiale at det er til at blive helt elektrisk af. Jeg længes efter at realisere det i en sådan grad at jeg opdager jeg ligger og sparker med benene i sengen (det er derfor computeren hopper).

Samtalen fortsætter ind i natten indtil selv natteravnene derude må gå i seng hvis de skal op og på arbejde, og jeg ligger igen og prøver at falde i søvn.

Mine tanker kredser om en bid af den sidste samtale – en bid som fanger følelsen perfekt.

“Elsker dig uden at kende dig. Føler mig sjæleligt beslægtet med dig p.gr.a. din tankegang.
Gad vide hvordan du er i virkeligheden.”

Er der nogen du har det sådan med?

Hjemme • Tanker • Skrevet 23. February, 2012 • 1 kommentar

Helt levende indeni

Jeg vågner langsomt, tankerne hviler stadig ved eftergløden af nattens spil.

Mit hovede kører i overdrive – scener genspilles, ændres, skabes uden at jeg helt kan få hold på dem. Som at se tilfældigt ordnede afsnit af en film der indretter sig efter min usammenhængende ønsker, her i den sidste dovne, halvdrømmende stund i daggryet mellem søvn og vågen.

Jeg bliver hængende så længe jeg kan. Her hvor fiktionen har rørt mig, hvor drømmende alternative handlinger er mulige og hvor jeg hviler så forlokkende sødt på de søvnige, men åh så salige rester af rollespils-rush. Hvis jeg kunne blive i denne tilstand i timer var jeg vel lykkelig så længe.

Inden længe tager mit daglige jeg over og jager de sidste rester af drøm og søvn bort. Tøvende, uvillig giver jeg slip og kommer op til morgenens overflade, til den bittersødt gryende dag.

Med erindringen om henrykkelse så nær omend fortid.

… Det er mange år siden jeg sidst har spillet 1-1 rollespil. Det er den sikreste måde jeg kender at vågne i afterglow, selvom varulv også nogle gange kan gøre det. Hvis der er et navn for det stof det udløser i min hjerne, så giv mig fluks en recept. Eller vis mig vej til en pusher – jeg er ligeglad, vil bare ha’.

Jeg tænker det må være intensiteten det giver at dele spillet, historien med præcis ét menneske.
Den måde bipersoner er mere virkelige, mere hele fordi man kan give dem sin fulde opmærksomhed – der er ingen andre spillerroller til at konkurrere om den. Samtaler bliver intense og min rolles følelser mere virkelige for mig.
Og så er der den sikre overbevisning om at man ikke stjæler opmærksomhed fra andre spillere som ønsker den, men kan hvile i sin rolle, også i de små ting uden at kede nogen eller snuppe deres rampelys. Det giver en vældig ro til at opleve.

Jeg ved ikke om det giver mening. Men jeg ved at jeg bliver så levende, åh så levende.

Rollespil • Skrevet 18. February, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Mystisk pakkepost

Da jeg kom hjem og tømte postkassen idag ventede en overraskelse!

Et mystisk brev uden stempel eller afsender som indeholdt en seddel med en enkelt linie tekst og en USB-nøgle.

På nøglen ligger sæson 2 af BBCs nye Sherlock Holmes som jeg har glædet mig meget til at se – men hvem er den mon fra???

Hjemme • Skrevet 14. February, 2012 • Ingen kommentarer endnu

Hvid jul

Det er juleaften og Tante Gurli og Onkel Jørgen er kommet på besøg

Klokken er endnu ikke spisetid og mens vi venter prøver vi den sne jeg fik tilsendt af nissen igår.
Man tager en spiseskefuld af det hvide pulver og rører det energisk ud i en liter varmt vand. Vupti: Sne. Varm sne endda.

Mange hænder ville gerne røre den magiske sne.

Man tager et fint, blankt fad og fylder med sne.

Og pynter med lidt grønt og nisser

Og lidt mere.

Hokus pokus: Hvid jul 🙂

Jul • Skrevet 30. December, 2011 • Ingen kommentarer endnu

Julepost

Idag fik jeg brev fra Narnia ude hos min Mor. Se selv:

Inden i var der magi: Sne!

Man skal bare tilsætte varmt vand og piske, så får man fluks sne.
Jeg glæder mig! 🙂

Jul • Skrevet 23. December, 2011 • 2 kommentarer

Decembermorgen, julen nærmer sig

Jeg vågner tidligt, mens huset stadig er helt, helt stille. Uret siger noget før fem og jeg daser i halvmørket i min Mors værelse.
Omgivet at syting og gaver venter jeg lidt endnu med at krybe ud fra under den varme dyne.
Der er lige netop plads til at slå sofaen ud til seng (eller rettere det blev der da jeg flyttede på nogle af gaverne) og det er hyggeligt at ligge her omgivet af al den potentielle glæde.

Inden længe melder rastløsheden sig – jeg er vågen, vågen, VÅGEN og kan ikke bare ligge her.
Jeg tænder adventskransen, laver the og sætter mig til rette med computeren – det er lige så hyggeligt som det ser ud 🙂

Jeg har fri idag, og planen er jul og mere jul. Når Christoffer engang vågner pynter vi juletræ sammen. Det bliver dog nok ikke lige foreløbig for jeg hørte ham gå omkring ved totiden 😉
Indtil da tænker jeg at bage nogle jødekager. Bare en lille portion, for min Mor har allerede bagt brunekager, klejner, honningkager, vanillekranse og korenderkager så det er i virkeligheden ikke kager vi mangler. Men lidt jødekager skal der til – mest fordi dem holder jeg særlig meget af.
Hvad resten af dagen vil bringe er ikke til at sige, men det skal nok blive godt 🙂

Jul • Skrevet 19. December, 2011 • 1 kommentar

Arkiv