Husets tilbageværende beboer tog fluks og ivrigt imod mig, selvom jeg kom slæbende med vasketøj og rejsetræthed.
Hun så til mens jeg hængte det op i solen
og kom lidt senere på eftermiddagen med en sær halvkvalt miaven. Det viste sig at være fordi hun bar en gave med i munden.
(Hun spiste den nu selv.)
I det dejlige vejr var det oplagt at have gæster i haven, og jeg nåede at have masser af besøg til snak, rollespil og hygge 🙂
Tirsdag kom Frauke, og vi plukkede og syltede solbærrene. Der var også tid til dasen og iskaffe i skyggen.
… Og hun havde gode sager med til mig fra Martin i London 🙂
Min Mor har mange puder i sin seng, og en af de første nætter jeg sov her har jeg åbenbart fået smidt en af dem på gulvet. Den følgende morgen (og de næste 3, for jeg nænnede jo ikke at flytte puden igen) vågnede jeg til dette syn:
Øndi kan vist godt lide selskab, også om natten 😉
Leoparden passer hus
Så er vi hjemme i Danmark og passer hus på Åvej. Leoparden har allerede fundet sig til rette.
De næste dage skal der hygges med kenjutsufolket, med Far og Karen og med adskillige veninder på besøg på skift i haven i solskinnet.
… Lige et sidste par billeder fra Venedig: Solopgangsudsigt over kirkegården, øen San Michele med de høje cypresser.
Først ud gennem færgens vindue hvor man kan se hvor grøn og lokkende den er i det fjerne (man kunne se den fra Det Gode Sted).Træer er ellers ikke noget de gør det meget i i Venedig, så synet af så mange på et sted var nærmest magisk.
Og så et taget direkte op i solen – se de fine morgenskyer 🙂
Sidste runde fra Venedig
Så er det ved at være slut. Det er torsdag aften, og jeg sidder på trappestenen og skriver (det er så langt ind i lejligheden byens trådløse netværk kan nå) mens månen står op over Venedig og min sidste aften her drager på held. I morgen er det med færgen over til hvor bilen er parkeret, og så afsted nordpå.
Den er fin, månen. Her fra igår aftes, lige lidt senere end nu.
Og der var sart pastelfarvet solnedgangslys over lystbådehavnen nede om hjørnet.
Her til morgen blev det til en spadseretur rundt på nordsiden af øen. Skiltningen var… ambivalent 😉
Alternativt fører alle veje ikke bare til Rom, men også til Rialtobroen og Markuskirken.
Der var en kirke med en fin glyf over døren
En cirkel og en trekant flettet ind i hinanden. Hvad mon betydningen er?
Vi kom også forbi en butik med kunstglas og lysestager. Billederne blev ikke så gode grundet refleksion i vinduet, men måske kan man alligevel se dragen?
Og påfuglen.
Venetianerne er glade for udsmykning og snirkler. For eksempel ringeklokker med løvehoveder. (De er virkelig glade for den løve hernede. Den symboliserer både byen selv og også dens skytsengel Stk. Markus.)
Nogle gange endda i en fin kartouche, hvis løvehovedet alene nu ikke var nok.
Dørhåndtag har også gerne snirkler, og dørene er ofte med udskæringer i træværket.
Der er også små hoveder i stukken rundt omkring på ydersiden af bygninger. Her et vædderkranie(?) fra universitets ydermur.
Mange steder er der åbninger og porte helt ned til kanalerne.
Mange af husene har navne. Både en del af de gamle palæer som er opkaldt efter ejeren. Men ind imellem også nyere huse, navngivet af deres ejere. For eksempel ligger Granatæblehuset på vejen fra min dør og ned til Det Gode Sted.
Et sted på min vandring kom jeg forbi et stenhuggerværksted.
Jeg fik læst det meste af min bog i løbet af eftermiddagen. Den er et nydeligt stykke alternativ historie som foregår i Venedig i 1400-tallet. Lige dele intrige, politik, tragedie, historie og fantasi.
Den kan anbefales – også uden udsigten 🙂
Åh ja: Jeg købte nye sandaler lige inden jeg tog afsted. Første gang nogen sinde jeg har købt sko på nettet (lige præcis dem jeg ville have kunne ikke opdrives i nogen fysiske butikker i Århus). De var dyre og jeg var noget bekymret for om de nu også ville være gode, men de viser sig at være aldeles fantastiske! 🙂
Her er de – stadig rare at have på efter fem dages byvandring i træk.
(Det er dem her.)
På jagt efter en postkasse kom jeg forbi en af Biennalens udstillinger i et marmorbeklædt men forfaldent palæ.
Det var kinesiske kunstnere, noget af det sært og noget af det sært tiltalende, placeret i luftige højloftede rum med flagende loftsmalerier.
Dette første maleri minder mig om Venedig selv – trapper, kroge, forfald og lys.
En kattepige med maske og en fugl i bur:
En bedende kat – maleriet hang i en smal gang der gjorde det umuligt at komme på afstand – derfor den skæve vinkel.
Det sidste her kan jeg virkelig godt lide – den kat ville jeg gerne møde og høre dens historie. Hvorfor beder den på en slette af runde havbundssten? Hvad foregår der med skyerne i baggrunden? Og det teateragtige forhæng i forgrunden? Hvad er det for en bog (med et billede af de samme skyer), hvem er katten og hvorfor beder den? Hvem til, hvad om?
Og, nærmest som et urværk, metal”tandhjul” indkapslet i glas.
Fra anden etage kunne man se ud over balkonen og ned på palæets lille forhave. Et flig af åndehul, midt i en by der ingen parker har, og hvor træer er en sjældenhed.
Kigget ned ad den sidste trappe ud til forhaven er næsten som et maleri i sig selv (bemærk endnu en Murano-lysekrone).
Mere fra Venedig
Allerførst et kig på hvad der møder mig når jeg kommer hjem til middagshvil. Her bor jeg:
Tirsdag gik vi hen for at se Dogepaladset. På vejen kom vi forbi der hvor ambulancerne holder når de ikke er i brug.
… Præcis ligesom skaldebådene er der naturligvis tale om både, ikke biler.
Inde i paladset var der fyldt med fine malerier og forguldt stuk. Her den Gyldne Trappe.
Lysekronerne i glas fra Murano var også eftertragtede dengang, og der hang flere rundt om i paladset.
Jeps, flere.
På pladsen foran paladset og Sankt Markus kirken var der et fint klokketårn blandt de omkransende bygninger.
Vi så også selve kirken og alle dens guldmosaikker. Den havde mange fine kroge man kunne kigge ind i oppe fra første etage (deroppe hvor de fire berømte stjålne bronzeheste står).
Og så bare for at I kan se at jeg faktisk var der, er her en udsigt fra balustraden hvor hestene står, dette er hjørnet der vender over mod Dogepaladset(til venstre) og lagunen.
Overalt i byen er der jerngitre for mange døre og vinduer. Masser af dem er ornamenterede på forskellig vis. Igår fik jeg øje på dette her over en dør:
Ifølge min bedste overbevisning er dyret til højre en ged med vinger. Se selv:
Nogle folk siger at italienerne kan være lidt snobbede. Deres slik er i hvert fald 😉
Her er også monstertomater – set på grøntsagsmarkedet ved Rialtobroen her til morgen.
Der var også lækre, modne figner, men dem har jeg forlængst spist 😉
Slutteligen er her Det Gode Sted – til venstre ad gyden vi bor på og de 300m ned til vandet. 30 meter til højre, og så er man her.
Her er skygge fra midt på eftermiddagen, en fredelig mur at sidde og læse op ad, ru stenbelægning at hvile sine bare fødder på (ja, det er mine sandaler der står der) og den nydelige udsigt over lagunen jeg viste jer i sidste post.
Jeg tror jeg går derned nu 🙂
Ferie i Venedig – del 1
Hokus-pokus blev det ferietid, og afsted til Venedig gik det. Et sted på den tyske motorvej så jeg i en kø denne lastbil med følgende udsagn på bagsmækken:
Det havde den jo sådan set ret i – men derfor var det nu alligevel ikke morsomt at køre i kø.
Men, sydpå kom vi, og på vej ud i byen den første morgen stoppede jeg ved broen 20 meter nede af gaden fra min hoveddør og så Venedig:
Kanaler, både, gamle huse – hele balladen 🙂
Den første dag gik med at slentre rundt i byen – ad snævre gyder og over utallige broer. Rundt om hvert hjørne ligger en lille eller større plads. En af dem havde sågar en bevinget løve.
… Egentlig var det nok statuen på toppen af soklen der var tænkt til at være pladsens fokus. Den er af ham her. Men løven var mere interessant 😉
Rundt om i gader og gyder kunne man få øje på indgange til mange fine palæer. Pludselige indkig til marmor og grønne planter gemt i små oaser bag mure og tremmer.
Eftersom Venedig jo kun har fodgængergader sker al transport af varer med båd ad kanalerne. Det samme for affald. Så nu har jeg også set en skraldebåd.
I et allerede glemt hjørne var der lidt måske halvokkult graffiti
… Nogen der vil spille Mage?
Efter et middagshvil blev resten af eftermiddagen tilbragt i skyggen af en husmur med en bog og udsigt over lagunen.
Idag, mandag, tog vi bådbussen ud til nogle af de mindre øer omkring Venedig.
Der var et fint glasmuseum på Murano (hvor venetianerne i århundreder holdt deres glaspustere mere eller mere i ø-arrest så de ikke kunne stikke af og sælge deres hemmeligheder).
Der var meget at se på, men det der tiltalte mig mest var helt klart dette glas fra begyndelsen af det tyvende århundrede. Blågrønt og fint 🙂
Der var ingen ende på butikkerne som solgte håndlavede glasting i alskens udformninger. Her er et kig fra lysekronesektionen i en af dem:
På Torcello, en lille ø – nu nærmest ubeboet til trods for at den omkring år tusind var langt mere magtfuld end selve Venedig, var der en vældig fin byzantinsk katedral. Kæmpe kirke og meget øde land. Svært at forstå at den nu tomme ø har huset over 10000 mennesker i sin storhedstid – men man kan jo heller ikke se resterne – byggematerialerne fra de ubrugte bygninger er forlængst blevet genbrugt på andre øer.
Der var også en sær, men interessant blomst. Hvis det da ikke var et rum-insekt i forklædning?
Jeg er sikker på at den kunne have en plads i en af Knud Holtens bøger! 🙂
Leoparden vil med!
… Jeg tror gerne Leoparden vil med til Venedig. Den har i hvert fald sneget sig ind i stuen til tøjet der venter på at blive pakket 😉
Lasse holder fest
Lørdag den 22. juni holdt Lasse fest i haven. Han fyldte 65 og gik på pension, så der var lagt op til det helt store gilde.
Allerede dagen inden var der både sat telt og borde op i haven. Alt sammen til ære for katten -det synes hun i hvert fald.
Jeg var bare ude for at aflevere kagen til dagen efter, men i den halve time jeg var der nåede hun at ligge på stort set alle de opstillede borde.
Dagen oprandt, og Christoffer og Jessie passede pladsen som bartender.
Der blev spist en masse – både på terrassen
og ude i teltet på græsplænen.
Inden længe begyndte jazzbandet at spille. 6 mand høj var de, fra Mårslet Naturjazz.
De spillede dejligt 🙂
Der var underholdning fra kortklubben
og leg på trampolinen.
I løbet af eftermiddagen fik Lasse cirkuleret blandt de mange gæster.
Inden musikken sluttede gik blæserne en tur rundt i selskabet under det sidste nummer.
Fødselaren var begejstret 🙂
En fantastisk postpakke
Jeg fik en pakke med posten idag. En pakke jeg ikke havde den fjerneste idé om hvad indeholdt.
Se:
Det har jeg godt nok ønsket mig længe. 5-7 år måske. Og altid har det været udsolgt alle vegne.
Idag dukkede det fuldstændig uventet op i en pakke. Fra et menneske jeg endda kun har mødt en gang for flere måneder siden. Sikken en betænksomhed!
Jeg smiler over hele krydderen 🙂 Hvor heldig kan man være?
Nyt arbejde
Jeg har fået nyt arbejde 🙂
Fra 1. august og det næste år er jeg vikar i matematik på Viby Gymnasium. Jeg skal undervise to 1.g. klasser og en 1.hf.
Jeg er fyldt op af spænding. Der er – helt naturligt tænker jeg – også uro og bekymring. Det er jo et nyt job, en ny faglig kontekst og nye kolleger og jeg vil helst gøre det perfekt fra begyndelsen.
Men mest så er jeg fuld af begejstring for igen at skulle arbejde med mit hovede, og med matematik ikke mindst.
Den sidste tid hvor jeg har overvejet og undersøgt mulighederne for at få job i gymnasiet har jeg kigget lidt på gymnasiematematik. Og det har været som at møde en gammel ven man ikke har set i årevis. “Ah ja, det er sådan du ser ud.” “Diskriminant, kan du huske starten af vores bekendtskab, hvor du var et mysterium for mig?” “f’ jeg erindrer fra før vi blev introduceret, da jeg så dig i det fjerne som en tangent til grafen. Senere, da vi blev nære, så jeg hvor mange ting du kunne fortælle mig.”
Erindringer. Om glæde, frustrationer, uforståenhed, indsigt og nysgerrighed. Tanker om hvordan man giver bekendtskabet – og måske endda venskabet – videre, til mere eller mindre motiverede og engagerede modtagere.
Det bliver en travl sommer. Jeg har stadig mit arbejde i Idrætshøjskolens køkken indtil jeg går på ferie midt i juli. De næste 3 uger er vores travleste tid, med masser af sommerkursister. Oveni har jeg lovet min rare chef at få en facebookside og nogle andre elektroniske værktøjer på plads til ham og køkkenets øvrige ansatte inden jeg holder.
Derudover så er der nu matematiklærebøger, undervisningsredskaber, læreplaner og masser af andet i den dur jeg skal nå at sætte mig ind i før jeg begynder på mit nye arbejde i starten af august.
Jeg må hellere komme igang 🙂
Leoparden kunne alligevel ikke sove og begyndte (som du kan se øverst) klokken 5 i morges med denne her.
Nyt design
Vupti, så kom det, mit nye blogdesign.
Det har jeg glædet mig til længe 🙂
Der kan stadig ske enkelte ændringer rundt omkring i hjørnerne, men i det store og hele er det sådan min lille stump af nettet kommer til at se ud fremover. Hvis I mod forventning skulle møde noget der ikke opfører sig som det skal, så være søde og læg en kommentar så det kan blive ordnet.
Det er Thomas der har lavet det til mig. Tænk at få gaver når det ikke engang er jul 🙂