Kattens Rejse

Solnedgang over Brendstrupvej


Som arbejdsugen klingede af og jeg var på vej til Stjernepladsen for at hente Nis ved bussen så en weekend fyldt med rollespil og hygge kunne begynde gik solen ned for enden af Brendstrupvej.

Sensommeren er lige så smuk som den er flygtig. Hvert et lunt øjeblik må nydes, man ved aldrig om det bliver det sidste før næste år.

Jeg er slet ikke færdig med at mærke varmen mod huden. Med at gå i bare ben og mærke jorden under mine tæer. Med at sidde ude og lade mig fylde af solens lys. Med ikke at fryse de fleste vågne øjeblikke.

Jeg er ikke klar til vinter. End ikke klar til at sommeren skal slutte. Men det gør den – måske endda i morgen 🙁

Jeg ønsker mig en brandvarm september!

Nyt transportmiddel

Så kom det nye transportmiddel til huse. Lasse hjalp mig med at hente det i Tilst 🙂
Det tog lidt længere tid end forventet, men til gengæld kan vi nu svare på gåden “Hvor mange THansen-medarbejdere skal der til at finde stelnummeret på en elcykel?”

Efter disse to havde ledt adskillige minutter (hvilket involverede kravlen rundt på gulvet for at forsøge at se ind under pedalerne, noget der resulterede i vældig interessante kropsstillinger som jeg barmhjertigt ikke fotograferede) kom der en tredie til:

Så var der gevinst, omsider. Så svaret er 3 😛

Jeg købte en dejlig stor cykelkurv til bagagebæreren og en god lås hos den rare cykelmand i Veri-centret (han kan anbefales) og Lasse var så flink at sætte dem på for mig.

Så var dyret køreklar:

Jeg måtte konstatere på vej hjem fra Mor og Lasse her til aften at det at man kører på en elcykel ikke er det samme som at man ikke bliver svedig og forpustet. For den kører jo så dejlig tjept, og så er det fristende liiige at trampe lidt mere i pedalerne for at få lidt ekstra fart på 😉

Nu er jeg så spændt på hvordan det kommer til at gå med batteriet. Det skulle jo være den store svaghed ved de billigere elcykler, og garantien er kun på 6 måneder. Jeg må krydse fingre og håbe på det bedste.

Så mangler der bare en ting: Hvad skal dyret hedde? Forslag modtages med kyshånd.

Loot

Jeg er bukserig!

Da jeg var ude hos Maria igår fandt hun en vældig kasse frem fra skuret, en kasse fuld af bukser hun ikke længere brugte eller passede.
Efter en hvirvelvind af prøven kom en stor stak med mig hjem.

Jeg har aldrig før i mit liv ejet så mange par bukser på en gang! 😀

Hokus-pokus, bukserne organiseret efter skæbne:

Længst til højre dem der passer perfekt og bare skal stryges. Så en bunke der skal lægges op og måske have syet indsnit i taljen. Så skurkebunken med dem der skal befries for kattehår inden jeg går videre med dem, og tilsidst en lille bunke på 3 par der alligevel ikke helt passede. Det ene gemmer jeg til næste sommer hvor der måske er lidt mere sul på mig end nu, og de sidste to giver jeg fluks videre til en anden værdigt trængende.

Tak Maria 😀

Huspasning

Husets tilbageværende beboer tog fluks og ivrigt imod mig, selvom jeg kom slæbende med vasketøj og rejsetræthed.

Hun så til mens jeg hængte det op i solen

og kom lidt senere på eftermiddagen med en sær halvkvalt miaven. Det viste sig at være fordi hun bar en gave med i munden.

(Hun spiste den nu selv.)
I det dejlige vejr var det oplagt at have gæster i haven, og jeg nåede at have masser af besøg til snak, rollespil og hygge 🙂
Tirsdag kom Frauke, og vi plukkede og syltede solbærrene. Der var også tid til dasen og iskaffe i skyggen.

… Og hun havde gode sager med til mig fra Martin i London 🙂

Min Mor har mange puder i sin seng, og en af de første nætter jeg sov her har jeg åbenbart fået smidt en af dem på gulvet. Den følgende morgen (og de næste 3, for jeg nænnede jo ikke at flytte puden igen) vågnede jeg til dette syn:

Øndi kan vist godt lide selskab, også om natten 😉

Leoparden passer hus

Så er vi hjemme i Danmark og passer hus på Åvej. Leoparden har allerede fundet sig til rette.

De næste dage skal der hygges med kenjutsufolket, med Far og Karen og med adskillige veninder på besøg på skift i haven i solskinnet.

… Lige et sidste par billeder fra Venedig: Solopgangsudsigt over kirkegården, øen San Michele med de høje cypresser.
Først ud gennem færgens vindue hvor man kan se hvor grøn og lokkende den er i det fjerne (man kunne se den fra Det Gode Sted).Træer er ellers ikke noget de gør det meget i i Venedig, så synet af så mange på et sted var nærmest magisk.

Og så et taget direkte op i solen – se de fine morgenskyer 🙂

Sidste runde fra Venedig

Så er det ved at være slut. Det er torsdag aften, og jeg sidder på trappestenen og skriver (det er så langt ind i lejligheden byens trådløse netværk kan nå) mens månen står op over Venedig og min sidste aften her drager på held. I morgen er det med færgen over til hvor bilen er parkeret, og så afsted nordpå.
Den er fin, månen. Her fra igår aftes, lige lidt senere end nu.

Og der var sart pastelfarvet solnedgangslys over lystbådehavnen nede om hjørnet.

Her til morgen blev det til en spadseretur rundt på nordsiden af øen. Skiltningen var… ambivalent 😉

Alternativt fører alle veje ikke bare til Rom, men også til Rialtobroen og Markuskirken.
Der var en kirke med en fin glyf over døren

En cirkel og en trekant flettet ind i hinanden. Hvad mon betydningen er?
Vi kom også forbi en butik med kunstglas og lysestager. Billederne blev ikke så gode grundet refleksion i vinduet, men måske kan man alligevel se dragen?

Og påfuglen.

Venetianerne er glade for udsmykning og snirkler. For eksempel ringeklokker med løvehoveder. (De er virkelig glade for den løve hernede. Den symboliserer både byen selv og også dens skytsengel Stk. Markus.)

Nogle gange endda i en fin kartouche, hvis løvehovedet alene nu ikke var nok.

Dørhåndtag har også gerne snirkler, og dørene er ofte med udskæringer i træværket.

Der er også små hoveder i stukken rundt omkring på ydersiden af bygninger. Her et vædderkranie(?) fra universitets ydermur.

Mange steder er der åbninger og porte helt ned til kanalerne.

Mange af husene har navne. Både en del af de gamle palæer som er opkaldt efter ejeren. Men ind imellem også nyere huse, navngivet af deres ejere. For eksempel ligger Granatæblehuset på vejen fra min dør og ned til Det Gode Sted.

Et sted på min vandring kom jeg forbi et stenhuggerværksted.

Jeg fik læst det meste af min bog i løbet af eftermiddagen. Den er et nydeligt stykke alternativ historie som foregår i Venedig i 1400-tallet. Lige dele intrige, politik, tragedie, historie og fantasi.

Den kan anbefales – også uden udsigten 🙂
Åh ja: Jeg købte nye sandaler lige inden jeg tog afsted. Første gang nogen sinde jeg har købt sko på nettet (lige præcis dem jeg ville have kunne ikke opdrives i nogen fysiske butikker i Århus). De var dyre og jeg var noget bekymret for om de nu også ville være gode, men de viser sig at være aldeles fantastiske! 🙂
Her er de – stadig rare at have på efter fem dages byvandring i træk.

(Det er dem her.)
På jagt efter en postkasse kom jeg forbi en af Biennalens udstillinger i et marmorbeklædt men forfaldent palæ.
Det var kinesiske kunstnere, noget af det sært og noget af det sært tiltalende, placeret i luftige højloftede rum med flagende loftsmalerier.
Dette første maleri minder mig om Venedig selv – trapper, kroge, forfald og lys.

En kattepige med maske og en fugl i bur:

En bedende kat – maleriet hang i en smal gang der gjorde det umuligt at komme på afstand – derfor den skæve vinkel.

Det sidste her kan jeg virkelig godt lide – den kat ville jeg gerne møde og høre dens historie. Hvorfor beder den på en slette af runde havbundssten? Hvad foregår der med skyerne i baggrunden? Og det teateragtige forhæng i forgrunden? Hvad er det for en bog (med et billede af de samme skyer), hvem er katten og hvorfor beder den? Hvem til, hvad om?
Og, nærmest som et urværk, metal”tandhjul” indkapslet i glas.

Fra anden etage kunne man se ud over balkonen og ned på palæets lille forhave. Et flig af åndehul, midt i en by der ingen parker har, og hvor træer er en sjældenhed.

Kigget ned ad den sidste trappe ud til forhaven er næsten som et maleri i sig selv (bemærk endnu en Murano-lysekrone).

Mere fra Venedig

Allerførst et kig på hvad der møder mig når jeg kommer hjem til middagshvil. Her bor jeg:

Tirsdag gik vi hen for at se Dogepaladset. På vejen kom vi forbi der hvor ambulancerne holder når de ikke er i brug.
… Præcis ligesom skaldebådene er der naturligvis tale om både, ikke biler.

Inde i paladset var der fyldt med fine malerier og forguldt stuk. Her den Gyldne Trappe.

Lysekronerne i glas fra Murano var også eftertragtede dengang, og der hang flere rundt om i paladset.

Jeps, flere.

På pladsen foran paladset og Sankt Markus kirken var der et fint klokketårn blandt de omkransende bygninger.

Vi så også selve kirken og alle dens guldmosaikker. Den havde mange fine kroge man kunne kigge ind i oppe fra første etage (deroppe hvor de fire berømte stjålne bronzeheste står).

Og så bare for at I kan se at jeg faktisk var der, er her en udsigt fra balustraden hvor hestene står, dette er hjørnet der vender over mod Dogepaladset(til venstre) og lagunen.

Overalt i byen er der jerngitre for mange døre og vinduer. Masser af dem er ornamenterede på forskellig vis. Igår fik jeg øje på dette her over en dør:

Ifølge min bedste overbevisning er dyret til højre en ged med vinger. Se selv:

Nogle folk siger at italienerne kan være lidt snobbede. Deres slik er i hvert fald 😉

Her er også monstertomater – set på grøntsagsmarkedet ved Rialtobroen her til morgen.

Der var også lækre, modne figner, men dem har jeg forlængst spist 😉
Slutteligen er her Det Gode Sted – til venstre ad gyden vi bor på og de 300m ned til vandet. 30 meter til højre, og så er man her.

Her er skygge fra midt på eftermiddagen, en fredelig mur at sidde og læse op ad, ru stenbelægning at hvile sine bare fødder på (ja, det er mine sandaler der står der) og den nydelige udsigt over lagunen jeg viste jer i sidste post.
Jeg tror jeg går derned nu 🙂

Ferie i Venedig – del 1

Hokus-pokus blev det ferietid, og afsted til Venedig gik det. Et sted på den tyske motorvej så jeg i en kø denne lastbil med følgende udsagn på bagsmækken:

Det havde den jo sådan set ret i – men derfor var det nu alligevel ikke morsomt at køre i kø.

Men, sydpå kom vi, og på vej ud i byen den første morgen stoppede jeg ved broen 20 meter nede af gaden fra min hoveddør og så Venedig:

Kanaler, både, gamle huse – hele balladen 🙂

Den første dag gik med at slentre rundt i byen – ad snævre gyder og over utallige broer. Rundt om hvert hjørne ligger en lille eller større plads. En af dem havde sågar en bevinget løve.

… Egentlig var det nok statuen på toppen af soklen der var tænkt til at være pladsens fokus. Den er af ham her. Men løven var mere interessant 😉

Rundt om i gader og gyder kunne man få øje på indgange til mange fine palæer. Pludselige indkig til marmor og grønne planter gemt i små oaser bag mure og tremmer.

Eftersom Venedig jo kun har fodgængergader sker al transport af varer med båd ad kanalerne. Det samme for affald. Så nu har jeg også set en skraldebåd.

I et allerede glemt hjørne var der lidt måske halvokkult graffiti

… Nogen der vil spille Mage?

Efter et middagshvil blev resten af eftermiddagen tilbragt i skyggen af en husmur med en bog og udsigt over lagunen.

Idag, mandag, tog vi bådbussen ud til nogle af de mindre øer omkring Venedig.
Der var et fint glasmuseum på Murano (hvor venetianerne i århundreder holdt deres glaspustere mere eller mere i ø-arrest så de ikke kunne stikke af og sælge deres hemmeligheder).
Der var meget at se på, men det der tiltalte mig mest var helt klart dette glas fra begyndelsen af det tyvende århundrede. Blågrønt og fint 🙂

Der var ingen ende på butikkerne som solgte håndlavede glasting i alskens udformninger. Her er et kig fra lysekronesektionen i en af dem:

På Torcello, en lille ø – nu nærmest ubeboet til trods for at den omkring år tusind var langt mere magtfuld end selve Venedig, var der en vældig fin byzantinsk katedral. Kæmpe kirke og meget øde land. Svært at forstå at den nu tomme ø har huset over 10000 mennesker i sin storhedstid – men man kan jo heller ikke se resterne – byggematerialerne fra de ubrugte bygninger er forlængst blevet genbrugt på andre øer.

Der var også en sær, men interessant blomst. Hvis det da ikke var et rum-insekt i forklædning?

Jeg er sikker på at den kunne have en plads i en af Knud Holtens bøger! 🙂