Jeg har købt ny – omhyggeligt udvalgt – tandbørste:
Må vi så få noget julesne, tak!
Juleferiesysler
Nu jeg er heroppe på landet og der er god tid, så fik jeg klippet og syet det par bredbenede bukser jeg har haft stof og mønster liggende til siden august.
Onkel Jørgen var så venlig at tage et billede.
Julebesøg i Astrupvig
Min juleferie er begyndt allerede – højskoleeleverne tog hjem igår, og så er der jo ikke brug for køkkenpersonalet.
Så her til formiddag hoppede jeg på toget til Skive for at besøge tante Gurli og Onkel Jørgen.
Jeg var naturligvis passende forberedt på togturen og havde skaffet mig de essentielle rejsesager 😉
… Kindle, honninghjerte, røde æbler og en flaske vand. … Nå ja, og så en billet. Jeg læser “Rivers of London” af Ben Aaronovitch.
Vel ankommet og efter middagsmad og eftermiddagshvil var Tante Gurli flittig i køkkenet, og Onkel Jørgen sprang op for at slibe kniven for hende. Det ser nu ganske hyggeligt ud.
Lidt senere gik Onkel Jørgen og jeg en mørketur, ned til vandet og op gennem slugten. Bækken klukkede af tøvejr, tågen lå som en let dyne mellem skovens træer og glimtvis kunne man skimte lys i mørket fra et enkelt hus eller to.
Vi undgik at sidde fast i slugtens mudder, tøvejret til trods, og kom op til juletræet på græsplænen foran terrassen. Der var endda lidt sne rundt om endnu, selvom det meste er smeltet.
Man kunne også se ind ad vinduerne, til al hyggen indenfor.
Hvad gør jeg nu? Medicin igen? Nederlag?
Jeg har lige været ved lægen. Knap var jeg kommet ind ad døren til hans kontor før jeg tudede øjnene ud. Jeg plejer ellers at være så fattet – til trods for alt hvad jeg har været igennem af sygehistorie tror jeg faktisk aldrig jeg har grædt foran en behandler før.
Jeg var der for at få en henvisning til en psykolog. Jeg synes mine tanker kører i ring, og de er sjældent muntre. Måske kan en fagperson hjælpe?
Lægens budskab var at det ville være en vældig god idé hvis jeg begyndte at tage antidepressiver igen. Det kan jeg ikke påstå jeg har megen lyst til, nu hvor jeg lige var blevet fri for dem i sommers. Det vil være et vældigt nederlag, en bekræftelse af at ja, jeg er defekt og kan ikke håndtere livet, universet eller noget som helst.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på at for seks år siden, netop på denne årstid, sad jeg i den samme stol i lægens kontor og var mager, følelsesløs og fuldstændig i stykker. Det var der hele min rejse mod… ja mod nu, begyndte.
Der har været gode år siden, men dette efterår er bestemt ikke et af dem. Jeg føler mig gammel, brugt, uduelig og slidt op. Som om alt hvad der skulle være dejligt i mit liv er ting der allerede er sket og nu er forbi. Som om jeg aldrig kommer til at være glad og tryg igen.
Jeg fylder dagene op. Med mine dejlige venner, min søde familie projekter og alt hvad jeg ellers kan komme i tanke om som er rart. Men indeni er jeg tom, helt tom.
Hvad stiller jeg op nu?
Julemåneden begynder
Så blev det december. Frauke og jeg skød den igang med fuldt sving ved at bage juleplumkager efter Nis Mors opskrift. Fraukes Far er nemlig særdeles glad for netop disse kager, og jeg kender også en sjæl eller to som sætter pris på at få sådan en foræret op mod jul.
Her er kagerne bagt, og Frauke er i fuld gang med at fodre dem med whisky som det sig hør og bør.
Senere hængte vi julepynten op, bagte æbleskiver
og drak the med Maria.
Lørdag aften var jeg nede hos Mette og arbejde på det scenarie vi sammen er ved at skrive til Fastaval næste år. På vejen hjem op ad Langelandsgade sneede det rigtigt og der var både røde kinder og sne på frakken da jeg kom hjem i varmen.
Søndag morgen var der det fineste tynde lag sne over gade og vej, og jeg kunne ikke dy mig, men måtte fluks ud i morgenskumringen.
Der var sne på Hvidkløvervej.
Og julelys i mit vindue øverst oppe.
Månen var fin
og det var ganske idyllisk på Katrinebjergvej.
På hækken langs vejen var der fine røde bær med sne på
og på fortovet foran Datalogisk Institut var der nogen der havde skrabt sammen til en snebold:
Lidt længere henne lignede issporene næsten skrifttegn.
Hjemme igen nåede jeg lige at sidde i stolen og nyde udsigten lidt
inden Frauke kom og vi gik igang med at lægge marcipan og glasur på kagerne.
… Man får ømme arme af at rulle så meget marcipan ud skulle jeg hilse og sige.
Nu står de, fine og hvide, på kisten og tørrer
inden de i løbet af måneden bliver givet til deres – forhåbentlig glade – nye ejere 🙂
Den sidste dag i november
Det er den sidste dag i november, og et lillebitte lag sne faldt i løbet af natten. Frosten nipper blidt i min næse på vej på arbejde i morgenmørket.
Her udsigten over gården fra et af køkkenvinduerne. Det klæder nu vores grill med lidt sne på toppen.
Mere sne ville bestemt være endnu dejligere – men man kan jo håbe at det kommer i løbet af december.
Indtil videre kan jeg så nøjes med de snelys jeg købte til at adventskransen på vej hjem fra arbejde.
Så nu kan første søndag i advent bare komme an!
Jeg overvejede egentlig om jeg overhovedet skulle have en adventskrans i år – det sidste lys bliver alligevel aldrig brændt ned fordi jeg besøger min Mor de sidste dage op til jul. Det endte nu med at jeg anskaffede en alligevel – der er nu ikke noget som duften af gran til at minde om jul.
Om lidt kommer Pernille og Sophie og fredag-aften-hygger med mig. Planen er karbonader cordon bleu, stuvet spinat og masser af the og snak både før og efter!
Se hvad jeg lavede på arbejdet igår
Farver og striber!
Julesmåkager og pakkekalender
Igår var det tid til at bage julesmåkager. Ganske vist er det jo ikke den første december endnu, men Mor, Lasse og Christoffer tager altid i sommerhus den første weekend i december, så hvis det skulle nås inden var det lige i rette tid.
Mor havde lagt 5 slags dej, og så gik vi ellers igang.
Eller dvs nogle af os gjorde – Christoffer havde tømmermænd og gik mest bare igang med at pleje dem 😉
Beklager de sære fotoeffekter – der var sollys direkte ind i køkkenet, og det kan mit mobilkamera ikke rigtig kapere.
Der blev bagt, honningkager
brunekager
Jødekager – her fotograferet inden alt det gode kom ovenpå 😉
Her skærer Mor korenderkager ud (igen i modlys). Trods flere forsøg bliver de stadig ikke helt som Bedstes.
Nogle af brunkagerne blev sågar stukket ud med figurudstikkere – ligesom dengang Daniel var lille og kun kunne lide dem.
Til sidst stod der fyldte kagedåser over næsten hele bryggersbordet.
Så nu kan juleslikmundene bare komme an – der er vanillekranse, korenderkager, jødekager, honningkager og brunekager i massevis.
Til mit store held var der kommet en adresseforvirret nisse forbi Åvej og havde efterladt en pakkekalender til mig 🙂
Den står nu i min stue og lokker, så jeg med utålmodighed kan afvente den første december 😉
Selvforkælelsesjulekalender
Lige om lidt er det den første december og så må man godt forkæle sig selv lidt.
Så jeg gav efter for fristelsen og købte den tillokkende gourmet-lakridsjulekalender fra Johan Bülow.
Selvom den kostede 250 kr tænker jeg at de 24 lækre lakridsoverraskelser der er indeni er pengene værd 🙂
Pebernødder
Hvert år i november mødes Frauke og jeg og laver pebernødder. Det er altid efter Nis mormors gamle opskrift, hårde og kraftigt krydrede gammeldags pebernødder, milevidt fra alt hvad der står Karen Volf på.
I år ville også Pernille og Sophie også gerne være med, så da vi mødtes i sidste uge var der dobbelt så meget rullen og trillen dej, sådan at der blev pebernødder nok til alle.
Her ligger de, efter arbejdet var fuldendt, på en rent håndklæde på stuegulvet (køkkenbordet skulle vi jo bruge som arbejdsplads).
Og tilsidst de trætte men glade bagere:
