Kattens Rejse

Julemåneden begynder

Så blev det december. Frauke og jeg skød den igang med fuldt sving ved at bage juleplumkager efter Nis Mors opskrift. Fraukes Far er nemlig særdeles glad for netop disse kager, og jeg kender også en sjæl eller to som sætter pris på at få sådan en foræret op mod jul.

Her er kagerne bagt, og Frauke er i fuld gang med at fodre dem med whisky som det sig hør og bør.

Senere hængte vi julepynten op, bagte æbleskiver

og drak the med Maria.

Lørdag aften var jeg nede hos Mette og arbejde på det scenarie vi sammen er ved at skrive til Fastaval næste år. På vejen hjem op ad Langelandsgade sneede det rigtigt og der var både røde kinder og sne på frakken da jeg kom hjem i varmen.

Søndag morgen var der det fineste tynde lag sne over gade og vej, og jeg kunne ikke dy mig, men måtte fluks ud i morgenskumringen.
Der var sne på Hvidkløvervej.

Og julelys i mit vindue øverst oppe.

Månen var fin

og det var ganske idyllisk på Katrinebjergvej.

På hækken langs vejen var der fine røde bær med sne på

og på fortovet foran Datalogisk Institut var der nogen der havde skrabt sammen til en snebold:

Lidt længere henne lignede issporene næsten skrifttegn.

Hjemme igen nåede jeg lige at sidde i stolen og nyde udsigten lidt

inden Frauke kom og vi gik igang med at lægge marcipan og glasur på kagerne.

… Man får ømme arme af at rulle så meget marcipan ud skulle jeg hilse og sige.
Nu står de, fine og hvide, på kisten og tørrer

inden de i løbet af måneden bliver givet til deres – forhåbentlig glade – nye ejere 🙂

Den sidste dag i november

Det er den sidste dag i november, og et lillebitte lag sne faldt i løbet af natten. Frosten nipper blidt i min næse på vej på arbejde i morgenmørket.
Her udsigten over gården fra et af køkkenvinduerne. Det klæder nu vores grill med lidt sne på toppen.

Mere sne ville bestemt være endnu dejligere – men man kan jo håbe at det kommer i løbet af december.

Indtil videre kan jeg så nøjes med de snelys jeg købte til at adventskransen på vej hjem fra arbejde.

Så nu kan første søndag i advent bare komme an!
Jeg overvejede egentlig om jeg overhovedet skulle have en adventskrans i år – det sidste lys bliver alligevel aldrig brændt ned fordi jeg besøger min Mor de sidste dage op til jul. Det endte nu med at jeg anskaffede en alligevel – der er nu ikke noget som duften af gran til at minde om jul.

Om lidt kommer Pernille og Sophie og fredag-aften-hygger med mig. Planen er karbonader cordon bleu, stuvet spinat og masser af the og snak både før og efter!

Julesmåkager og pakkekalender

Igår var det tid til at bage julesmåkager. Ganske vist er det jo ikke den første december endnu, men Mor, Lasse og Christoffer tager altid i sommerhus den første weekend i december, så hvis det skulle nås inden var det lige i rette tid.

Mor havde lagt 5 slags dej, og så gik vi ellers igang.
Eller dvs nogle af os gjorde – Christoffer havde tømmermænd og gik mest bare igang med at pleje dem 😉

Beklager de sære fotoeffekter – der var sollys direkte ind i køkkenet, og det kan mit mobilkamera ikke rigtig kapere.

Der blev bagt, honningkager

brunekager

Jødekager – her fotograferet inden alt det gode kom ovenpå 😉

Her skærer Mor korenderkager ud (igen i modlys). Trods flere forsøg bliver de stadig ikke helt som Bedstes.

Nogle af brunkagerne blev sågar stukket ud med figurudstikkere – ligesom dengang Daniel var lille og kun kunne lide dem.

Til sidst stod der fyldte kagedåser over næsten hele bryggersbordet.
Så nu kan juleslikmundene bare komme an – der er vanillekranse, korenderkager, jødekager, honningkager og brunekager i massevis.

Til mit store held var der kommet en adresseforvirret nisse forbi Åvej og havde efterladt en pakkekalender til mig 🙂

Den står nu i min stue og lokker, så jeg med utålmodighed kan afvente den første december 😉

Selvforkælelsesjulekalender

Lige om lidt er det den første december og så må man godt forkæle sig selv lidt.

Så jeg gav efter for fristelsen og købte den tillokkende gourmet-lakridsjulekalender fra Johan Bülow.

Selvom den kostede 250 kr tænker jeg at de 24 lækre lakridsoverraskelser der er indeni er pengene værd 🙂

Pebernødder

Hvert år i november mødes Frauke og jeg og laver pebernødder. Det er altid efter Nis mormors gamle opskrift, hårde og kraftigt krydrede gammeldags pebernødder, milevidt fra alt hvad der står Karen Volf på.

I år ville også Pernille og Sophie også gerne være med, så da vi mødtes i sidste uge var der dobbelt så meget rullen og trillen dej, sådan at der blev pebernødder nok til alle.

Her ligger de, efter arbejdet var fuldendt, på en rent håndklæde på stuegulvet (køkkenbordet skulle vi jo bruge som arbejdsplads).

Og tilsidst de trætte men glade bagere:

Fødselsdag

Jeg havde fødselsdag i løbet af sidste uge, og så er det på sin plads med nogle hyggelige gæster. Den slags skal jo have noget at spise og for en gangs skyld havde jeg ikke lyst til at bage kager i massevis.
Så det blev i stedet til diverse slags fingermad.
Først nogle crostini med marineret artiskok og parmesan:

Så en håndfuld bagte cherrytomater med oregano og salt

Et fadfuld endiviebåde med marineret rodfrugtssalat

Nogle rugbrødshapsere med gedeost og figen

Minipizzaer

Og tilsidst et bræt med lidt ost, skinke og pølse

Pernille fik på magisk vis plads til det hele på sofabordet og gæsterne begyndte at ankomme.

Noget senere på aftenen fik Ingrid (under stærk påvirkning af kaffe med mælk mistænker jeg) endnu engang trang til en hat.

Senere, da interessen fra de omkringsiddende havde fortaget sig, satte hun den præcis som hun ville så det blev nemmere at indtage mere kaffe 😉

Mad og rollespil

I lørdags var det Mortens aften, og jeg var ude hos Far og Karen og hygge og spise and.

Igår, søndag, fik jeg gæster til rollespil, og en af dem havde lovet at tage mad med. Og det må man sandelig sige at han gjorde:

Hvor heldig kan man være? Lækker andesteg med tilbehør to dage i træk og uden at jeg skulle lave andet end desserten søndag? 🙂 Mums!

Min helt personlige måne…?

Idag fik jeg min helt personlige måne. Den kom med UPS og nu står den på mit sengebord og lyser.

Det er en solopgangslampe. En halv time før jeg skal op begynder den svagt og gradvist at lyse. Som tiden nærmer sig, skruer den op for lyset. Derved får man kroppen til at tro at dagen gryr, og den går derfor igang med at producere vågenhormonet kortisol. Tanken er at man så er meget tættere på vågenstadiet når alarmen til sidst går igang, og at man vågner blidt og til lys i stedet for brat at blive rykket ud af søvnen af telefonens vækkeur og vågne i buldermørke.

Jeg er spændt på hvordan det bliver at stå op i morgen tidlig.

Første rimfrost

Den første rimfrost ligger på jorden. Solen skinner frostklart uden for mit vindue, under en næsten-helt-blå oktoberhimmel og jeg har købt de første mandariner. Det minder om andre dage, andre år. Bedre år, føles det som. Solen og frosten lokker: Kom ud, kom ud, siger de. Vinteren kommer, lover de.
Men jeg har ikke noget sted jeg skal hen, og ikke nogen at tage derhen sammen med.

I stedet sidder jeg her i lænestolen på sådan en smuk lørdag formiddag. Med ondt i halsen og ondt i livet.

Når man er småsyg er man typisk ikke ligefrem optimistisk, og det er svært ikke at tænke dystre tanker. Om lidt har jeg fødselsdag, og for første gang føler jeg mig for gammel. Som om det meste er for sent nu, og jeg skal være alene altid. Som om jeg aldrig skal være rigtig glad igen – det føles i hvert fald som om det er åh-så-længe-siden sidst. Som om hver dag vil blive ved med bare at være en trummerum man skal igennem for at komme til den næste. Afbrudt af små stunder med familie eller venner, hvor jeg næsten kan glemme verden. Men kun næsten, for hverdagen er der jo hele tiden lige om hjørnet, når de tager hjem til deres kærester og ægtefæller og jeg sidder her alene igen.