Der er blevet bagt og sendt pebernødder til soldaten.
Og for første gang har jeg været svært godt tilfreds med tung juletrafik, for jeg nåede at snakke med ham hele vejen fra Marselisborg gennem midtbytrafikken og til Åvej da jeg fangede ham for at sige glædelig jul her til aften.
Der er blevet købt drager til nevøer og niecer.
Der er blevet duftet og beundret juletræ hos Mor – bemærk yndlingshjertet øverst til venstre på træet.
Jeg tror minsandten vi er klar til jul 🙂
Når man bliver febersyg og forkølet på sin skemafri torsdag, melder sig syg fredag, er ussel lørdag, spiser panodiler nok til at kunne nyde sin fødselsdag lidt søndag, tager alle de lovlige stoffer man har for at komme igennem obligatorisk kursus mandag og første besøg tirsdag, er hyped nok til at tro det er en god idé at gå på arbejde onsdag….
Så ender man med at måtte gå hjem og stege i sin egen feber onsdag inden frokost og er stadig syg når det bliver torsdag igen. Øv.
Min hjerne er fuld af snot og hovedet er tungt som en overmoden melon. Men der er tændte stearinlys, Ingrid har presset appelsiner og to meget utålmodige kattedyr venter på bordet.
Inden længe har de tilranet sig de (ifølge dem i hvert fald) bedste dele af mit fødselsdagsloot.
Nu febergisper jeg på sofaen under en dyne mens Ingrid rydder op og husstandens andre beboere fester med deres nye legetøj.
Jeg lukkede øjnene et lillebitte øjeblik og vågner til klikketikliklyden fra tastaturet – Ingrid spiller. Der er lunt under dynen og stearinlyset brænder stadig. Hvis jeg skal være syg på min fødselsdag er det her slet ikke så tosset 🙂
På vej hjem fra Mor og Lasse igår cyklede jeg gennem Riis skov. Mest fordi vinden skubbede lige rigeligt rundt med cyklen og jeg tænkte der var mere læ inde mellem træerne.
Og det var der. Et tykt lag visne blade dækkede vejen, luften var rolig og lyset blidt ned gennem skovens tag. Lydene fra Grenåvej var dæmpet næsten væk og mest kunne man høre en lys rislen af vindens rusken i træernes kroner.
Og hvad man ikke kan se på billedet ovenfor er at i et jævnt og stille tempo faldt blade som gylden sne i hele skoven. Rykket fri af vinden mens de endnu var gule dalede de ned på sti og skovbund som store forsigtige snefnug.
Et magisk øjeblik, der overfaldt mig helt stille og uventet mens jeg bare var på vej hjem 🙂
Igår var der åbent hus på Høvelte Kaserne, hvor Christoffer aftjener værnepligt hos Livgarden. Daniel, Lotte, Ingrid og jeg var kørt derover for at se hvad vores unge mand egentlig går og laver.
Vi overnattede på Bella Sky, og var alle enige om at her kunne vi godt komme igen.
Nemt at komme til lige fra motorvejen, lækre værelser med super udsigt over byen og overdådig morgenmad. Ikke helt billigt, men man får godt nok meget – ikke mindst følelsen af at være på eventyr – for de sidste par hundrede kroner man betaler for et hotelværelse 🙂 Jeg er klar til en weekend i København snart!
Lørdag morgen tidligt gik turen mod Høvelte. Brat sceneskift til stråtækte huse langs snoede landeveje. Der stod i indbydelsen at arrangementet var populært, men det var alligevel en overraskelse at se så mange mennesker i alle aldersklasser gå langs vejen mod kasernen (parkeringen var en kilometers penge væk) kvart i ni lørdag morgen.
Da vi kom op til indgangen vrimlede det med unge mænd i grønt tøj, og det virkede helt umuligt at lede efter Christoffer – på afstand lignede de alle hinanden. Heldigvis fandt han os 🙂
Vi blev vist rundt på hans stue, og så hans meget nydeligt ordnede skab med mange slags grej.
Her hører vi forklaringen på hvordan man skal lægge stropperne på sin taske (højre eller venstre øverst) alt efter om det er en lige eller en ulige måned. Militæret er i sandhed et mærkeligt sted!
Derefter var der stueeftersyn, med befalingsmænd som hundsede rundt og fik rekrutterne til at gøre ekstra rent, stryge skjorter og detslige – vist mestendedels for vores morskab, Christoffer afslørede senere, at til hverdag er de ikke altid helt så stride. Jeg tænker også at hvis de skulle bruge ekstra tid hver eneste dag på at lægge tøj sammen som de overordnede havde hevet ud på gulvet, gøre rent oven på lamperne og genstryge skjorter så nåede de nok ikke ret meget reel uddannelse 😉
Efter morgenappel og et besøg fra Livgarden (de huer ser altså ikke praktiske ud – men varme er de nok) viste Christoffer os rundt. Delingerne havde forberedt forskellige ting og vi så bl.a. modeshow (der er godt nok mange slags forskellige uniform til brug i alle mulige situationer). Det meste af tiden så de unge mænd omkring os meget institutionelle og alvorlige ud, men til showet skinnede det pludselig igennem at de jo er vores 3.g-ere året efter – nogle generte, nogle scenevante, mange af dem klar til at spille op til publikum.
Christoffers deling havde stillet et køkken op hvor vi fik lov at smage på deres feltrationer. Det var ikke så skidt igrunden. Den varme mad smagte meget af færdigret, men resten var helt tilforladeligt og passende nærende, omend meget sødt og kalorieholdigt. Men sådan skal det vel være – når man skal spæne rundt udenfor og være skarp hele dagen på hvad der kan være i en lille æske, er det ikke nok med fibre og protein, der skal sukker og ka-oomf til oveni.
Undervejs kom vi forbi et mærkeligt skilt – forklaring ønskes:
Ingrid og jeg nåede også ud at køre i pansret mandskabsvogn i øvelsesterrænet. Jeg kan godt forstå, det er friske unge mænd de stopper i den slags når det gælder, for det var godt nok noget af en rystetur. Djurs-Sommerland-fornøjeligt når det bare var for en kort tur, men mine mavemuskler og lår synes da de havde været på arbejde bagefter, bare for at holde mig oprejst.
Sidste billede er fra afslutningen, lige inden de blev trådt af og fik weekend. Kan du finde Holger (altså Christoffer)?
Jeg kan afsløre at han har ikke stribet trøje på, men han bærer noget andet der er stribet. (Du kan klikke på billedet og se en større version.)
Jeg lover han er der! Se selv:
Han sad i smørhullet på bagsædet mellem mig og Ingrid hele vejen hjem til Aarhus og fortalte og fortalte, reflekterede og fortalte mere. Det var spændende at se hvor hans hverdag er nu, og interessant at se hvordan det egentlig foregår med egne øjne – men det var næsten lige så dejligt at høre det hele gennem hans øjne, lunt på bagsædet mens Daniel kørte os hjem 🙂
Når det er sommer i september hænger morgensolen troperød over byens horisont,
og kontrasten mellem vækkeursmørket og cykeltursgryet synes desto større.
Når det er sommer i september når ferietøjet en ekstra dans ud af kjoleskabet inden løvfaldets hi,
og skoleårets langdistanceløb fra sommer til efterår synes knap så lang.
Lige før ferien begyndte blev Christoffer student. Vildt! Jeg synes jo ikke det er så længe siden han var lille og blødkindet
– men det siger vist bare noget om at jeg er blevet en gammel dame 😛
Hans lærer kom for sent til den sidste eksamen, så min Mor nåede at fotografere en lidt utålmodig snart-student lige inden eksamen.
Derefter vandrede vi rundt på gangene en halv times tid mens der var AT-eksamen. Egaa Gymnasium har citater rundt om på væggene, eksempelvis denne klassiker
og et fra Sting – særlig fint sammen med skiltet på døren synes jeg.
Så kom han endelig ud og med et flot resultat. Det blev fluks fejret 🙂
Ferien er fløjet og i mandags flyttede han til Djævleøen og begyndte sin værnepligt hos Livgarden.
Fredag aften var jeg til aftensmad hos Mor og Lasse, og formåede at holde mig vågen til han kom med toget klokken sent. Han var helt glad og fortalte og fortalte – det var så dejligt 🙂 Og som hans ondeste (…nysgerrigste) søster ville jeg jo vide besked om det hele!
I april tog jeg hvad der lignede en spinkel chance og skrev en ansøgning om en plads til ESAs årlige kursus for lærere. Alt muligt om at undervise med baggrund i vores udforskning af rummet, leveret af vaskeægte eksperter der arbejder for det europæiske rumagentur. Ikke til at stå for
Jeg var heldig og fik en plads! De 3 dage På ESTEC i Nordwijk i Holland i juli var som forventet både vilde og inspirerende 🙂
Kurset bestod dels af oplæg og dels af af workshops med konkrete forslag til undervisningsforløb, aktiviteter og øvelser udarbejdet af ESAs undervisningsafdeling.
Det var ikke det hele der var relevant for min undervisning, men meget var, og derudover var det overvældende hvad de havde fløjet ind af eksperter til at holde oplæg for os – en astronaut, en af lederne af Ariane-raketprogrammet og et væld af forskere i alt fra rummad til kriterier for valg af landingssteder til den næste Mars-mission.
Da jeg havde spørgsmål til udstyret til et eksperiment og hvordan man kunne anvende det hjemme med forhåndenværende materialer fik jeg besked på at de da lige ville kontakte ingeniøren der havde designet udstyret. Senere på dagen dukkede manden op og svarede entusiastisk på mine spørgsmål :-O
Det meste foregik i High Bay hvor prototyper af opsendt og kommende udstyr er udstillet.
Her er det et Mars-køretøj forrest, og Columbus-modulet fra den internationale rumstation i baggrunden. En af de primære aktiviteter ESA har på centret er test af satellitter, rumfartøjer og videnskabeligt udstyr til ISS, så der var nok at se på i pauserne 😉
Langs de fleste af væggene var der porte og luger til spændende sager. På dag 2 var en port rullet op og man kunne se Planetary Robotics Lab bag den
Værsågod – det er vist så tæt man kan komme på at være på Mars.
Der var også adskillige interessante døre som vores sikkerhedsbadges ikke rakte til at gå igennem.
Så må man tage hvad man kan få. Hvis man går op ad trappen så man kan se ind i Columbusmodulet og med lidt held vinkle et “jeg har været på rumstationen”-billede 😛
Der var et par workshops jeg især tænker at udsætte kommende fysikhold for.
Først en øvelse hvor man modificerer et webcam til kun at se i den infrarøde del af spektret.
Det anvendes i praksis til at se forskel på sund og syg vegetation fra satellitter, men virkede også godt til at demonstrere forskel på hvad der stopper forskellige bølgelængder af elektromagnetisk stråling. Det infrarøde kamera kan f.eks. se en tændt lighter gennem en flaske cola, selvom øjet ikke kan.
Den sjoveste workshop handlede om at afgøre om forskellige “jordprøver” kunne være fra Mars. Pointen var bl.a. at formidle den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Øvelsen var tiltænkt elever lidt yngre end mine, men modificeret ser den ud til oplagt at kunne bruges i det naturvidenskabelige grundforløb i begyndelsen af 1.g.
På billedet er vi igang med at inddampe vand jordprøven har været skyllet i forsøget på at afgøre om den er saltholdig.
Blandt de mere praktiske tips og trick synes jeg godt om illustrationen af Keplers 2. lov (en planetbane overstryger samme areal i et fast tidsrum uanset hvor i kredsløbet planeten befinder sig) med glaskugler og en ellipse af reb. Det virker som en god måde at arbejde med hvad loven betyder for planetens hastighed forskellige steder i banen (for hastigheden kan man beregne hvis man måler længden af snoren glaskuglerne ligger inden for).
Der var et biologiforsøg med spirulina, fra en forskergruppe der arbejder på at udvikle anlæg der kan gro spirulina ombord på rumfartøjer ud fra skibets affaldsprodukter. Spirulina er særligt egnet da det udover at være protein- og næringsrigt gror i et basisk miljø – modsat de fleste uønskede menneskelige bakterier.
Elevøvelsen var mest relevant for biologilærere, men jeg havde en privat fest over at vi lavede de små spirulinakugler med samme teknikker som i molekylærgastronomi – dette var ikke et forum hvor jeg havde ventet at få brug for viden fra min tid på teknisk skole! 😉
Vi byggede tågekamre ud af akvarier, filt, alkohol og tøris.
Den fine skrå streg cirka midt i billedet er sporet af en alfapartikel som får den overmættede alkoholdamp til at fortætte i dens kølvand.
Der var oplæg fra chefen for Ariane-raketprogrammet som lærte os at høre forskel på raketter med flydende og fast brændstof. Vi lærte også om udfordringerne med at gøre rumfart rentabelt – firmaer der skal have sendt satellitter op vælger den billigste sikre løsning – og om forskellene på hvordan man angriber design og opsendelser henholdsvis i Rusland (IKEA-design: brug hver del mange steder og ændr kun en lille ting ad gangen over lang tid), hos ESA (lav specialdesign og brug samme raketmodel længe) og hos bleeding-edge firmaer som SpaceX og Blue Origin. (Jeg vidste godt at SpaceX havde landet nederste del af deres raket, men Blue Origin er åbenbart kommet et skridt videre og har genopsendt deres genlandede raket.)
Slående i den sammenhæng er at russernes fremgangsmåde har givet dem 1863 opsendelser siden 1957 med 96% successrate. Den der ager med stude springer sjældent i luften??
Af oplægsholderne var den mest fantastiske helt klart Elliot Sefton-Nash fra ESAs Directory of Science. Han talte om missioner til udforskningen af solsystemet og pludselig var det overhovedet ikke længe at sidde stille og lytte i halvanden time.
Han arbejder med at afgøre det bedste landingssted for del 2 af ExoMars-missionen (første del sendt op i år, del 2 i 2020) og formåede på samme tid tydeligt at lade det skinne igennem at dette var hans baby, og samtidig gøre det “de-bedste-scener-af-en-god-film”-spændende. Den bedste foredragsholder jeg har hørt i årevis!
Vi fik en masse materiale med hjem, en del af det regner jeg med at kunne bruge mere eller mindre direkte. Men mindst lige så godt var inspirationsværdien – masser af gode idéer til hvordan rummet kan bruges som kontekst for undervisning i naturvidenskab, men især også masser af entusiasme og wow-faktor, den samme fornemmelse af hvor vildt spændende det er, fra da jeg var 9 og sad med “Atlas over verdensrummet” og drømte mig langt væk 🙂
ESA prioriterer ansøgere der ikke har været med på deres kurser før, så eftersom det ikke skal være mig næste år, skal det måske være dig? De får i hvert fald min varmeste anbefaling.
Og nu til noget helt andet:
Intet besøg i fremmede lande uden supermarkedseventyr. Jeg kan afsløre at “pap” lader til at være hollandsk for grød.
Man kan få afkølet havregrød i supermarkedets mejeriafdeling. Umiddelbart virker besværet ved at bære den hjem større end ved at lave den selv, men hvad ved jeg. Det smagte cirka som at stikke tungen ud ad vinduet på en klistret dag.
Jeg hørte senere, at det jeg skulle have prøvet var småkage-smørepålægget “Speculoos”. Pokkers!
Da jeg kom hastende ud af Schiphol og hen til busstoppestedet stod der en mand i ternet skjorte og granskede skiltet med køreplanen.
Min første tanke var “Han ligner en fysiklærer!” – og det var han også. De ser åbenbart ligedan ud i England 😉
Så havde jeg en at sludre med på vej til Noordwijk, og jeg kunne høre at jeg ikke var den eneste der var spændt på ESA-kurset.
Mit første indtryk af Noordwick er en fin lille badeby med en stiv og ikke just varm brise fra havet.
Heldigvis har hotelværelset fornødenhederne i orden, så nu sidder jeg lunt under dynen med en varm kop the 🙂
Jeg elsker vores terrasse! Jeg elsker den for de uanede muligheder den signalerer med sin tomhed. På den står en yndlingsblomst og af og til en liggestol, intet andet.
De solskinslune brædder inviterer mig til at ligge på træet, se op i himlen og mærke varmen på ryggen.
Fraværet af møbler opfordrer mig til at stå, sidde, slænge mig med puder og tæpper, hulahoppe, lave pilates eller sysle med håndarbejde. Rillerne mellem brædderne gør at man blot skal svinge let med en kost før savsmuld eller trådstumper forsvinder. Og hvis man keder sig kan man altid gå igang med at hive den padderokke op som gerne vil gro der 😛
Ved bålstedet i havens hjørne står et bord og to stole hvor de kan fange aftenens sidste solstråler. De kunne stå på terrassen, men de har ikke været deroppe endnu.
Nogle gange er fravær en mulighed 🙂