Kattens Rejse

Archive for the ‘Mad’ Category

Først et billede af rosen fra min Mors have som hun kom med til min fødselsdag.

De sprang skam ud, selvom det er sent på året, endda også de to små lyserøde.

I lørdags havde jeg Frauke på besøg til pebernøddebagning (ja, Onkel Jørgen, der bliver tænkt på dig) og julepynt.
Vi testede også de tre nye theer som jeg fik af Lea i fødselsdagsgave. De er alle fra Pukki, men vidt forskellige i farve og smag.

Længst til venstre står den der viste sig at være den absolut bedste i min mund. Krydret the med lakridsrod, kakaobønne og kanel -dejlig sød og fyldig.
I midten en blidere the med rose, kamille og vanille. Først smagte den ikke af så meget, men hvis den får lov til at trække længe bliver den mild, rund og med en blid sødme.
Til højre theen med tre slags ingefær. Jeg synes den mindede lidt rigeligt om søsygepiller, men Frauke kunne godt lide den. Den har en stærk og lidt brændende ingefærsmag og bliver kraftigt gul efter trækketiden er slut. Jeg tror jeg forærer den sidste til Frauke og drikker de andre to selv :-)

Mørkt og råkoldt. Tændte stearinlys og længsel efter efterårsmad.

Lasses saltbagte rødbeder efter Brødrene Prices opskrift.
Det var en hel lille arkæologisk udgravning da de kom ud af ovnen.
Første spadestik.

Godt på vej ned i hulesystemet.

Alle emner befriet, nu skal de pilles.

Saltbagte rødbeder i timianmarinade.

Det var i weekenden. Idag har jeg Ingrid på besøg til opgaveretning og græskarsuppe. Hun står for opgaverne, jeg for suppen.
I gryden kom to søde små økologiske græskar fra min Mors have samt to løg og en butternutsquash fra (mindre romantisk) Føtex.

Efter en halv times tid i gryden var der mad. Græskarsuppe med pecorino og friskkværnet peber.

Hvad mon næste madprojekt skal være?

Igår havde jeg fødselsdag og havde inviteret gæster til kage. Så må man jo hellere sørge for at der også er noget kage, så jeg gik lidt amok i køkkenet.

Først chokolademuffins.

Dernæst klipsnegle

De voksede voldsomt ovenud af muffinformene og blev helt paddehatteagtige. Men lækre så de ud, hver og en.

Så var der også alle de andre kager. Tre slags småkager – citronkugler, choko-balsamico-cookies og ingefærkager – en lagkage med banan og en med skovbær, en gulerodskage og en skål krydrede vintertrøfler.

Som sædvanligt havde jeg lavet alt, alt for meget kage, men i modsætning til tidligere år lod jeg være med at komme med truslen om at ingen fik lov til at gå før der var spist op :-)

Det var dejligt at have huset fuldt af søde mennesker hele eftermiddagen og gaver kom de endda også med. Her er den mest dekorative af dem:

I fredags kom Pernille og Sophie forbi. De fortalte at vi skulle have drømmemad – under middagsluren havde Sophie drømt at vi spiste sanwiches med bagt hokkaido.
Så det gjorde vi så:

Bagt hokkaido, stegt gedeost, salat med rucola og citronsaft til at dryppe på græskarret. Mums.

Der har også været et andet græskar i mit liv for nylig, nemlig dette her lille nuttede et som jeg hentede i min Mors have.

Man kan ikke rigtig se på billedet præcis hvor yndigt det var, men tro mig, det var ikke nemt at få mig selv til at stikke kniven i det.
Det blev til den dejligste efterårsvarme græskarsuppe :-)

På arbejdet sidste fredag klargjorde vi et dusin kalve- og oksefileter til et selskab fredag aften. Under fedtlaget på hver ligger en stor, solid sene som skal pudses af inden stegen kommer i ovnen. Samler man det hele sammen bliver der adskillige kilo sener med vedhængende kødrester. Da vi ikke har mulighed for at koge fond på arbejdet (gryderne er konsekvent i brug i arbejdstiden) fik jeg lov til at tage dem med hjem i stedet for at de blev smidt ud som vi plejer.
Hokus-pokus, op i en stor gryde sammen med gulerod, løg og et par tiloversblevne runkne tomater, koge nogle timer, køles ned og vupti: Dejlig kraftig fond.

… Med masser af gelatine i tydeligvis, men sener består jo også primært af collagen.

Igår kom jeg så endelig til bygbrødsprojektet. Jeg har samlet rugbrødsopskrifter rundt omkring på det sidste. Tanken var at prøve at lave bygbrød på sammen måde som rugbrød, nu hvor jeg både har byg direkte fra landmanden og en melkværn til min Kenwood.
Eftersom jeg kun havde knækkede rugkerner at komme i og ingen knækkede bygkerner smager det stadig en del af rug, men også dejligt af byg. Og det ser helt rigtigt ud.

I begyndelsen af måneden havde jeg min gamle kollega Omar på besøg. Han er en snild svampesamler og kom forbi i selskab med nyplukkede rørhatte.

Til demonstration var der også enkelte indigorørhatte – de bliver blå (meget mere blå end billedet gengiver) når man skærer i dem.

De var mest til demonstrationsbrug, men de almindelige rørhatte fik fjernet rørene og skrællet stokken.

Hak-hak-hakketihak og klar var de.

Op i gryden kom løg og æbler i tern

dernæst svampene og lidt fløde.
Så skulle der bare ristes lidt brød, og vupti, spiseklar :-)

Ahh, ferie :-) Den var tiltrængt men jeg er lidt på vej i panik nu hvor den slutter.
Et helt år (næsten) på arbejdet venter forude inden jeg skal på skole igen.

Og så er der den, hm, bagatel at jeg har taget grundigt på i ferien – jeg har åbenbart nydt livet for meget i London og hos Gurli og Jørgen. Så mit hovede kører rundt med fuld fart og har travlt med at fortælle mig hvor doven, uduelig, fed, dum og ulækker jeg er ;-( …For slet ikke at tale om at det bestemt også må være derfor jeg ikke længere er god nok til at være nogens kæreste. Oh jubel!

Inden det går helt i sort sump kommer her et par billeder fra ferien.

En af de første dage var jeg ude hos Mor og Lasse, hvor Christoffer og jeg fandt på at lave french toast til formiddagsmad. Det var dog ikke helt nemt for den unge herre faktisk at få fred til at spise.

I London stødte jeg på denne bus, som nok kunne være værd at tage til slutdestinationen.

Sammen med KB var vi ude at spise sushi en aften. Den aldeles udmærkede restaurant havde blandt andet denne spider roll på menuen – en maki-rulle med en hel krabbe i, ben og det hele.

…Spørg mig ikke hvordan de var sluppet af med skjold og skaldele.
Det så farligt ud (“Tjener, der er en alien i min sushi!?”) men smagte godt. Jeg sørgede dog omhyggeligt for at få et af de stykker der ikke stak ben ud af.

Tilsidst et billede af dagens fangst fra i tirsdags da jeg var med Onkel Jørgen ude at røgte ruser. De tre rygeål vi fik er taget fra, så her er tilbage en håndfuld stegeål og 19 lækre ålekvabber.

Adskillige af dem (kvabberne altså, stegte ål er ikke lige mig) endte friskstegte i min mave. Mmm. Og fik jeg endda en portion med hjem i fryseren til senere.

Igår lørdag blev min veninde Sedsels Far begravet. I den anledning havde jeg lovet at bage brød til gæsterne ved sammenkomsten bagefter så jeg var oppe med solen og igang med at lægge dej.

Det blev til tre slags brøddej

Fra venstre mod højre er det en grov dej med kogte kerner, en dej med tomat, havre og surdej og endelig en hvid hvededej bare med et strejf af surdej.

Henne i min Kenwood lå den sidste og hævede: Gulerodsbolledej.

Inden længe var de klar til at blive formet. Tomatdejen og grovdejen til boller

ligeledes gulerodsdejen

og hvededejen til fletbrød

Viskestykket over brødene er et af dem jeg har arvet fra Tante Ella. Det dufter stadig af hendes hus og jeg stod med næsen dybt begravet og snusede flere gange :-)

Efter et par timers ovntid lå det færdige produkt klar til afhentning og kølede af.

Dagene går bedre når jeg holder mig beskæftiget, så det var et perfekt projekt at få – jeg lavede noget nyttigt, jeg sad ikke bare og hang, og produktet var ønsket og værdsat af nogen jeg holder af.

Flere projekter ønskes – nogen forslag?

Efter nogle hektiske dage sidst i december oprandt flyttedagen. Leoparden var aldeles klar.

Vi havde masser af søde flyttehjælpevenner som slæbte sig halvt ihjel. Heldigvis døde de ikke helt af det.


Vi har overlevet de første tre uger, nogle dage bedre end andre. Jeg synes ikke det er helt nemt at vænne sig til at bo sammen med nogen igen, selvom de jo begge to er mennesker jeg gerne vil være tæt på.
Men hvor er det dejligt at der er nogen at komme hjem til, og nogen der kommer hjem til mig :-) Det er også meget sjovere at lave mad og spise når man ikke er den eneste som spiser den.
… Måske pånær når maden er brunch. Det kommer til at vare nogen tid endnu før jeg har forliget mig med lugten af stegt bacon om formiddagen. Men indbydende ser det ud.

Så hellere karrymad om aftenen :-)

Det er ikke dasen og spisen det hele. Vi overlevede Ikea og har fået samlet reoler uden at flå stykker af hinanden.

Sidste weekend hyggede vi i køkkenet med småkagebagning.


Der blev både dinosaurer, dødningehoveder, amøber og Hello Kitty.

I torsdags kom Far forbi med en indflyttergave: En saftpresser. Så efter han var taget videre måtte vi straks ud at lege i køkkenet.
Her er vidunderet i baggrunden med Renés første juicekreation forrest.

Æble, citron og frisk cayennepeber. Det lod til at bekomme ham vel.

Og nu… Nu er jeg klar til søndag. Desværre så lader det til at være mandag morgen hver gang det sker.

I december så jeg Pernille til en dejlig julefrokost, og hun så hammergodt ud (billedet yder det desværre slet ikke retfærdighed, indsæt selv indre billede af en strålende Pernille):

Der blev spillet Raaage Jeopardy

og det var en rar grineaften med ulvene.

… Peter lavede det trick han kan med hænderne på min ømmeste skulder og den var næsten ok dagen efter! :-D

I december løber Stressnissen forjaget rundt i Matematisk Kantine. Her er hun i elevatoren på vej op til fysik med nogle frokostplatter.

I december flygter Leoparden fordi jeg ligger og vender og drejer mig sådan i sengen i jagten på søvn.

I december kan man finde en kæmpestor polo-mint på en sort piedestal når man er på vej i biografen.

I december tramper jeg på mit gulvtæppe i sneen nede i gården og bager æbleskiver til René på en lang og hvid søndag.

Nu hvor skolen er slut for denne gang og jeg er tilbage i knoklekøkkenet på arbejdet kan jeg ikke dy mig for at se tilbage på nogle af de spændende ting jeg fik lov at prøve at lave – og så skal I naturligvis også tvangsindlægges til at se dem ;-P

Men først lidt pral (det er min blog, så jeg må godt) fra skolenettets karakterside:

Nu kan man måske indvende at det virker lidt sørgeligt at være glad for det eftersom jeg også engang fik fine karakterer i den mere krævende universitetsverden. Men selvom det meste af den teori de lærer os på teknisk skole er latterligt nem at tage til sig og på et ikke ret højt niveau, så er det køkkenpraktiske ikke – og heller ikke noget man kan lære ved at læse sig til det. Så jeg sidder her og smiler lidt selvtilfreds.

Men egentlig var det jo maden det skulle handle om. Efter i køkkentimerne at have kigget langt efter kokkeeleverne og deres talenter udi tallerkenanretning og -komponenter (sager vi på ingen måde gør eller har mulighed for i matematisk kantine) fik jeg kringlet det sådan at jeg skulle lave projekt sammen med Jack fra mit hold. Han er kokkeelev på Norsminde kro hvor det er fancy-fancy mad de laver. Så mon ikke jeg kunne lure nogle tricks af fra ham – han er mindst lige så dygtig praktisk som jeg er teoretisk.

Projektet gik ud på at komponere 2 sæsontilpassede menuer, skrive en rapport med begrundelser og fremgangsmåde, bestille varer og lave hver menu til 20 mennesker som så kom udefra til skolen og spiste.
Det blev nogle uger med megen åh-vi-når-det-aldrig fra min side og med “vi sørger for at nå det” fra Jacks ;-) Meget lærerigt – især alle de praktiske restaurantkøkken-tricks han kunne. Set i bakspejlet var vi nok lige rigeligt ambitiøse i forhold til den tid der var – med henholdsvis 8 og 9 komponenter på tallerkenen til de to hovedretter er to sæt hænder ikke helt nok når 20 mennesker skal have mad på kort tid.

Men maden blev fin. René siger at den også smagte godt – han var inde og spise den første dag vi havde åbning.
Først den ene appetizer: lakridskaviar

Vældig sjovt at prøve at lave. Man tager lakridsvæsken, blander noget alge-stivelse i og drypper væsken ned i et vandbad med kalciumklorid. Jo længere de små dråber ligger dernede, jo tykkere bliver skallen. Når man så spiser det, popper de tynde geléskaller og lakridssmagen løber ud over tungen. Samme princip som spejlægsdesserten i forrige post.
Tid til den første forret:

Kulmulecarpaccio, kulmulemousse og kulmule indstøbt i rødbede/sherrygelé. Underneden sort og grøn mayonnaise, gravet squash til pynt.
Så nåede jeg ikke at tage flere billeder den dag. Da først hovedretten kørte var der alt for travlt til at jeg nåede at tænke på kamera.
Men der kunne have været et billede af rosastegt kalvetyndsteg, på bund af græskarpure og pestosauteret squash, ravioli med braiseret kalveskank i glace, appelsinsprængt kalv på bund af chili-ingefærmarinede majs, kødskiverne pyntet af med seneragout og røget, friteret kalv, og kartoffelmos i små støbejernsgryder ved siden af.

Den vigtigste lektie herfra var at hvis man bruner og vakuumpakker kød (eller derhjemme ruller det tæt i husholdningsfilm) og steger det ved 68 grader i ovnen får man det møreste, mørkrosa kød. Kan tygges med tungen men beholder den fine farve, fordi hæmoglobinet i kødet ikke når at skifte farve ved den temperatur. Mums.

Dagen efter var forretten med lyssej.

Koldrøget i roulade med safran, varmrøget i rilette på spinatblad og som tartar med grøn mayonnaise. Bunden er en gastrikspiral, karryolie og friterede kapers.

Denne gang huskede jeg at få et billede af hovedretten

Sprængt andebryst (rosastegt som kalven) på stuvet hvidkål og græskarpure med glace henover, andeleverparfait på brioche med hybenkompot øverst, og en lille forårsrulle med anderillette med appelsin. Bulgur under æblegelélag ved siden af.

Som sødt til kaffen hjemmelavet blommeflæsk

Pyh – så var projektet veloverstået og vi tog på familieweekend i Lalandia.
Men det var ikke kun til projektet at der blev lavet pæn mad – de andre gange var de bare kun en enkelt portion eller to.

Rødvinspocheret pære med melfri chokoladekage, marcipanblomster og indkogt sirup.

Pocheret rødspættefilet pyntet med rejer, bund af sauterede skorzonnerødder, laksemousse med purløg, rødebedeparisienne, hvidvinsskum med persille, røget rødspætterogn (det var ikke en del af min oprindelige plan, men da jeg flåede spætterne var den alt for fin til bare at smide væk) og gratineret kartoffel.

Et resultat af disciplinen hvor man tager en klassisk ret og nyfortolker den, men bruger de samme råvarer.

Tilsidst dessertcirkus. Når svendeprøveeleverne er færdige og får deres bevis er der tradition for dessertbuffet, denne gang lavet af mit hold, 2 desserter pr snude, alle i små portionsanretninger. Meget hyggenyggeligt sådan at gå og pusle om bittesmå ting.

Jeg lavede lagkage med jordbærfromage, vendt i knust pistacie og pyntet med lyserød jordbærchokolade og hjertemarengs.

Og i anledning af efteråret, græskarmousse på marcipanbund med kanelchokolade.

Der var mange – her med min lærers hjælpsomme hænder

Nu er jeg på arbejdet indtil midt i marts – det er mest sådan noget med at skære grøntsager i stykker og smøre sandwiches – og når jeg så skal på skole er det fra nu af på hold kun med caterelever, ingen kokkeelever som denne gang. Jeg kunne godt blive lidt bekymret for om det bliver lige så spændende og udfordrende.