Kattens Rejse

Archive for the ‘Hjemme’ Category

Sover en time og vågner så.
Vender og drejer mig og giver op henad midnat.

Har fundet ud af at have facebook på telefonen (velkommen til det nye årtusind, gamle dame!) og inden længe efter jeg har skrevet i min status at jeg er søvnløs pinger den første.

Et par mennesker jeg ikke har talt med længe, endsige set i virkeligheden i årevis. Folk hvis døgn- og livsrytmer er for forskellige fra mine til at vi praktisk passer sammen i livsførelse – og alt for sjældent bare er online samtidig.
Men begge sjæle som jeg har en inderlig fornemmelse af at hvis nu bare… så ville vi blive dejligt gode venner. Hvis bare vi boede i den samme by, var vågne på samme tidspunkt af døgnet, ikke havde så mange andre forpligtelser. Hvis nu bare.

Men det gør vi, og der er så meget uudnyttet potentiale at det er til at blive helt elektrisk af. Jeg længes efter at realisere det i en sådan grad at jeg opdager jeg ligger og sparker med benene i sengen (det er derfor computeren hopper).

Samtalen fortsætter ind i natten indtil selv natteravnene derude må gå i seng hvis de skal op og på arbejde, og jeg ligger igen og prøver at falde i søvn.

Mine tanker kredser om en bid af den sidste samtale – en bid som fanger følelsen perfekt.

“Elsker dig uden at kende dig. Føler mig sjæleligt beslægtet med dig p.gr.a. din tankegang.
Gad vide hvordan du er i virkeligheden.”

Er der nogen du har det sådan med?

Da jeg kom hjem og tømte postkassen idag ventede en overraskelse!

Et mystisk brev uden stempel eller afsender som indeholdt en seddel med en enkelt linie tekst og en USB-nøgle.

På nøglen ligger sæson 2 af BBCs nye Sherlock Holmes som jeg har glædet mig meget til at se – men hvem er den mon fra???

Først et billede af rosen fra min Mors have som hun kom med til min fødselsdag.

De sprang skam ud, selvom det er sent på året, endda også de to små lyserøde.

I lørdags havde jeg Frauke på besøg til pebernøddebagning (ja, Onkel Jørgen, der bliver tænkt på dig) og julepynt.
Vi testede også de tre nye theer som jeg fik af Lea i fødselsdagsgave. De er alle fra Pukki, men vidt forskellige i farve og smag.

Længst til venstre står den der viste sig at være den absolut bedste i min mund. Krydret the med lakridsrod, kakaobønne og kanel -dejlig sød og fyldig.
I midten en blidere the med rose, kamille og vanille. Først smagte den ikke af så meget, men hvis den får lov til at trække længe bliver den mild, rund og med en blid sødme.
Til højre theen med tre slags ingefær. Jeg synes den mindede lidt rigeligt om søsygepiller, men Frauke kunne godt lide den. Den har en stærk og lidt brændende ingefærsmag og bliver kraftigt gul efter trækketiden er slut. Jeg tror jeg forærer den sidste til Frauke og drikker de andre to selv :-)

Igår havde jeg fødselsdag og havde inviteret gæster til kage. Så må man jo hellere sørge for at der også er noget kage, så jeg gik lidt amok i køkkenet.

Først chokolademuffins.

Dernæst klipsnegle

De voksede voldsomt ovenud af muffinformene og blev helt paddehatteagtige. Men lækre så de ud, hver og en.

Så var der også alle de andre kager. Tre slags småkager – citronkugler, choko-balsamico-cookies og ingefærkager – en lagkage med banan og en med skovbær, en gulerodskage og en skål krydrede vintertrøfler.

Som sædvanligt havde jeg lavet alt, alt for meget kage, men i modsætning til tidligere år lod jeg være med at komme med truslen om at ingen fik lov til at gå før der var spist op :-)

Det var dejligt at have huset fuldt af søde mennesker hele eftermiddagen og gaver kom de endda også med. Her er den mest dekorative af dem:

November er lige om hjørnet og det er blevet rigtig mørkt. Med uendeligt lange regnblæsende efterårsarbejdsdage hvor det aldrig rigtig bliver lyst udenfor.

Så er det bestemt på tide med en lyskæde!

Min indre årstidsstemme siger at med dette mørkeniveau er det også snart på tide med noget sne!

Kolde morgener. Vinden hyler, regnen pisker og jeg skutter mig under tæppet i lænestolen og tænker “Skal jeg virkelig på arbejde og ud i det?”

Jeg plejer ellers at elske efteråret, men denne gang er jeg ikke helt klar til at sommeren skulle slutte. Jeg længes efter lange, varme dage og varm sol mod min krop og undres hver dag over at det allerede er mørkt nu.

Måske er det tid til at finde vinterjakken frem og tænde for varmen? Jeg kryber i stigende grad sammen under dyner og tæpper mens jeg klamrer mig til min varme thekop.

Brrr!

I fredags kom Pernille og Sophie forbi. De fortalte at vi skulle have drømmemad – under middagsluren havde Sophie drømt at vi spiste sanwiches med bagt hokkaido.
Så det gjorde vi så:

Bagt hokkaido, stegt gedeost, salat med rucola og citronsaft til at dryppe på græskarret. Mums.

Der har også været et andet græskar i mit liv for nylig, nemlig dette her lille nuttede et som jeg hentede i min Mors have.

Man kan ikke rigtig se på billedet præcis hvor yndigt det var, men tro mig, det var ikke nemt at få mig selv til at stikke kniven i det.
Det blev til den dejligste efterårsvarme græskarsuppe :-)

På arbejdet sidste fredag klargjorde vi et dusin kalve- og oksefileter til et selskab fredag aften. Under fedtlaget på hver ligger en stor, solid sene som skal pudses af inden stegen kommer i ovnen. Samler man det hele sammen bliver der adskillige kilo sener med vedhængende kødrester. Da vi ikke har mulighed for at koge fond på arbejdet (gryderne er konsekvent i brug i arbejdstiden) fik jeg lov til at tage dem med hjem i stedet for at de blev smidt ud som vi plejer.
Hokus-pokus, op i en stor gryde sammen med gulerod, løg og et par tiloversblevne runkne tomater, koge nogle timer, køles ned og vupti: Dejlig kraftig fond.

… Med masser af gelatine i tydeligvis, men sener består jo også primært af collagen.

Igår kom jeg så endelig til bygbrødsprojektet. Jeg har samlet rugbrødsopskrifter rundt omkring på det sidste. Tanken var at prøve at lave bygbrød på sammen måde som rugbrød, nu hvor jeg både har byg direkte fra landmanden og en melkværn til min Kenwood.
Eftersom jeg kun havde knækkede rugkerner at komme i og ingen knækkede bygkerner smager det stadig en del af rug, men også dejligt af byg. Og det ser helt rigtigt ud.

I begyndelsen af måneden havde jeg min gamle kollega Omar på besøg. Han er en snild svampesamler og kom forbi i selskab med nyplukkede rørhatte.

Til demonstration var der også enkelte indigorørhatte – de bliver blå (meget mere blå end billedet gengiver) når man skærer i dem.

De var mest til demonstrationsbrug, men de almindelige rørhatte fik fjernet rørene og skrællet stokken.

Hak-hak-hakketihak og klar var de.

Op i gryden kom løg og æbler i tern

dernæst svampene og lidt fløde.
Så skulle der bare ristes lidt brød, og vupti, spiseklar :-)

Ahh, ferie :-) Den var tiltrængt men jeg er lidt på vej i panik nu hvor den slutter.
Et helt år (næsten) på arbejdet venter forude inden jeg skal på skole igen.

Og så er der den, hm, bagatel at jeg har taget grundigt på i ferien – jeg har åbenbart nydt livet for meget i London og hos Gurli og Jørgen. Så mit hovede kører rundt med fuld fart og har travlt med at fortælle mig hvor doven, uduelig, fed, dum og ulækker jeg er ;-( …For slet ikke at tale om at det bestemt også må være derfor jeg ikke længere er god nok til at være nogens kæreste. Oh jubel!

Inden det går helt i sort sump kommer her et par billeder fra ferien.

En af de første dage var jeg ude hos Mor og Lasse, hvor Christoffer og jeg fandt på at lave french toast til formiddagsmad. Det var dog ikke helt nemt for den unge herre faktisk at få fred til at spise.

I London stødte jeg på denne bus, som nok kunne være værd at tage til slutdestinationen.

Sammen med KB var vi ude at spise sushi en aften. Den aldeles udmærkede restaurant havde blandt andet denne spider roll på menuen – en maki-rulle med en hel krabbe i, ben og det hele.

…Spørg mig ikke hvordan de var sluppet af med skjold og skaldele.
Det så farligt ud (“Tjener, der er en alien i min sushi!?”) men smagte godt. Jeg sørgede dog omhyggeligt for at få et af de stykker der ikke stak ben ud af.

Tilsidst et billede af dagens fangst fra i tirsdags da jeg var med Onkel Jørgen ude at røgte ruser. De tre rygeål vi fik er taget fra, så her er tilbage en håndfuld stegeål og 19 lækre ålekvabber.

Adskillige af dem (kvabberne altså, stegte ål er ikke lige mig) endte friskstegte i min mave. Mmm. Og fik jeg endda en portion med hjem i fryseren til senere.

Der er tomt og larmende indeni.
Ovenpå er der masser af tanker, men få nyttige.
5 råd fra mig selv jeg prøver at efterleve – med varierende succes.

Sig Ja

Mød Op

Tag kontakt

Fyld dagen ud

Spis god mad