Til højre ses min yndlingsmælk. Ikke bare til kaffe, som den er lavet til, men i det hele taget. Den er behageligt fed uden at falde tungt i maven, let sødlig uden at være UHT-vammel og den laver det fineste mælkeskum både kold og varm. Det sidste er for mit vedkommende nu mest en bonus, det er smagen jeg er vild med 😍 I min the, på jordbær, på havregryn, på rugfras eller hvis jeg en sjælden gang drikker et glas mælk. Nam! 😋
Til venstre ses en havremælk jeg impulskøbte ude fra teksten på kartonen “Foams like crazy”. Det tænkte jeg at jeg måtte opleve 😃 (Nej, der skal ikke så meget til for at det er en oplevelse herhjemme 😉) Det viste sig at den ganske rigtigt laver godt skum – havreskum med kakaofras på er en fin dessert-uden-at-være-det. Den smager på en eller anden (magisk?) måde væsentligt federe end den er, men da jeg prøvede den i the var den som alle de andre plantebaserede drikke jeg har forsøgt mig med en skuffelse: Smagen mangler den “bund” som komælk giver (jeg har ikke noget bedre ord for det – der mangler noget i bunden af smagen). Men den kunne alligevel noget, og nu hvor jeg stod med en kop the med havremælk der var ikke-helt-tilfredsstillende kunne jeg jo ligeså godt eksperimentere videre, så jeg hældte en sjat komælk oven i 😮
Og dørene til smagshimlen åbnede sig 👼🌥⭐☕⭐🌤👼 De to forstærkede hver forskellige smagsnoter i theen og jeg endte med en kop the hvor smagen var mere foldet ud end jeg kan huske siden dengang jeg kunne lide sukker i theen. Eftersom både fedt og sukker er smagsforstærkere giver det mening at en kop the med mælk og sukker smager af mere, end hvis der kun er mælk i. Men min nye ven havremælken formåede at folde facetter af theens smag ud på en måde der i min mund minder om hvordan sukker gør det – bare uden den klæbrige og tunge sødme.
Det viste sig hurtigt at en halv-halv blanding af mælk og havremælk giver det bedste resultat. Det føles som en uhellig alliance, uden at jeg helt kan forklare hvorfor. Men åh-så-god 😈❤🕺 I årene siden jeg holdt op med at kunne lide sukker i theen er jeg gradvist begyndt at holde mig til rene sorte theer, fordi smagen af dem med blomster og anden aroma altid var lidt skuffende uden sukker. Det er de ikke mere! Smagen af alle de forskellige dejlige theer der enten kom fra mine thekalendere, eller som jeg blev inspireret af dem til at købe, folder sig ud og får min mund til at juble når jeg bruger den uhellige alliance i theen.
Så nu har jeg en thehylde så fuld af både de rene sorte, men også masser af aromatiserede varianter som jeg ikke har haft siden min grønne ungdom. Og en fast flaske i køleskabet med uhellig alliancemælk. Hurra! 💖✨🎈😁
… Jeg forstår stadig ikke hvorfor det føles så forbudt at blande plantemælk og komælk – gør du?
[…] De smager mig fantastisk i år og vi spiser dem så tit vi kan. Med yndlingsmælken (den fra koen, altså) og knasesukker. Blid sommerglæde for smagsløgene 😃 Nam […]