I går var himlen blå. Jeg havde ellers næsten glemt hvordan en blå hmmel ser ud herinde under de bestandige hvidgrå Tokyoskyer hvor man hurtigt kommer til at tvivle på om den virkelige verden er derude og føle sig indespærret som under en enorm arcologykuppel, gråt foroven, gråt forneden.Men efter tyfon nr. 7 (jeg er […]
Du dukker bestandigt op i mit sind, snart her, snart der, og i de mærkeligste sammenhænge.Min koncentration er glat som en ål, nårsomhelst jeg slapper af og ikke længere holder den i et klippefast, udmattende greb flitter mine tanker straks tilbage og kredser om dig. Er jeg ved at forelske mig eller keder jeg mig […]
Jordskælv! For 10 minutter siden – min balancenerve insisterer stadig på at verden ryster. Voldsomt nok til at bygningen svajede grumt heroppe på 10. sal i computerlokalet, nøddørene gik i så man ikke kunne komme til elevatorerne og en automatisk kvindestemme fortalte på japansk hvordan man skulle forholde sig. (Ikke at jeg forstod et muk.) […]
Tilbage i Tokyo igen. Det føles meget anderledes denne gang – forskellen på at ankomme til og komme tilbage til er bestemt ikke uvæsentlig. Tonen af folk der taler japansk lyder velkendt nu, endskønt jeg stadig ikke forstår hvad de siger. Den første japanske mærkværdighed der jeg traf i denne omgang var kiosken på perronen […]
På vej til Tyskland.Som en god japaner – nu hvor jeg har boet i Tokyo i to måneder og er begyndt at tillægge mig assimilerede træk – havde jeg naturligvis anskaffet en mængde omiyage at tage med til Bremen, både noget til Kamal, Daniel og min Far som har fødselsdag på søndag og ting af […]
er nu online. De ligger lidt længere nede på deres kronologisk korrekte plads. (Her er et link til de dovne.) Som en sidste krumme kommer her et tydeligvis ærværdigt træ Lasse fotograferede i Nara Koen:Ikke sådan forstået naturligvis at det er alle de billeder jeg tog – men så mange kan i nok alligevel ikke […]
Jeg kender en dreng som blev ni år igår. Så for ni år siden stod jeg i en telefonboks på Peterspladsen i Rom og fik at vide at min Mor med stort arbejde og besvær havde forvandlet sin enorme mave til en lillebror til mig – lyshåret og med skinnende gråblå øjne som blankpolerede sten […]
Mine øjne er stadig stive af lufthavnstårer som jeg – for første gang alene – viser mit JRail Pass og går gennem billetsluserne til toget mod Shin-Osaka og Tokaido-shinkansen tilbage til Tokyo. Jeg vender mig om og kan næsten se dem der, som så mange gange før i løbet af de sidste to uger, vandrende […]
Vores aften i Nara spiste vi på en spøjs lille cafe der udover at servere Doria (kan bestemt anbefales – når nu pasta med smeltet ost er så tiltalende, eksempevis i pastitio, hvorfor har jeg så først nu opdaget godheden i ris med smeltet ost og diverse kødfyld?) også havde chokolade-bananjuice på menukortet. Ud fra […]
Dette er det fineste hotel indtil videre. Man føler sig helt forkert med sin skoletaskerygsæk og røde T-shirt her blandt jakkesættene. Det er så fint at vi først kan tjekke ind efter klokken 13, så vi må på vores bære-bagage-ind-og-ud-af-tog-trætte fødder straks gå videre ud og se på Nara. Det første vi så var den […]