“I’ll shout you” sagde Aidan og 5 minutter senere stod jeg med et bæger blød, frisk italiensk is som jeg ellers ikke troede man kunne få her – en kugle med hindbær og en med citron. Med lidt dårlig samvittighed, for jeg ved godt at Sonya og Aidan ikke er videre ved muffen, men isens fortræffelighed fortrængte hurtigt samvittighedskvalerne, godt hjulpet af den udfiskede forklaring “Well, you said you’re cooking tonight, so you deserve some reward in advance”. Det vill ikke være dårligt hvis resten af verden fungerede efter samme princip 😉
Det var den bedste is jeg har fået siden jeg rejste hjemmefra. Godtnok havde de den glimrende Purity Ice Cream men den er lavet med fløde og når jeg spiser det bliver maven gal.
Jeg savner Paradis!

… Og så er det jo ikke så dårligt at have en sød bofælle der byder på is 🙂

Dagens åbenbaring: Jeg har nu endelig opdaget hvorfor mine forsøg på at lave yuvetsi aldrig tidligere har smagt som det gør i Grækenland! Jeg bryder mig ikke så meget om lam, så jeg har før snydt mig udenom og i stedet brugt kalv eller gris. Men her i New Zealand hvor de jo er berømte for deres lammekød tog jeg chancen med uldkødet. Og lærte at det er lam der får yuvetsi til at smage af yuvetsi 🙂 Opskriften jeg brugte er her.

Mad • Rejser • Skrevet d. 23. April, 2005 • Ingen kommentarer endnu