En af de ting jeg havde glædet mig til at spise i Toronto er pretzels. Store bløde nybagte pretzels dyppet i smør og vendt i kanelsukker. Den samme kæde som jeg elskede da jeg boede i Ithaca har nemlig en butik i Eaton Centre her. Det er dem her vi taler om, Auntie Anne’s Pretzels:
Så allerede første eftermiddag var det nødvendigt med en pretzel
.
Og den anden eftermiddag.
Men nu er der jo andre gode ting med p end prezels.
Toronto har islæt fra mange lande og køkkener, så fredag snuppede vi muligeheden for lidt japansk frokost da den bød sig til.
Tonkatsu, kotelet paneret i panko, med ris og fintsnittet kålsalat. Og der var opfyldning på kålen – nom!
Lørdag morgen gik vi på jagt efter noget med ahornsirup (det er jo nærmest den nationale sukkerart) og fandt en solid og hvinende sød brunch af pandekager og french toast.
En velbesøgt lille morgenmadscafé med pudseløjerlige reklamer fra 50erne og 60erne – nu ved jeg også hvad “milk meats” er.
Bagefter spadserede vi ned igennem Kensington Market og Chinatown til shoppinggaden West Queen West, hvor “Original”, den eneste butik i Toronto der reklamerer med at sælge sko til uslefoden, holder til.
Det viste sig at de meget snakkesalige indehavere ikke bare solgte sko – både de fornuftige og skyhøje hæle formet som kaniner eller Dart Vader
– men også tasker, hårpynt og festkjkoler i massevis.
Tænk at arbejde et sted hvor den selvvalgte dresscode er smukt opsat hår med kunstige blomster 😀
Men ingen dag i Toronto uden pretzels. Efter shopping (man kan skam få andet end pretzels i de mere end 200 butikker i Eaton Center, vi var flittige gæster i Uniqlo 🙂 ) tog vi trætte vores loot med hjem på hotellet.
Protip: Ryst lagnet efter du har spist kanelsukkerpretzel i sengen 😉
Søndag var det varmt, og vi var lidt trætte og klar til at komme væk fra bymidten. Lige syd for byen ligger Toronto Islands, en stor park fordelt på en række øer. En kort færgetur og pludselig var der roligt og grønt, med græs der helst skulle betrædes.
Vi spadserede ud på broen på hovedøens modsatte side hvor man både kunne se ind mod byen og ud over Lake Ontario og land i det fjerne.
Så slog vi os ned på bænk i skyggen under et ahorntræ, med en dejlig brise og udsigt over søen.
Eftermiddagen gik med at dase, læse, bade og slappe af.
(Det er Ingrid derude i vandet, jeg blev i skyggen og dovnede.)
Efter en hel dag ved vandet var vi trætte og soldrukne, og dagens pretzel blev spist i sengen.
Trætte sad vi begge og klikkede sløvt rundt på internettet da jeg så en facebook-opdatering fra Josh, som jeg kendte da jeg boede i Ithaca. (Det var ham den venlige gut som hjalp mig i supermarkedet da jeg lige var flyttet til USA. Vi nåede at dele mange tv-serie-aftner og hygge mens jeg boede der og året efter besøgte jeg ham i Washington.)
Han skriver at han sidder i flyet på vej til Toronto. Jeg har ikke haft kontakt med ham siden – han er på sit andet ægteskab, jeg på min tredie profession – det er vel efterhånden 13 år, men det virkede som et alt for godt et sammentræf til ikke at gøre noget ved. Så selvom han skal til konference og vi skal med toget videre til Montreal lykkedes det os at mødes til en kop morgenthe 😀
Pretzlerne havde jeg glædet mig til (det viser sig at en smag jeg ikke har været udsat for andre steder bringer næsten lige så mange minder frem som dufte gør) men Josh var en helt dejlig overraskelse. Han fik mig til at overveje måske engang at besøge Ithaca igen og vise Ingrid de dejlige steder 🙂
Nu sidder vi på banegården og er klar til næste eventyr: Montréal.
No comment so far