Kattens Rejse

Archive for June, 2008

Til Marias fødselsdag er første gang i de 5-6 år jeg har kendt Frauke jeg har set hende i en nederdel. Det så dejligt ud, mere af det! Her er hun, nederdelen har hun gemt under broderiet på skødet.

Der traf jeg for første gang Asgers kæreste, Line, som virker som om hun bliver en dejlig tilføjelse til omgangskredsen. Det er længe siden jeg har været så positivt overrasket ved at møde et nyt menneske.

Ikke så længe efter sendte Mathias mig dette klip (klik på det for video)

Det er godt at vide at Daniel repræsenterer familien vel ude i den store verden :-)

Til Lasses fødselsdag i fredags fik jeg endelig set (og holdt :-)) vidunderet, min grandniece Josefine, Nina og Mathias første gave til verden. Her er hun med sin Mor, fotograferet af Camilla Vang.

Mindre poleret, men mindst lige så ømt og næsten dejligere, et billede hjemme fra dem selv.

Dagen efter tog jeg toget (#%&$¤§£*! sporarbejde) til Hovedstaden til Nis hyggelige 30-års fødselsdag. (Sten: Det er unfair at lokke med “flyt til København, så vi kan spille rollespil sammen igen”. For spille vil jeg jo vældig gerne, men bo på Djvævleøen? Uha! :-P )

Der var også tid til at besøge Marie og Rune og beundre maven.

Hun venter utålmodigt men smilende. Så vidt jeg kan tælle på fingrene er det 14 dage over tiden idag. Mon jeg får lov at blive Tante Terese?
Vi gik tur på den dejliste kirkegård (som jeg desværre har glemt hvad hedder). En udstrakt grøn rolighedszone midt i byen, med køligt grønt græs, høje træer og afvekslende landskab der hele tiden lokker dig videre for at se hvad der er bag det næste hjørne. Der kommer jeg gerne igen!

Tilsidst et billede af mig selv ved en af mine yndlingsbeskæftigelser

Middagslur.
Ligeledes fra Marias fødselsdag, og så er vi tilbage hvor vi startede.

Jordbær fra min Mors have, plukket Sankt Hans aften mens bålet stadig ulmer.

Monstro hvis min elskede spiser dem han så vil være min i en evig sommer?

…Pålidelige kilder siger at jeg er skifting, og i så fald burde den slags midsommermagi jo virke.

På koldere årstider kan det være rart med en lun bolle med ost, eller måske lidt varm grød til formiddagsmad.

Men lige nu er der farver at komme i maden.

1/2 banan, en kop mælk, to håndfulde blandede bær, en stavblender og vupti. Mmmmmm :-)
(Men det mætter naturligvis ikke helt så godt som grøden, så man skal vide hvor det næste måltid kommer fra og sørge for at det er til tiden.)

… Og lidt for mange af dem lige for tiden. Især fordi det lader til at være de sunde, gode ting der stopper – ikke den retning det lige var planen mine vaner skulle gå i.(Og som ekstra bonus har jeg ikke glemt hvad jeg lærte i sandsynlighedsteori: ulykker – og lykker for den sags skyld – kommer i klumper af 2,7 (e), så jeg har stadig mindst 0,7 i vente.)

Med møje og besvær har jeg de sidste måneder trodset trætheden og sammen med Frauke slæbt mig ned i dgi-huset to gange om ugen til lidt motion, og jeg har kunnet mærke at kroppen kan lide det. Jeg sover bedre, min kropsholdning er knap så knudret og jeg har det godt bagefter.

Ikke mere :-(

I sidste måned meddelte den gode yogalærer (dgi-huset har mange instruktører, nogle rigtig gode og nogle meget middelmådige) at han havde fået bedre betalt arbejde i et fitnesscenter, og da småbørn er dyre havde han sagt ja tak. Ikke mere ashtanga yoga til mig, for hans hold var det eneste og fitnesscentre er væsentligt dyrere end dgi-huset – og vil endda typisk have månedlig abonnementsbetaling i stedet for klippekortsystem.

Og mere trælst: I dag, sidste gang inden ferien meddelte den overordentligt gode pilatesinstruktør så at hun ikke kom tilbage efter sommerferien :-( Hendes egen pilateslærer flytter studie, så det gør hun også. Hun skal i stedet arbejde her, hvor priserne er nogle ganske andre.
Øv!
Og tredobbelt øv! For hun er uden sammenligning den mest inspirerende lærer i nogetsomhelst jeg har haft fornøjelsen af de sidste mange år. Måske endda siden Ole Wang og lektor Steffensen i gymnasiet. Naturligvis (ja hvad ellers? :-|) er yogalæreren en nær konkurrent til æren. :-(

Jeg har en knugende klump af frustration i maven, er trist og fyldt af fornemmelsen af at miste noget vigtigt. Lærere der inspirerer en skal man holde fast i når man finder dem – så mange har jeg heller ikke truffet gennem årene.

Det er heller ikke ganske nemt at finde motion at gå til som både går an i forhold til spiseforstyrrelsen, som jeg måske endda kan lide _og_ som er til at betale sig fra. Jeg har ledt – og ledt igen – men det ændrer mulighederne sig desværre ikke af.

… Og nu har jeg brugt en halv time mere på at sidde og klikke længselsfuldt rundt på deres hjemmeside. Igen. Men det ændrer priserne sig ikke af. Ejheller mit månedlige budget.

;-(

Daniel kom forbi den anden dag, i vanlig hvirvelvindsstil. Han havde været til DHB i Vandel i weekenden i det gode vejr.

Se hvor fint solen har malet ham med strålende kys, mens han har grinet eller knebet øjnene sammen for at se løbet. Et nydeligt hvidt stjernemønster i øjenkrogene hvor strålerne ikke har kunnet nå og over mundvigene, og dertil blussende rødbrunet pande, ører, næse og kinder.

Og nu jeg er igang med billederne… Jeg fandt dette her i en genbrugs i tirsdags, mens jeg ledte efter billige bukser min bag kan være i. Sædvanligvis er jeg god til ikke at købe ting jeg ikke har brug for, men denne gang kunne jeg ikke stå for det:

Sengetøj med riddermotiv! Faldgitter på den ene side og hjelm, våben og udstyr på den anden!

Jeg sover dejligt bag mit faldgitter :-)

Benene hopper, tæerne gnubber, fødderne spjætter, lårene spænder og jeg vibrerer.

Jeg kender den efterhånden, rastløsheden. Den signalerer at lige nu flytter jeg mig ikke, men bekymrer mig en masse. At der er noget jeg trænger til at arbejde med, og ikke at være kommet videre eller igang presser mig mere end ellers.

Så er spørgsmålet hvad det mon er.

En mulighed er fremtiden. Sagsbehandleren, behandlerne, dem på Gyngen og jeg selv er stadig ved at vurdere hvad jeg kan holde til eller forvente på sigt, bliver jeg selvforsørgende, hvad kan jeg garantere, hvad ved jeg ikke går?
Ganske væsentligt for hvad jeg skal når sommeren og min virksomhedspraktik slutter. Gå i skole for at blive kok? Fortsætte på Gyngen? Noget tredie? Ikke så nemt at finde svar på når jeg ikke er god til at mærke efter hvad jeg kan holde til, og overhovedet ikke kan mærke hvad jeg har lyst til. Når ikke jeg føler lidenskabeligt for noget, hvordan vælger jeg så?

En anden mulighed er vægten, maden, kropsbilledet. Er det måske risikoen værd at tage lidt mere på? Kan det hjælpe mig af med sulten, videre mod mentale normaltilstande, eller er det for meget pres og fare at begive mig ud i, når nu det går ok lige nu? Ikke godt, det er stadig modbydeligt at have sådan en krop med former og blødhed, og mad fylder stadig alt for meget i mit hovede, men vægtstabilt et acceptabelt sted i det mindste.

Noget tredie måske? Argh! Jeg kan ikke sidde stille, selv her i stolen hopper min ene fod så meget at skærmen vibrerer. Som om jeg er et stort myggestik der klør sig selv. Grrrrrr!

Byen sveder og fylder luften med feromoner.
Det gavmilde vejr har varmet den så meget nu at som jeg går over gader og torve endnu inden 7 er her knapt køligt.

Her dufter som i Sydeuropa, som morgener i Firenze og formiddage i Istanbul eller Rom. Af varm asfalt, menneskesnavset beton, trafik og ubestemmeligt af mere eller mindre friske spiseligheder.

Som vejret varer ved ligger byen gradvist mere og mere i et sydligere paradigme.