Kattens Rejse

Butterdej

Dagens opgave var at eksperimentere med at fremstille hjemmelavet butterdej. Bare for at se om jeg kunne, og også med henblik på måske at bruge det til eksamen.

Man tager 250 g mel 125 g vand og lidt salt og ælter til en smidig dej.
Så skærer man et kryds i dejen og folder hjørnerne ud så den bliver firkantet.
Midt på det firkantede stykke dej lægger man en pakke smør (250g) banket lidt i facon så det passer, og så pakker man smørret ind i dejen.
Hele molevitten rulles – forsigtigt, så der ikke går hul ind til smørret – ud så den er tre gange så lang på den ene side som på den anden, og foldes i 3. Dernæst rulles den lidt længere ud og foldes i 4. Nu har den brug for at hvile lidt i køleskabet for smørret bliver hurtigt blødt.
Når dejen er kold rulles og foldes den igen i 3 og dernæst 4. Hviler lidt mere i køleskabet.

Så er butterdejen klar til brug. Den rulles ud til ca en halv centimeters tykkelse og stikkes eller skæres ud.

Bag ved 200-225 grader til gylden og sprød.

Jeg lavede en butterdejsstang med spinat og feta og en flok fleurons – butterdejshalvmåner – af resterne:

Se, de blev flot høje.

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *