Jeg drikker meget the (det kommer muligvis ikke som nogen overraskelse 😉). Indtil december har jeg de sidste mange år drukket de samme tre theer, for jeg troede jeg havde fundet ud af hvad jeg kunne lide (kulsort indisk the) og holdt mig til det:
Fornum & Masons Royal blend som morgenthe, Perchs Øko Assam til stort set alle andre tidspunkter og Hans & Gretes Sort Tempeltræ til hvis det (rent undtagelsesvist) skulle være blidt eller til gæster (Christoffer fortalte mig engang at “tempeltræsthe dufter af at lave matematik hos Søsse” 😄)
Men så fik jeg en thekalender, og tænkte at hvis jeg skulle have fuld fornøjelse af den, så var det bedst at slippe “jeg-ved-hvad-jeg-kan-lide-og-vil-helst-kun-have-det”-tankegangen. For med den vil hovedparten af lågerne have efterladt mig med indtrykket “det er ikke min yndlingsthe, så den er vist ikke lige mig” og det ville være ærgerligt.
I stedet prøvede jeg bevidst at åbne smagsløg og tanker for nye indtryk. Ligesom når man rejser, og er parat til at se muligheder, eventyr og magi om hvert et hjørne. At smage hver ny the med nysgerrighed 🙂
Med den nysgerrighed opdagede jeg et væld af spændende smage. Nogle jeg aldrig selv ville have valgt, men som var lækre (Rooibos Sweet Chai), nogle jeg troede jeg ville falde i min smag, men som ikke gjorde det (frysetørret frugt giver the en syrlig, snarere end en frugtig smag, desværre), nogle jeg var sikker på jeg ikke brød mig om, men hvor det med grundig smagning viste sig at jeg tog fejl (first flush darjeeling, bergamotte så længe det er diskret og i kombination med andre aromaer) – og naturligvis også nogle som jeg præcis som forventet ikke kunne lide (cirka alt med ingefær, dem var det i stedet Ingrid der drak 😊). For tiden ser min thehylde nu således ud:
Her må jeg hellere skynde mig at indrømme, at uanset thesælgeres anbefaling, så har jeg ikke mødt nogen sort, grøn, hvid eller rooibos-the som ikke i min mund smager bedre med mælk. Også dem hvor damerne på Perchs nægter at udlevere en mælkekande når de serverer dem(!) Dels er fedt en smagsforstærker og dels foretrækker jeg den afrunding af smagen mælken giver i alle slags theer. Så jeg drikker kættersk og med fornøjelse dem alle med mælk 😈
Fordi jeg havde mere end en thekalender på en gang, så jeg at de forskellige thefabrikanter havde ret forskellige meninger om trækketid og dosering for ellers sammenlignelige theer 😲 – karakteristika jeg ellers altid havde opfattet som skrevet i sten. Det fik mig til selv at begynde at eksperimentere, og jeg opdagede hvor forskellige smagsudtryk den samme the kan have, og at den trækketid eller dosering jeg bedst kan lide sagtens kan være ret langt fra sælgerens anbefaling. Også for theer jeg har drukket i årevis!
Det er hverdagsforunderligt, at opdage hvordan et lille hjørne af mit liv kan give et væld af nye indtryk, oplevelser, erkendelser, bare fordi jeg prøver at gå til det med åben nysgerrighed i stedet for vanemæssig tagen-for-givet. Der har været rigtig meget udbytte for en næsten ubetydelig indsats fra min side (dejlige mennesker forærede mig thekalendere + jeg gjorde mig umage for at opleve de nye indtryk fordomsfrit).
Der må være andre små livshjørner hvor man kan gøre det samme: Bevidst åbne sig for nye indtryk i en kategori hvor man ellers kører (mere eller mindre) tilfreds på rutinen. Jeg er nysgerrig: Hvad ville du vælge at fokusere på, hvis du havde lyst og energi til at åbne dig for nye indtryk i den kommende tid?
No comment so far