Selvom det er dejligt med tomatsalat var gårsdagens høst flere end vi kan spise i tide. Så er det tid til at lave ovntørrede tomater til vinterens gryderetter.
Hvis man har plads i fryseren kan man også bare skære dem i kvarte og fryse dem som de er, men de fylder meget mere rå og vi har meget begrænset fryserplads. Tager man sig tid til at tørre dem får de dels en dybere og dejliger smag, og dels kan man få tre bageplader tomater samlet i en 1kg spand fra græsk yoghurt, så de fylder meget mindre i fryseren. Dobbelt bonus! 😀
Gør sådan her:
- Skær tomaterne i halve/kvarte/både efter størrelse og bred dem ud på bageplader med bagepapir. Fyld bare bagepladen op (tomaterne på billedet ovenfor fyldte pladerne ud før tørring) men læg ikke tomaterne oven på hinanden.
- Drys efter smag med evt. med frisk timian/oregano/hvidløg/etc.
- Sæt op til tre bageplader ad gangen i ovnen ved 100° varmluft og sæt en grydelap eller andet i klemme så ovndøren står en centimeter eller to åben så fugten kan komme ud. Fem plader kan også lade sig gøre, men så forlænges tørretiden.
- Bag ca. 3 timer efter tomaternes størrelse og ønsket indtørringsgrad. Roker pladerne rundt et par gange undervejs så alle tørres ligeligt.
- Afkøl og indfrys (stadig bredt ud på bagepapir så de ikke klistrer sammen). Når tomaterne er frosne samles de i en boks.
No comment so far