Jeg elsker burgere. Eller – nok mere præcist – jeg elsker hakkebøffer, og burger er min yndlingsmåde at spise dem på (i meget tæt konkurrence med brasede kartofler og ketchup).
Men jeg – eller rettere vi, for Ingrid er også med – er på en årelang mission om gradvist at spise mere og mere plantebaseret. Og i ingen af de år vi indtil videre har været i gang er det lykkedes mig at finde en plantebaseret bøf jeg gad spise i en burger. Ikke på restaurant, ikke hjemmelavede, ikke færdige plantebøffer fra supermarkedet. Ikke før nu.
Den smager ikke af ko, denne bøf. Selvfølgelig gør den ikke det. (Det sker nok ikke før vi kommer dertil hvor laboratoriekød bliver udviklet nok til at være en realistisk erstatning, og så vil det jo smage af ko fordi det er ko 😉). Men bøffen har en rigtig god, solid umamismag og en krydring der passer godt til burgere. Smagen gør sig bedst når der også er noget syrligt i burgeren, som f.eks. syltede rødløg eller syltede agurker. Ingrid havde lavet den med ca. 1/3 kogte belugalinser og 2/3 revne grøntsager, så der var også fin struktur, da belugalinser jo ikke koger ud.
Vores eneste anke er, at sammenhængskraften af den færdige bøf ikke var så god som ønsket – men Ingrid kom undervejs i tanke om at hun havde vejet forkert af, så der var for lidt mel/kryddermix i til mængden af grøntsager og linser. Altså må fastheden komme an på næste test. For der kommer helt sikkert en næste gang 😋
Posen på billedet ovenfor er et mix (herfra) der skal blandes med revne grøntsager og evt. kogte bælgfrugter, formes og steges.
Det består kun af rigtige ingredienser:
Alt i alt fire-en-halv stjerne samt en varm og ivrig anbefaling fra mig ⭐⭐⭐⭐(⭐/2)🤩
Plantfood nede i Graven 16 har nogen udemærkede planteburgere – lidt i den snaskede ende af spektret