Der er gået en måneds tid siden jeg skrev “Jeg kan“, så det må være passende med en opdatering.

Jeg kan …

… gå en tur på 20-25 minutter i dagslys. Det går bedst når det er overskyet, men det lykkes stadig i en eller anden grad de dage hvor solen skinner.

Jeg kan …

… samle legosæt efter anvisning, løse mediumsvære kryds-og-tværs på dansk og engelsk, lægge kabaler hvori der indgår tilfældighedselement (f.eks. otteren: ok, viftekabalen: ikke ok). Alt sammen i 10-20 minutter ad gangen alt efter øjnenes tilstand den dag.

Jeg kan …

… have besøg af et af mine nærmeste familiemedlemmer i 15-25 minutter 😀

Jeg kan …

… på en god dag se to afsnit serie i træk. Med denne fart bliver også en film måske muligt om et par måneder 🙂

Jeg kan …

… gå tur til en butik i nærheden (Rema, Føtex, Apoteket) og købe en håndfuld småting 🎉🥳✨ Jeg har svært ved at beskrive hvor megen frihedsfølelse – eller måske snarere aftagende følelse af afmagt og isolation – der ligger heri. Yeay! 😎😃

Jeg kan …

… cykle 5 minutter på motionscyklen i middel tempo. Motionscyklen er helt klart det jeg har fået trænet mindst. Det er så pokkers demotiverende når man starter fra absolut nul, og bliver svedt og gisper desperat efter vejret lige så snart den første fod har trådt pedalen ned 😓 Så jeg har haft svært ved at motivere mig selv til at sætte mig op på cyklen i første omgang.

Det næste jeg prøver at træne op er:

• Længere supermarkedsbesøg med flere ting på indkøbslisten. Målet er til sidst at kunne klare det ugentlige indkøb som Ingrid ellers har hængt på de sidste år. Da jeg kun kan gå er planen at dele det op i to, og så tage cyklen med, så indkøbene kan ligge i cykelkurvene på vejen hjem.
• At tage bussen. Bare et par stop, og så tilbage igen (eller gå hjem når det er slemt). Haltehjernen bliver overvældet af ellers almindelige sansestimuli, så at befinde sig i noget der bevæger sig er udfordrende. Busser er mindst slemme (frem for at cykle eller være passager i en bil), fordi de bevæger sig relativt roligt, med stabile accelerationer og rolige sving, så derfor er bussen første skridt.
• At ordne noget ude i haven på de dage hvor vejret ikke er for træls. Dobbelt udfordring: Mere dagslys + aktiviteter af forskellig slags. Så til at begynde med bare noget der tager et par minutter (Samle skrald op i hækken, feje den lille terrasse, luge et lillebitte hjørne…)
• Og så er der den forsømte motionscykel. Her ved jeg ikke helt hvad der er realistisk at skrive. På den ene side er det allervigtigste at mærke efter, og slappe af så snart der er noget haltehjernen ikke vil, for ellers er der straf og tilbagegang. På den anden side er halvdelen af grunden til at jeg ikke er kommet længere med cyklen siden sidst nok lige så meget at jeg ikke tager mig sammen til det fordi det er ubehageligt. Hvilket er dumt, for lige meget hvor meget jeg hader at svede og være forpustet, så trænger min krop til det. Både haltehjernen, for hvem det er godt at træne gradvis voksende puls og blodgennemstrømning, og resten af kroppen som er forfaldet til primært at bestå af skind, fedt og ben fordi jeg har ligget helt stille hele dagen i så mange måneder. Så hvad gør jeg mon? Belønningssystem af en eller anden slags? Hvad er mon en passende belønning for at cykle objektivt meget kort, men med mediumstort selvhad? Eller er der noget andet smart, som jeg ikke er kommet i tanke om?

Syg • Tanker • Skrevet d. 29. February, 2024 • 1 kommentar