Kattens Rejse

Orlov, dag 187: Når man kommer til at synge den første linje og hjernen bare fortsætter med at rime

Mel: Jeg er så glad for min cykel (Med forbehold for ikke helt regulære versefødder 😉)

Jeg er så glad for min varmekat 
når mine tarme vrider sig. 
Og det' fordi med en varmekat 
så bliver smerten mindre sej.
En varmekat er lun så 
det hele slapper af. 
Med varmekatten så kan 
jeg fortsætte min dag.

Jeg er så glad for min varmekat
når mine øjne spænder op.
Og det' fordi med en varmekat
så skal jeg mindre tit sig' stop.

En varmekat dur også
til haltehjerneøjn'
den løsner deres knugen
 - nej det er ikke løgn!

Jeg er så glad for min varmekat
mod alle smerter her og der
og det' fordi når den har lindret
så får jeg pluds'lig flere skeer.

Jeg ejer flere katte
der er kun et problem:
Når jeg vil ha' en sker det
at Ingrid bruger dem! 😮

Jeg er så glad for min varmekat
det var jeg ogs' før jeg blev syg
for en varmekat dur også
til spændte nakker eller ryg.

Red.: Varmekatten er en katteformet pude fyldt med mirabellesten som min mor har syet til mig for mange år siden 😊

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *